Årets marcipangris er en ged

Folkekirkens Nødhjælp og Social Foodies har i år forvandlet den lyserøde marcipangris til en ged. Den smagfulde velgørenhedsgave er oplagt som mandelgave, værtindegave og ikke mindst firmajulegave.

Årets marcipangris er en ged - et samarbejde mellem Social Foodies og Folkekirkens Nødhjælp.

Risalamand på bordet
Når risalamanden kommer på bordet, og jagten på den eftertragtede mandel går i gang, er det ikke en lyserøde marcipangris, der gemmer sig i årets mandelgave. I stedet er det en håndlavet marcipanged dyppet i mørk chokolade.

Samarbejde med Social Foodies
Det håber Folkekirkens Nødhjælp, der er gået sammen med Social Foodies om at lave årets mandelgave 2020. Den håndlavede marcipanged er dækket i mørk kvalitetschokolade og pakket ind i en lille æske, der kan skabe glæde og grin rundt om julebordet.

Se også: Bæredygtige julegaver fra Folkekirkens Nødhjælp

Geder og chokolade
Udover et lækkert stykke chokolade indeholder æsken en række sjove gedefakta og fortæller, hvordan geder kan gøre stor gavn i verdens fattigste lande. Samarbejdet er en del af Folkekirkens Nødhjælps populære kampagne ’Giv en ged’.

Chokoladeæsken koster 155 kroner plus porto, og for hver solgt chokoladeged donerer Social Foodies 100 kr. til gedeprojekter i Malawi og Nepal.

”Det er en fantastisk donation og et sjovt samarbejde, som vi har glædet os meget til at lancere. Lige siden vi skød ’Giv en ged’-kampagnen i gang i 2006 har flere end 100.000 danskere støttet op om kampagnen og været med til at sikre livsvigtig hjælp til mennesker i nød.

Marcipangeden er med til at løfte ’Giv en ged’ og kan give en oplevelse, der både smager godt og 

samtidig hjælper familier, der lever i ekstrem fattigdom, ” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
 

Hos Social Foodies ser de også til at få sat gang i salget af de smagfulde marcipangeder.

”Vi glæder os over, at vi sammen med andre, kan være med til at gøre en forskel. Vi håber, at vi kan bidrage til at sprede en god julestemning, der kan række hele vejen fra de danske hjem og til de områder, hvor Folkekirkens Nødhjælp arbejder.

Chokoladegeden er en oplagt mandelgave, men den kan også bruges firmagave, adventsgave, værtindegave, til pakkeleg og meget mere, og vi glæder os til at se, hvordan den bliver taget imod, ” siger direktør Social Foodies, Casper Scheibye.
 

Social Foodies er et socialt, bæredygtigt kvalitetskoncept, som hjælper udsatte gennem projekter i både Afrika og i Danmark. De har syv cafeer og en webshop, hvor man med god samvittighed kan nyde alt fra kvalitetschokolade og kaffe til is og de populære chufaboller.

Alle produkter er hjemmelavede og fremstillet af råvarer, der så vidt muligt dyrkes og forarbejdes i Afrika. På den måde skabes gode jobs, der forbedrer livsvilkårene for lokale småbønder og deres familier.

Også herhjemme har Social Foodies fokus på social ansvarlighed. De støtter blandt andet initiativer for udsatte unge i Danmark og årets adventskalender er udviklet i samarbejde med afrikanske syerske i slummen i Kibera i Afrika og en dansk systue med ansatte i skåne- og flexjobs. 


Hvad er ’Giv en ged’?

Folkekirkens Nødhjælps populære gavekoncept Giv en ged har eksisteret siden 2006 og er en webshop, hvor man kan købe velgørende gaver som f.eks. en skolebænk, en solcellelampe, en køkkenhave eller – den største bestseller – en ged. Gaverne sikrer hjælp til selvhjælp til fattige familier i blandt andet Malawi.

12.03.2024Folkekirkens Nødhjælp

Sponseret

Millioner i mønter: Salling Group håndterede danskernes donationer til mennesker i nød

22.11.2023Folkekirkens Nødhjælp

Sponseret

Folkekirkens Nødhjælp tændte 10.000 lys for fred i verden

Chokoladesalg i Wefood støtter unge mødre på flugt i Uganda

02.06.2023Folkekirkens Nødhjælp

Sponseret

31.03.2023Folkekirkens Nødhjælp

Sponseret

Global klimatilpasning: Behov for en holdindsats

13.03.2023Folkekirkens Nødhjælp

Sponseret

Gavmilde danskere og tæt samarbejde med Salling Group sikrer 11 millioner kroner til verdens brændpunkter

06.03.2023Folkekirkens Nødhjælp

Sponseret

Salling Group stiller butikker til rådighed for Folkekirkens Nødhjælp