​Scania valgt som finalist af det danske Forsvar

Scania har motorer, der på missioner kan køre på NATO-brændstof. I fredstid kan samme motorer ved anvendelse af standardbrændstoffer opfylde de nyeste Euro 6-emissionsnormer ligesom de kan køre på biobrændstof som f.eks. Hydrogeneret vegetabilsk olie

Scania er glade for at være blandt de sidste fire i processen omkring indgåelse af den meget vigtige kontrakt med Forsvaret.

Forsvarets Materiel- & Indkøbsstyrelse (FMI) meddelte i dag, at Scania er blevet udvalgt som én af fire finalister, der skal indgå i vurderingen, når Forsvaret skal indgå rammeaftale på køb af op til 900 lastbiler og serviceydelser til en estimeret værdi af op til 1.5 milliarder kroner.

Den endelige kontrakt vil omfatte både taktiske armerede- og kommercielle lastbilsprodukter. Sidstnævnte benyttes hver dag af Scanias mange tusinde danske kunder og var med til at gøre Scania til markedsleder i 2015.

- Vi er overbevist om, at en af de ting der har vakt interesse hos Forsvaret, er Scanias unikke modulsystem, fortæller Henrik Tarris, Project Manager hos Scania Danmark.

- Modulsystemet gør det nemlig muligt for Forsvaret at anskaffe lastbiler fra Scanias kommercielle program, og inden for 24 timer modellere dem til en konkret mission med den helt rigtige armering. Dermed behøver Forsvaret ikke at anskaffe en særlig type af taktiske køretøjer, hvilket ville resultere i operative begrænsninger og øgede driftsomkostninger i den daglige almindelige brug af lastvognsparken. Med Scanias modulkoncept kan de få løst alle opgaver baseret på kun én løsning, fortsætter han.

- Scania er glade for at være blandt de sidste fire i processen omkring indgåelse af denne meget vigtige kontrakt med Forsvaret, og vi ser frem til den kommende dialog med Forsvarets Materiel- & Indkøbsstyrelse (FMI) om detaljer, muligheder og særlige ønsker fra Forsvarets side, fortæller Henrik Tarris.

Om få uger skal Scania aflevere 3 køretøjer til en meget krævende test, som bl.a gennemføres på nogle af Forsvarets øvelsesområder.

- Det bliver spændende at demonstrere Scania-køretøjernes færdigheder såvel tekniske som komfortmæssige under krævende forhold, og vi håber på, at også det danske forsvar i lighed med Scania-organisationens øvrige militære kunder vil finde vore løsninger anvendelige. Samtidig er det vigtigt for os at kunne orientere Forsvaret om den miljøgrønne profil, alle vores produkter har. Scania har motorer, der på missioner kan køre på NATO-brændstof. I fredstid kan samme motorer ved anvendelse af standardbrændstoffer opfylde de nyeste Euro 6-emissionsnormer ligesom de kan køre på biobrændstof som f.eks. HVO (Hydrogeneret vegetabilsk olie), hvilket sikrer markant CO2-reduktion. En vigtig pointe, når køretøjerne ventes at være i anvendelse mange år frem, siger Henrik Tarris.

Scania vil også sikre, at der er forståelse for de mange muligheder, der ligger i anvendelsen af lastbilsbranchen største og tætteste servicenetværk i Danmark med værksteder, der er placeret tæt på forsvarets egne faciliteter

- Vores værksteder vil give stor fleksibilitet i et fremtidigt servicesamarbejde mellem Forsvaret og Scania, slutter Henrik Tarris.

Scania glæder sig over den positive mulighed for at kunne indgå kontrakt med Forsvaret i forlængelse af blandt andet resultatet af vores salg i 2015 både i Danmark og globalt, og hvor levering af 250 lastbiler til det finske forsvar begyndte.

05.10.2022Scania Danmark A/S

Sponseret

De første i Danmark: Scania sælger ladeløsninger til el-lastbiler

10.06.2022Scania Danmark A/S

Sponseret

Scania introducerer el-lastbiler til regional kørsel

07.06.2022Scania Danmark A/S

Sponseret

Scania indsætter fuld-elektriske lastbiler i minedrift hos LKAB i Nordsverige

01.03.2022Scania Danmark A/S

Sponseret

Scania skal levere op til 100 el-lastbiler til Storkøbenhavns fælleskommunale affaldsselskab Amager Ressourcecenter (ARC)

20.01.2022Scania Danmark A/S

Sponseret

Danmarks første plugin-hybridlastbil skal køre med medicin

18.09.2020Scania Danmark A/S

Sponseret

Scania introducerer elektrificeret lastbilserie klar til serieproduktion - en milepæl i virksomhedens historie