37 virksomheder sagsøgt for klimaforandringer
To amerikanske amter og en by har lagt sagt an mod 37 forskellige olie-, gas- og kulselskaber verden over, herunder Statoil, for bevidst at udlede skadelige klimagasser, der har bidraget til den globale opvarmning og stigende vandstande, som truer områdernes levevilkår.
Globale virksomheder i den fossile energiindustri bærer deres del af ansvaret for klimaforandringerne og den stigende gennemsnitstemperatur på verdensplan, der bl.a. er med til at øge vandstanden i verdenshavene. Derfor bør de også betale erstatning til de mennesker, hvis liv bliver negativt påvirket heraf.
Læs også: Flere gør oprør mod Trumps klimapolitik
Sådan lyder ræsonnementet, lidt forsimplet, bag det sagsanlæg, som to amter og en by i Californien på USA's vestkyst har anlagt mod 37 selskaber indenfor olie-, gas- og kulsektoren, herunder norske Statoil og giganter som Shell, Exxon, Peabody og BP, skriver insideclimatenews.org.
Nærmere bestemt er det amterne Marin og San Mateo i nærheden af San Francisco, og byen Imperial Beach, syd for San Diego ved den mexicanske grænse, der står bag anklagen mod de mange energivirksomheder.
Konkret peger sagsøgerne på, at selskaberne har været fuldt bevidste om den løbende skadevirkning fra de fossile brændsler de har brugt, har forårsaget i form af stigende CO2-udledninger og bidraget til den globale opvarmning og den stigende vandstand i havene.
“Med den viden valgte de anklagede at beskytte deres egne aktiver fra disse trusler gennem omfattende interne investeringer i forskning, infrastrukturforbedringer og planer om at udnytte nye muligheder i en stadigt varmere verden. (…) De anklagede skjulte farerne, arbejdede for at underminere den offentlige støtte til regulering af drivhusgasser, og engagerede sig i massive kampagner for at promovere et evigt voksende forbrug af deres produkter”, som det hedder i en pressemeddelelse om sagsanlægget.
De tre parter argumenterer for, at virksomhedernes handlinger (eller mangel på samme) udgør uagtsomhed og offentlig forsømmelse, og at selskaberne med vilje undlod at advare det omgivende samfund omkring de risici og farer, der er forbundet med deres produkter.
De anklagede skjulte farerne, underminerede den offentlige støtte til regulering af drivhusgasser, og promoverede et evigt voksende forbrug af deres produkter
Fra sagsanlægget mod virksomhederne
Nye detaljer gør sagen interessant – men stadig svær
Juridiske eksperter mener ifølge insideclimatenews at det bliver en svær sag at føre, men den tiltrækker sig alligevel opmærksomhed fra private advokater, der ser potentiale i den. Søgsmålet er således ikke det første af sin slags, men det inkluderer nogle nye detaljer.
”Det der er anderledes her er påstandene om ”manglende advarsler” og ”fejlagtigt design” – de er ikke blevet fremsat i forbindelse med klimaforandringer før – og det er anklager, der baserer sig på en lang historie om industriens viden og påståede misledende aktiviteter”, siger Michael Burger, der er executive director for Sabin Center for Climate Change Law ved Columbia University, til insideclimatenews.
Alligevel holder han fast i, at det ikke ligefrem bliver nemt at trumfe sagen igennem ved domstolene i de tre amtsretter, hvor den er rejst.
”Det er nemt nok at sige, at de her virksomheder har hevet fossile brændstoffer op af jorden. Men at bevise, at en bestemt mængde udledninger kom fra præcis disse virksomheder, og at det førte til en bestemt havvandsstigning og dermed bidrog med X antal skader, der er sket eller vil ske – det er en lang kæde at få til at hænge sammen. Det er en svær, men ikke umulig sag”, siger han.
Statoil: Sagen er politisk, ikke juridisk
En af anklagede virksomheder er som nævnt den statsejede norske gigant Statoil. Fra hovedkvarteret i Stavanger påpeger informationsdirektør Bård Glad Pedersen, at koncernen støtter Parisaftalen, er ledende når det gælder CO2-effektiv produktion af olie og gas, og at man rapporterer åbent om udslip og hvordan man arbejder for at reducere dem.
”Søgsmålet i USA, hvor vi er nævnt sammen med mange selskaber, er ikke det første af denne type mod industrien. Tidligere søgsmål er blevet afvist på baggrund af, at det er et politisk, ikke juridisk, spørgsmål hvordan vi skal klare både at håndtere klimaudfordringen og samtidig forsyne verden med nødvendig energi”, siger han til Dagens Næringsliv.
Læs også: Masser af amerikanske virksomheder bakker op om Paris
Ude i de tre områder siger man, at de finansielle konsekvenser af den stigende vandstand allerede kan mærkes. I Marin amt vurderer myndigheder, at 12.000 hjem, forretninger og institutioner til en samlet værdi af over 100 mia. kr. vil være udsatte for forøget tidevand og flodbølger frem mod år 2100. Lignende forhold er aktuelle i de to andre områder.
Lokalregeringerne kræver ikke et bestemt beløb i erstatning, men vil overlade den beslutning til retsafgørelserne. Læs den fulde sag her.