01.02.2018  |  Kommunikation

CSR-rapport: Ørsted’s bæredygtighedsrapport 2017

Indhold fra partner Hvad er dette?

Over det seneste årti har Ørsted opnået en reduktion af kulforbruget på 82%, en reduktion af CO2-udledningen på 67%, og er nået op på 64% vedvarende energi i el- og varmeproduktionen. Ørsted’s koncernchef Henrik Poulsen har en klar vision.

Verden står midt i en global klimakrise. Det er ikke en fjern trussel. Vores jord er allerede ramt af klimaforandringernes alvorlige påvirkninger. Og hvis sandheden skal frem, gør vi stadig ikke nok for at sikre vores planet for de kommende generationer. Vi har brug for at omstille de globale energisystemer fra sort til grøn energi hurtigere, end det sker i øjeblikket.

Vi har en vision om en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Den er dybt forankret i alt, hvad vi gør, og hvem vi er som virksomhed. Vi ønsker at være en virksomhed, der leverer konkrete løsninger på et af verdens vanskeligste og mest akutte problemer.

Vi er nu Ørsted

I det seneste årti har vi været på en omfattende rejse i omstillingen fra et energiselskab, der er baseret på fossile brændsler, til en globalt førende virksomhed inden for vedvarende energi. I 2017 færdiggjorde vi frasalget af vores olie- og gasforretning. Vi vil udfase vores brug af kul helt – det mest forurenende fossile brændsel.

Vi har skiftet navn til Ørsted, da det gamle navn ikke længere afspejlede den virksomhed, vi er nu. Vores nye navn er inspireret af en af Danmarks førende videnskabsmænd nogensinde, H.C. Ørsted. Hans opdagelse af elektromagnetismen i 1820 skabte grundlaget for den måde, vi producerer strøm på i dag. Nysgerrighed, engagement og interesse for naturen var nogle af H.C. Ørsteds mange gode egenskaber. Det er også egenskaber, som vores virksomhed står for. Egenskaber vi har brug for, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling.

Vores grønne omstilling er i fuld gang. Vi er en af verdens største udviklere af vedvarende energi. Vi har udvidet vores havvindaktiviteter betydeligt og konverteret kraftværker fra fossile brændsler til bæredygtig biomasse. I 2017 besluttede vi, at omstillingen også skulle komme vores danske privatkunder til gode – vi har derfor sikret dem 100% grøn strøm til samme pris som før.

Vores omstilling har medført en drastisk reduktion af vores CO2-udledning. I 2023 vil vores el- og varmeproduktion stort set være CO2-fri. Vores reduktionsmål for CO2-udledning er godkendt af førende klimaorganisationer som værende et Science-Based Target og i overensstemmelse med Paris-aftalen. Faktisk er vi 27 år forud for det reduktionsmål, der anses for at være nødvendigt i vores sektor.

Vi går forrest

2017 vil blive husket som det år, hvor nyopført havvind blev billigere end sort energi. Det har aldrig været tydeligere, at det virkelig er muligt at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Tiden er moden til at sende et klart budskab om, at vi ønsker at være med til at skabe sådan en verden. Det bliver ikke nemt at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Hos Ørsted kan vi kun stå for en brøkdel af den samlede løsning, men det er vigtigt, at vi er klar til at gå forrest og inspirere andre til at gøre det samme.

Når vi ændrer energisystemerne, handler det ikke kun om at bekæmpe klimaforandringer. For de lande, hvor vi er aktive, handler det også om at bygge uafhængige energisystemer, som udnytter lokale vedvarende ressourcer såsom havvind. Det mindsker afhængigheden af importerede fossile brændsler og bidrager til lokal vækst og jobskabelse.

I 2017 har sikkerhed for vores medarbejdere og leverandører haft et fortsat fokus. Gennem en dedikeret indsats fra hele virksomheden har vi nu haft 5 år i træk uden dødsulykker, og vi har forbedret vores sikkerhedsindsats markant for at nå vores mål for 2017. Vi kommer ikke til at hvile på laurbærrene, men fortsætter med at sætte sikkerhed og trivsel i fokus i vores arbejde.

Vi har kun én planet. Den er vores hjem, så vi skal behandle den ordentligt. Fremtidige generationer er afhængige af, hvordan vi handler i dag. Det afspejles i vores 'Sustainability Commitment'. Vi forpligter os til at drive vores forretning på en måde, som støtter FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, der afspejler de mest presserende globale udfordringer i dag. Som medlem af FN's Global Compact arbejder vi for at fremme menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. I denne rapport kan du læse om vores arbejde med bæredygtighed, og hvordan vi bidrager til FN's verdensmål.

Henrik Poulsen

Koncernchef, Ørsted

Mere fra Ørsted

Ørsted

www.dongenergy.com

  • info@orsted.dk
  • 99 55 11 11
  • Kraftværksvej 53 - Skærbæk , 7000 Fredericia

Vi vil skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energiKlimaforandringer er en af de største udfordringer for livet på jorden. I dag kører verden primært på fossile brændsler. Vi bliver nødt til at ændre den måde, vi forsyner verden med energi på, og skifte fra sort til grøn energi. Hos Ørsted har vi en vision om en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Vi vil revolutionere den måde,…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere