29.09.2014  |  Kommunikation

Aon Denmark samler 125.500 kroner ind til Børnehjælpsdagen

Indhold fra partner Hvad er dette?

På den årlige Aon United Dag, samlede medarbejdere og samarbejdspartnere hos Aon Denmark ind til Børnehjælpsdagen

Beløbet blev samlet ind gennem et amerikansk lotteri, hvor medarbejderne købte lodder. Nogle af Aons samarbejdspartnere havde bidraget med gevinster, mens andre støttede med kontante bidrag.

Aon Denmark har været storsponsor for Børnehjælpsdagen siden 2007, og har i alt indsamlet godt 815.000 kroner til fordel for Børnehjælpsdagen i perioden.

”Hos Børnehjælpsdagen er vi dybt taknemmelige for det flotte bidrag, og så gør det jo bestemt ikke noget, at medarbejderne hos Aon Denmark oven i købet har fået en god dag ud af det”, siger Jytte Tholstrup Svendsen, adm. direktør i Børnehjælpsdagen.

Personlig udvikling på fodboldlejr
Aon har i forvejen et nært samarbejde med fodboldklubben Manchester United, og blandt andet derfor går det indsamlede beløb til en ganske særlig aktivitet. Nemlig Børnehjælpsdagens og Aon Denmarks årlige Football Camp.

Lejren afholdes i efterårsferien, hvor 25 anbragte børn får rig mulighed for at træne masser af fodbold i løbet af de fire dage, som lejren varer. Ud over de mange fysiske aktiviteter, sætter lejren også fokus på børnenes personlige udvikling og deres evner til at indgå i sociale relationer.

Det sker i forbindelse med såkaldte vinder-timer, som afholdes dagligt. Det overordnede formål med hele lejren er, at hjælpe de anbragte børn og unge med at få sundere bevægelses- og fritidsvaner.

Der opstår mange nye venskaber på fodboldlejrene. Men da børnene bor spredt over hele landet, er det ikke altid lige let for de nye venner at tilbringe tid sammen. Derfor følges lejren op af en Reunion Day i januar 2015, hvor alle deltagerne mødes igen. Det giver dem en mulighed for at pleje de nye og vigtige venskaber.
 

Aon Denmarks samarbejdspartnere, som har ydet et bidrag til indsamlingen:

AIG, Alm. Brand, Alpha Group, AXA Forsikring, Catlin Insurance, Codan Forsikrings, Dansk Glasforsikring, First Marine A/S, Gjensidige, HDI-Gerling Forsikring, If Skadeforsikring, RiskPoint A/S, QBE Insurance, SEB, Topdanmark, Tryg, XL Insurance og Zürich Danmark.

Aon Denmarks samarbejdspartnere, som har sponsoreret gevinster til lotteriet:
Aon Danmark, Admiral Hotel, Bristol Blomster, Carsten Bayer, Catering Engros, Conzeptual Coffee ApS, Danielsen Space, Domaine Brandis, Elgiganten, Genz Kød A/S, Jaynet, Laudrup Vine, Nianet, Skandia Vinduespolering og Supply Aid.

Læs mere om samarbejdet mellem Aon Denmark og BørnehjælpsdagenAon Denmark og Aon United Dagen

Mere fra Børnehjælpsdagen

Børnehjælpsdagen

www.bhd.dk

  • se@bhd.dk
  • 3530 9300
  • Strandlodsvej 7, 2300 København S

Børnehjælpsdagen er en landsdækkende hjælpeorganisation, som arbejder året rundt for anbragte børn og unge i Danmark. Børnehjælpsdagen giver anbragte børn og unge positive oplevelser, der styrker deres selvværd og udvikler deres kompetencer. Det kræver mod at møde verden.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere