Øget indsamling af brugte tekstiler giver gevinst for både miljø og økonomi!

I Danmark, Europa og det meste af den øvrige verden er der et øget fokus på både produktion, forbrug og affaldsbehandling af tekstiler. Ifølge Ellen MacArthur Fonden er den globale tøjproduktion fordoblet inden for de seneste 15 år. Udviklingen drives bl.a. af en stigende middelklasse samt et stigende antal årlige kollektioner, som ofte går under betegnelsen ”fast fashion”. Nordiske tal viser, at de nordiske husstandes forbrug af tekstiler steg med 30 % mellem 2000 og 2015, mens en anden undersøgelse viser, at anvendelsen af de enkelte tekstildele er for kraftigt nedadgående, idet det gennemsnitlige antal gange, som et stykke tøj anvendes, er reduceret med 36 %.

Øget produktion, salg og forbrug kan bl.a. medføre vækst og arbejdspladser, men tager man miljøbrillerne på, må man også konstatere, at det stigende forbrug medfører nogle betydelige udfordringer. På europæisk niveau er tekstilsektoren den fjerde mest forurenende sektor i EU, efter transport-, fødevare- og byggesektoren. Hvis ikke denne tendens ændrer sig, vil det stigende forbrug af tekstiler eksempelvis betyde, at den globale modeindustri i 2050 vil stå for en fjerdedel af det samlede klimagasudledningsbudget, der er til rådighed, hvis vi skal nå 2-gradersmålet. Vandmiljøet belastes også, idet tekstilproduktion allerede på nuværende tidspunkt står for 20 % af den globale, industrielle vandforurening. Endelig har den svenske kemikalieinspektion konstateret, at der anvendes knap 2.500 forskellige kemikalier i tekstilproduktionen, hvoraf mere end 1.100 betegnes som farlige.

Med disse betydelige tal fra både produktions- og forbrugsleddet giver det derfor mere end god mening, at vi i den anden ende af værdikæden får indsamlet og genbrugt, hvad der genbruges kan, i et forsøg på at nedsætte forbruget og den dertilhørende miljøbelastende produktion. Og når tekstilerne ikke længere er egnede til direkte genbrug, skal de genanvendes, så de brugte materialer kan indgå i ny produktion.

Plads til forbedringer
I Danmark har vi en lang tradition for at indsamle de brugte tekstiler. En række danske aktører har i tidens løb sørget for, at en stor del af de brugte tekstiler har fået nyt liv enten inden for landets grænser eller i lande, hvor der har været en efterspørgsel efter de brugte, danske tekstilprodukter, der generelt anses for at være af høj kvalitet. Men ifølge de senest offentliggjorte data er det stadig kun omkring halvdelen af de brugte tekstiler, der indsamles via disse ordninger, mens den øvrige del formodes at ryge til forbrænding. En ny undersøgelse fra DTU Miljø viser samtidig, at en betydelig del af de tekstiler, som på nuværende tidspunkt ender i borgernes skraldespande, må kunne forventes at bidrage positivt, såvel miljømæssigt som økonomisk, hvis de bliver indsamlet separat til enten genbrug eller genanvendelse. Hertil kommer de tekstiler, der indsamles via private og offentlige institutioner som eksempelvis hoteller, sygehuse og plejehjem, som ligeledes forventes at kunne indbringe en vis værdi.

Fra husholdningerne har man både i Danmark og udlandet indtil nu primært haft fokus på genbrugsdelen, som både miljømæssigt og økonomisk er at foretrække. Men i takt med, at større mængder indsamles, forventer man også, at kvaliteten af de samlede indsamlede mængder vil dale. Samtidig vil de ensartede, men som oftest udtjente, mængder fra offentlige og private institutioner sjældent være egnede til direkte genbrug. Der er dermed et øget behov for effektive høj-kvalitetsløsninger for genanvendelsen – i bedste fald i form af, at der spindes til nye fibre, som kan anvendes i produktionen af nye tekstilprodukter frem for som nu, hvor genanvendelsen primært består af, at de udtjente fibre anvendes som input til andre produkttyper som eksempelvis isoleringsmateriale eller til produktion af tæpper og pudseklude.

Bæredygtige potentialer
EU har for nyligt besluttet, sammen med en lang række øvrige stramninger på affaldsområdet, at separat indsamling af brugte tekstiler skal være gjort obligatorisk i alle unionens medlemsstater senest i 2025.

Alt andet lige må det forventes, at det nye EU-krav samt det generelle øgede fokus på tekstiler vil medføre, at langt større mængder brugt tekstil i fremtiden vil blive indsamlet. Om dette vil øge markederne for de genbrugsegnede tekstiler afhænger bl.a. af befolkningsudviklingen og fremtidens forbrugsmønstre. Hvad der er mere sikkert, er, at større mængder separat indsamlet tekstil, der er egnet til genanvendelse, vil være til rådighed på markedet. Med de rette teknologier og markeder for det genbrugte og genanvendte tekstil, vil det kunne give vækst og såkaldte grønne arbejdspladser, som vil kunne bidrage positivt til økonomien for de lande, som sætter ind på teknologiudvikling og know-how allerede nu.

Hvor stort potentialet er i Danmark, er endnu svært at sige. Men ifølge Ellen MacArthur Fonden mister vi på verdensplan mere end USD 100 mia. om året på grund af den ineffektive ressourceudnyttelse. I Danmark udkommer Miljøstyrelsen i løbet af foråret med nye data for flowet af de brugte tekstiler, hvilket vil være en vigtig brik i det samlede puslespil, der skal fortælle os, hvor de konkrete potentialer ligger. Desuden vil det nye EU-krav om obligatorisk indsamling medføre øget aktivitet for indsamlingsaktørerne, herunder potentielle positive synergier ved offentlig-private samarbejder samt et potentielt interessant marked for innovation inden for genanvendelsesteknologier. Der er derfor mange gode grunde til, at vi øger fokus på tekstiler og tekstilaffald gennem målrettede indsatser, der skal øge vidensniveauet hos både producenter og forbrugere, så vi derigennem kan medvirke til at reducere ressourceforbruget, mindske miljøpåvirkningerne og bidrage til en bæredygtig vækst med grønne arbejdspladser og eksportpotentiale til følge.