Ansvarlige indkøb: partnerskaber reducerer risiko
Danske virksomheder er i gang med at gøre deres forsyningskæde ansvarlig, men skal arbejdet for alvor gøre en forskel, så skal der mere samarbejde til.
Mange ting skal spille sammen for at få succes med ansvarlige indkøb. Partnerskaber kan øge chancerne for at lykkes. .
En ny rapport fra Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) viser for første gang et samlet billede af, hvordan virksomheder, offentlige organisationer, fagforeninger og NGO’er arbejder med ansvarlighed i deres forsyningskæder.
State of Ethical Trading 2015
Baseret på rapporter fra medlemmerne konkluderer Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) i State of Ethical Trading 2015, at:
- I lige over halvdelen af de virksomheder, som er medlem af DIEH, har den øverste ledelse tildelt ansvarlig handel et dedikeret budget. Det er samme er tilfældet for 25 procent af organisationer og 17 procent af de offentlige institutioner. DIEH konkluderer på den baggrund, at der stadig er lang vej igen før ansvarlige indkøb for alvor er integreret og prioriteret.
- Der er et tydelig skift på vej fra de gængse auditeringsværktøjer til mere systematiske og langvarige relationer med leverandører. Med FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv under implementering tages vigtige skridt, men der er meget at lære endnu.
- En del større virksomheder er begyndt at arbejde systematisk med etisk handel og nogle er på vej til at inkludere ikke bare direkte leverandører men også leverandører i næste led i deres arbejde med ansvarlige indkøb.
- Etisk handel spiller en central rolle i at løse problemer i globale forsyningskæder. Fokus på etisk handel er drevet af behov for risikostyring, ønsket om højere kvalitet at større kontrol over leverancer, ønsket om at motivere og tiltrække medarbejdere og eksternt pres fra forbrugere og NGO’er kombineret med guidelines og lovgivning på området.
”Forestillingen om at det her er fikset – den kan vi godt afblæse.” Så kontant var meldingen fra Mette Boye, direktør i DIEH, ved lanceringen af rapportern State of Ethical Trading 2015, d. 20. april 2016.
Ikke at der ikke er gode historier at fortælle. Mange af medlemsvirksomhederne i DIEH arbejder dedikeret med deres leverandører og bygger tættere relationer som erstatning for klassiske auditeringsværktøjer. På den måde er de fint på linje med de internationale tendenser. Der er også udemærkede danske eksempler på, hvor dan partnerskaber mellem virksomheder, NGO’er og offentlige organisationer løser problemer i højrisiko-områder.
Udfordringerne er dog stadig til at tage og føle på, og der er især behov for større udbredelse af samarbejde og partnerskaber. SMV’erne har også særligt brug for støtte og vejledning.
Partnerskaber = mindre risiko
Fokus for resten af lanceringseventen var da også partnerskaber. Med input fra Christian Friis Bach fik disse en ny vinkel: det handler om risikodeling.
Den tidligere udviklingsminister er i dag generalsekretær i UNECE, FN’s økonomiske kommission for Europa, som skal fremme det økonomiske samarbejde mellem 56 af FN’s medlemmer. Det betyder bl.a. fælles spilleregler og standarder for både stort og småt. Og vejledning i forbindelse med offentlig-privat samarbejde.
Det lugter måske ikke særlig meget af ansvarligt indkøb og CSR, men for Christian Friis Bach er det præcis, hvad det er. For et af problemerne ved for alvor at ændre på vilkår for miljø, arbejdsforhold og korruption – som er de tre højest prioriterede emner i DIEH’s undersøgelse – er, at den enkelte virksomhed ikke kan komme ret langt.
At eksperimentere med sin leverandørkæde er nemlig både ressourcekrævende og behæftet med anseelig finansiel- og omdømmerisiko. Men med fælles forhandlede standarder, multistakeholder-partnerskaber og fælles spilleregler så deler hver deltager risikoen forbundet med arbejdet med de andre deltagere.
Hånden på kogepladen
Den idé var flere interesserede i. F.eks. Rune Jungberg Pedersen fra Jysk A/S som under en paneldebat med både politikere, NGO’ere, fagforening, medier og erhvervsorganisationer repræsenteret stillede spørgsmålet: Hvem er villige til at lægge hånden på kogepladen sammen med os?
Som eksempel nævnte han, at Jysk også er begyndt et tættere samarbejde med færre leverandører, men at det jo også fjerner udviklingsmuligheder for de lande, hvor det måske er mest tiltrængt, fordi de sværeste ofte ryger først. Hvis nu Jysk skulle lave om på det, hvem vil så være med?
Nu er det jo sjældent, at den slags aftaler og samarbejder bliver indgået henover en scene og sal på Børsen. Der var da heller ingen som meldte sig lige den dag.
Men ideen om at partnerskaber også kan være en måde at dele risiko – udover den kilde til viden, vejledning, udvidet netværk og ærlig kritik, som andre oplægsholdere fortalte, at de allerede er - blev plantet.
Så arbejdet med at ”fikse det her” kan fortsætte.
