08.11.2017  |  Klima, miljø og energi

Alle Berendsens vaskerier er svanemærkede – som de eneste indenfor branchen i Danmark

Indhold fra partner Hvad er dette?

Der findes flere svanemærkede industrivaskerier rundt om i Danmark, men Berendsen er den eneste leverandør på det danske marked, hvor alle vaskerierne er svanemærkede.

Målet er at højne miljøstandarden på markedet

Hos Berendsen Danmark har vi ikke kun ambitiøse mål om at leve op til kundernes krav – vi stræber også hver dag efter at højne miljøstandarden på markedet for industrivaskerier. Anne-Sophie Stokbro, som er CSR-chef hos Berendsen Danmark, forklarer:

”For os er det vigtigt at kunne sige til vores kunder, at uanset hvilke Berendsen-vaskerier, der vasker deres arbejdstøj og tekstiler – så kan de være helt sikre på, at de er svanemærkede. Troværdighed er en af Berendsens grundværdier, og som landets førende leverandør af tekstilservices ser vi det som vores ansvar hele tiden at finde på nye, innovative løsninger, som kan drive branchen i en mere miljøvenlig retning. Vi var den første danske virksomhed i branchen, som fik et svanemærket industrivaskeri – og vi investerer konstant i at være de mest miljøvenlige på markedet”.

Sikkerhed for Svanemærket i alle led af forsyningskæden

Hos Berendsen rækker miljøhensynet også længere end til vores landsdækkende vaskerier. Alle dele af vores forsyningskæde er optimalt indrettet og styret ud fra bl.a. Svanemærkets miljøstandarder – lige fra vores første indkøb til chaufførernes slutlevering af de rensede tekstiler ude hos kunderne.

”Svanemærket stiller jo både krav til transporten, tekstilerne og kemi-, vand- og energiforbruget. Derfor har vi en hel afdeling dedikeret til miljørigtigt indkøb, alle vores chauffører er uddannede i miljørigtig kørsel, vi har kemiske eksperter ude på vaskerierne til at beregne det optimale vand-, varme- og kemiforbrug, før de sætter en maskine i gang – og 85 % af vores tekstiler er svanemærkede eller certificerede efter mærkerne OEKO-Tex eller EU-blomsten. Så miljøhensynet er gennemgribende for hele vores forretning”, siger CSR-chef Anne-Sophie Stokbro.

En investering, der giver afkast – for både Berendsen, kunderne og miljøet

For os hos Berendsen Danmark har de årelange grønne investeringer og Svanemærket vist synlige resultater på bundlinjen – både i miljøregnskaberne og totaløkonomisk. Anne-Sophie Stokbro forklarer:

”Det er klart, at det har været en kæmpe investering at få svanemærket alle vores 16 vaskerier over hele landet og miljøoptimeret medarbejdernes daglige arbejdsgange. Men når man investerer så konsekvent og målrettet i Svanemærket, som Berendsen gør, så kommer der et tidspunkt, hvor økonomi og miljøhensyn går hånd i hånd. Svanemærket er en af årsagerne til, at vi siden 2001 har reduceret vores energiforbrug med 45 % og vandforbrug med 50 %. Og Svanemærket styrker både vores – og vores kunders – konkurrenceevne og totaløkonomi”.

På forkant med de stigende miljøkrav – nu og i fremtiden

Cirka hvert 3. år skærpes kravene i Svanemærket, så både vi og vores kunder konstant forbedrer os på miljøområdet.

”Svanemærket gør det muligt for os at udvikle os sammen med vores kunder – de skal jo også være på forkant med de konstant stigende miljøkrav. Så alle de miljøstandarder, som vi her hos Berendsen lever op til, betyder for vores kunder, at de ikke behøver at være eksperterne på den front – vi sikrer, at deres tekstilløsning automatisk opdateres og følger med miljøkravene, så de kan bruge tiden på deres kerneforretning i stedet”, siger Anne-Sophie Stokbro.

Vil du mere om hvilke CSR-mæssige og totaløkonomiske fordele, din virksomhed kan få ved at samarbejde med en tekstilpartner, som tager hensyn til miljøet i alle led af forsyningskæden? Send os en e-mail på: pmsupport@berendsen.dk eller ring på tlf. 70 13 33 31 – så vender vi tilbage til dig indenfor et døgn.
 

Mere fra Berendsen Textil Service A/S

Berendsen Textil Service A/S

www.berendsen.dk

Hvorfor samarbejde med Berendsen? Vi udlejer tekstiler og hygejneartikler og håndterer detaljerne omkring vask, vedligeholdelse og levering. Det gør, at vores kunder kan frigøre tid, plads, personale og kapital, således at de kan fokusere på deres kerneforretning. Vores vision: Vi vil være respekteret for at være de bedste. Gennem innovation og i t…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere