7 gode grunde til at virksomheder skal vælge elbiler som firmabiler

Få lavere CO2-udledning, bedre økonomi og bliv festens midtpunkt – fordelene ved at vælge elbiler som firmabiler er mange. Kasper Larsen, der er kommerciel direktør for KLS PurePrint, deler ud af erfaringerne.

Fordelene ved at vælge elbiler som firmabiler er mange.

1. Du udleder ingen CO2

Elbilen udleder ingen CO2 under kørslen. Den udleder heller ingen partikler eller NOx. Det betyder, at du giver en hjælpende hånd til klimaet, og samtidig forurener du heller ikke dit nærmiljø. Ved at udskifte seks firmabiler og en lastbil til eldrevne udgaver, sparer KLS PurePrint hvert år klimaet for cirka 28 tons CO2.

2. Økonomien er god

Elbiler er lidt dyrere at købe, men til gengæld er driftsomkostningerne markant lavere. Motoren har færre dele, hvilket betyder mindre slid og billigere service. F.eks. har en af KLS PurePrints Renault Fluence kørt 100.000 km på 4 år. De samlede serviceomkostninger er 3.837 kr. Elbilen erstattede en Peugeot 406, der til kørte 200.000 km i løbet af 6,5 år. For den beløb serviceomkostningerne sig til 152.147 kr. Når el samtidig er billigere end benzin og diesel, betyder det, at den samlede omkostning er 0,53 kr./km for elbilen. Til sammenligning var prisen for Peugeot 406 på 1,68 kr./km.

3. De plejer dit image

Du sætter konkret og tydelig handling bag ordene om, at din virksomhed interesserer sig for miljø og bæredygtighed. Det giver dig troværdighed og dit image får et løft. Der er mange følelser forbundet med valget af biler, så ved at vælge elbiler sender du et klart signal om, at du mener den grønne omstilling alvorligt.

4. Komforten er høj

Køreoplevelsen i en elbil er meget komfortabel, fordi der ikke er nogen motorstøj eller gear. Det er behageligt, og det betyder, at du ankommer frisk og veloplagt til dine møder. Og du behøver ikke bekymre dig om, hvorvidt fraværet af motorlyd gør dig til en trussel mod de bløde trafikanter. Det er en myte.

5. Kørestilen bliver bedre

I en elbil ved du, at hver gang du trykker til på speederen, koster det rækkevidde. Dermed har du god grund til at være den gode bilist, give plads og køre roligt og afslappet, når du kører elbil.

6. Medarbejderne er glade

Det kræver en mental omstilling, når man skal huske på rækkevidde og opladning, og de første to uger er man konstant bekymret for rækkevidden. Men man lærer hurtigt at håndtere den, og fordelene opvejer langt ulemperne. De medarbejdere hos KLS PurePrint, som har elbil, er glade for den.

7. Du bliver festens midtpunkt

Det kan godt være, du sidder til bords med ham, der kører i den store Audi. Men det er ikke hans bil, I taler om under middagen lørdag aften. Elbilen bliver bemærket, og den er en billig måde at blive festens midtpunkt på. Den er ikke længere forbeholdt de få frelste – tværtimod har den bæredygtige dagsorden vundet indpas i befolkningen, og den signalerer overskud.

06.10.2023KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

Vilde resultater: Natur i erhvervsområde gør en kæmpe forskel

25.05.2023KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

Ny typografi kan spare miljøet for 76 mio. Trykte sider!

10.03.2023KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

Verdens første Cradle to Cradle guld-certificerede emballage til Devi by Danfoss

07.03.2023KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

KLS Pureprint – Fra bronze til Cradle to Cradle guld-certificeret

12.12.2022KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

FAQ om producentansvar for emballage

09.12.2022KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

Økologipionerer er gået fra gris til plante