08.03.2018  |  Strategi & ledelse

8 råd til at få flere kvinder i ledelse

Indhold fra partner Hvad er dette?

Kvinder vinder fodfæste på direktionsgangene, men der er stadig et potentiale for at få endnu flere kvinder frem til toplederposterne. DI har udarbejdet otte anbefalinger, der skal hjælpe med at få flere kvinder til at forfølge en lederkarriere.

Hvorfor fokusere på kvinder i ledelse?

Virksomheder har en klar interesse i at rekruttere, fastholde og forfremme medarbejdere fra den bredest mulige pulje af kvalificerede personer uanset køn, alder, nationalitet, handicap, seksuel orientering og kønsidentitet.

Jo flere talenter erhvervslivet kan få, jo større bliver konkurrenceevnen. Og her er et ofte omtalt behov at få flere kvinder til at forfølge en lederkarriere.

Derfor er det også meget glædeligt, at andelen af kvindelige ledere er steget betydeligt gennem de seneste 10 år. 23 pct. af alle lederposter i den private sektor er i dag besat af kvinder.

I den brede kreds af virksomheder med over 50 ansatte er andelen af kvindelige CEO’s oppe på 12 pct., mens kvinder udgør 21 pct. af de øvrige toplederposter (”øvrige direktører”, SVP, VP).

I de store danske selskabers bestyrelser udgør andelen af kvinder blandt de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer mere end en fjerdedel.

Få kvinder er beskæftiget i den private sektor

Udgangspunktet for at få flere kvinder til at forfølge en (top)lederkarriere er meget smalt. Det er nemlig kun en tredjedel af alle de heltidsansatte i den private sektor, der er kvinder. I den offentlige sektor er andelen to tredjedele. Der er der for en bredere samfundsudfordring i at få flere kvinder til at vælge uddannelser rettet mod det private erhvervsliv og prioritere en karriere her.

Private virksomheder må samtidigt pleje fødekæden af ledelsestalenter for at bringe flere frem mod topposterne.

DI har derfor udarbejdet otte anbefalinger til, hvordan virksomheder kan arbejde med at få flere kvinder til at forfølge en lederkarriere. Anbefalingerne tager afsæt i, at virksomheder bør screene deres organisation og se på kønsfordelingen i alle ledelseslag og i de enkelte forretningsområder.

De 8 anbefalinger

  1. Gør kønsfordeling til en del af ledelsesstrategien
  2. Fastsæt klare målsætninger 
  3. Udarbejd en politik for at fremme flere kvinder i ledelse
  4. En shortlist over kandidater bør indeholde kvinder
  5. Motivér ledelsestalenterne og ”skub dem frem”
  6. Brug mentorprogrammer og netværk
  7. Styrk kvindelige medarbejderes tilknytning til arbejdspladsen ifm. barsel
  8. Se karriereveje ud fra et livsfaseperspektiv

Mere fra Dansk Industri

Dansk Industri

www.di.dk

  • di@di.dk
  • 3377 3377
  • H. C. Andersens Boulevard 18, 1787 København V

DI arbejder for at sikre de bedst mulige rammer for virksomhedernes CSR-arbejde på såvel dansk, europæisk og globalt plan.DI's indsats spænder bredt, da CSR-arbejdet ofte baseres på globale principper såsom FN’s konventioner og OECD retningslinjer og udmønter sig i såvel EU som national lovgivning.CSR adresserer globale udfordringer, hvorfor de fleste virksomheder refererer til globale princip…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere