Event

Ansvarlige aktieinvesteringer for kommuner

DIEH - Dansk Initiativ for Etisk Handel

www.dieh.dk

  • info
  • 27757547
  • Overgaden Oven Vandet 10 st 1415 København K
Se profil  
Type: Seminar
Start dato: 24.10.2017
Start tidspunkt: 13:00
Sted: DIEH, Overgaden Oven Vandet 10. st 1415 København K
Tilmeld  

I samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke inviterer DIEH kommuner, virksomheder og civilsamfundsorganisationer til seminar og rundbordsmøde om ansvarlige investeringer for kommunerne. Seminaret finder sted tirsdag d. 24. oktober kl. 13 - 16.

Debatten om ansvarlige investeringer i kommunalt regi blussede igen op i medierne i år. En Danwatch-rapport i januar beskrev, hvordan de tre største kommuner i landet alle har investeringer i firmaer, der kritiseres for at bidrage til folke- og menneskeretskrænkelser på den besatte Vestbred. Andre kommuner har fået kritik for investeringer i tobak eller fossil energi, mens andre har fået ros for at vælge den type investeringer helt fra. I flere kommuner, har sagerne medført politiske reaktioner og investeringspolitikken er blevet taget op til diskussion og revision.

Men hvad er kommuners ansvar under loven om den danske Mæglings- og Klageinstitution for Ansvarlig Virksomhedsadfærd, der varetager OECD’s retningslinjer på området i Danmark? Og hvordan navigerer man bedst som kommune i komplekse problemstillinger, som knytter sig til aktieinvesteringer, der ikke engang er en kerneopgave for kommunerne?

Kom og bliv klogere på kommuners ansvar og muligheder for at investere ansvarligt.

Oplægsholdere:

  • ”Betydningen af OECD’s retningslinjer for kommuners aktieinvesteringer” ved Rasmus, konsulent i LO og medlem af den danske Mæglings- og Klageinstitution for Ansvarlig Virksomhedsadfærd 
     
  • Aarhus Kommunes tilgang til Ansvarlige investeringer ved Peter Pedersen, økonomidirektør, Aarhus Kommune
     
  • "PKA's tilgang til ansvarlige investeringer og krav til eksterne kapitalforvaltere" ved Pelle Pedersen, Responsible Investment Analyst, PKA.
     
  • ”Konklusioner fra MS’ årlige brancheanalyse vedr. ansvarlige investeringer” ved Troels Børrild, Seniorrådgiver med speciale i ansvarlige investeringer, Mellemfolkeligt Samvirke.
     
  • ”Klimaansvarlige investeringer for kommuner” ved Katrine Ehnhuus, kampagnekoordinator og talsperson, Ansvarlig Kommune

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere