Alle Berendsens vaskerier har fået tildelt en Kronesmiley af Arbejdstilsynet

Hos Berendsen gør vi alt for at give vores medarbejdere et sundt og sikkert arbejdsmiljø – og den ekstraordinære indsats har bl.a. ført til, at Arbejdstilsynet har tildelt vores virksomhed en Kronesmiley.

Et ekstraordinært godt arbejdsmiljø

De fleste virksomheder i Danmark stræber efter at opnå en grøn smiley fra Arbejdstilsynet som godkendelse af deres arbejdsmiljø. Men hos Berendsen er vi blevet tildelt en Kronesmiley af Arbejdstilsynet på alle vores vaskerier og hovedkontoret. Dennis Smidt, som er Miljø- og arbejdsmiljøkonsulent hos Berendsen Danmark, forklarer:

”En Kronesmiley bliver kun givet til virksomheder, som har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, der dokumenterer, at de gør en ekstraordinær indsats for at sikre en høj arbejdsmiljøstandard. Hos Berendsen har vi altid sat barren højt, når det gælder vores medarbejderes sikkerhed og trivsel. Uanset om du er ansat på vores direktionsgang eller på gulvet ude i vaskerierne, arbejder vi alle ud fra vores fælles mål om at have nul arbejdsulykker og gå trygge og glade på arbejde hver dag. Vores medarbejderes arbejdsmiljø vil vi ikke gå på kompromis med ét eneste sted i vores virksomhed, og derfor er det også essentielt for os at have en Kronesmiley på alle vores 16 landsdækkende vaskerier”.

Ledelsen investerer i medarbejdernes sikkerhed og sundhed

At vi hos Berendsen har opnået et arbejdsmiljøcertifikat og en Kronesmiley skyldes i høj grad, at vores ledelse investerer målrettet og konsekvent i medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Dennis Smidt fortæller:

”Vi har primært opnået certifikatet, fordi vi har et overordnet ledelsessystem, som gør det nemt for vores medarbejdere at følge vores fastlagte sikkerhedsprocedurer i hverdagen – og samtidig gør systemet det muligt for ledelsen at dokumentere, at vi efterlever vores ambitiøse strategi for arbejdsmiljøet. Udover det har vi indført flere sundhedsfremmende initiativer, og vi gør en stor indsats for, at flygtninge, psykisk syge og langtidsledige kan få foden ind på arbejdsmarkedet. Vi bruger også LEAN-modellen til at effektivisere og forkorte vaskerimedarbejdernes arbejdsgange, og de arbejder i rotationsplaner, så de undgår skader pga. ensidigt gentaget arbejde”.

Kronesmileyen forpligter os til at fortsætte indsatsen for arbejdsmiljøet

En Kronesmiley kræver løbende auditeringer af virksomhedens arbejdsmiljø, og vi har forpligtet os til at få 2 årlige eftersyn, så vi over en 3-årig periode får efterset alle vores vaskerier i Danmark:

”Det er selvfølgelig at stille høje krav til os selv, og hvis bare ét af vores vaskerier mister Kronesmileyen, så gør de det alle. Men hos Berendsen ser vi sådan på det, at vi skylder både vores medarbejdere og samarbejdspartnere at leve op til vores løfte om at gøre en ekstraordinær indsats for arbejdsmiljøet fremadrettet. Og det afspejler sig i alle niveauer af vores virksomhed… lige fra de nedskrevne ord i vores overordnede forretningsstrategi til de klistermærker med fodspor, vi sætter på gulvet ude i vaskerierne for at lede vores medarbejdere sikkert udenom risikoområder”, siger Dennis Smidt.

Vil du vide mere om hvilke CSR-fordele, din virksomhed kan få ved at samarbejde med en tekstilpartner, der har fokus på bæredygtighed og socialt ansvar i hele forsyningskæden? Ring til os på tlf. 70 13 33 31 eller send os en e-mail på: pmsupport@berendsen.dk – vi svarer på din mail indenfor et døgn.

01.03.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Et mere miljøvenligt hotel med produkter fra Elis

01.03.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Få hjælp til klimaregnskabet med Elis’ CO2-beregner

15.02.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Overskudsvarme sendes fra Elis’ industrivaskeri til beboere i Kjellerup

14.02.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

QA Manager med stort omsorgshjerte – både internt og eksternt i virksomheden

22.11.2023Elis Danmark A/S

Sponseret

Hos Elis finder mennesker med psykiske udfordringer fodfæste

21.11.2023Elis Danmark A/S

Sponseret

Elis lancerer nu deres mest miljøvenlige måtte til dato