Asien er tvunget til at finde grønne løsninger
Ny rapport fra Asian Development Bank konkluderer, at de asiatiske lande skal finde vedvarende energiløsninger, hvis de vil fortsætte vækstgildet.
Asien har ikke de energiressourcer, der skal til for at underbygge regionens vækst. Energiforbruget vil øges markant i årene frem vil i 2035 svare til halvdelen af verdens energiforbrug, I dag svarer Asiens forbrug til 25 pcocent.
Det er en af hovedkonklusionerne i rapporten 'Asian Development Outlook 2013' fra Asian Development Banks årlige analyse af Asiens makro-økonomiske forhold.
Dette år har rapporten et særkapitel om Asiens udfordring med energi. I følge DI kan udfordringen kan koges ned til tre dele:
- De asiatiske landes økonomiske udvikling flugter parallelt med deres energibehov. Problemet er, at regionen ikke har energiressourcer til at støtte sin egen vækst.
- Derudover er det ikke en mulighed at udvide energiproduktionen med de løsninger de benytter på nuværende tidspunkt uden at forårsage væsentlige skader for miljø og klima.
- Sidst, skal de asiatiske lande udbrede energiforsyningen i i fattige områder for at sikre at væksten er inkluderende.
<p>"Den danske energibranche i dag er dybt involveret i Asien og forventer at udbygge den position i de kommende år".</p>
Hans Peter Slente, DI Energibranchen, diskuterede Asiens udvikling på arrangement sammen med Concito.
Skal finde grønne løsninger
Budskabet er klart. Hvis Asien skal fortsætte med sine imponerende vækstrater, skal verdensdelen sikre en bæredygtig og omkostningseffektiv energiforsyning. De asiatiske lande opfordres både til at få kontrol over den voksende efterspørgsel og det medfølgende forbrug. Men de skal også indlede en effektiv jagt på nye energikilder- og teknologi og indtænke integrering af energisystemer, energimarked og infrastruktur.
Flere politiske tiltag
Rapporten uddyber flere forslag til politiske tiltag, der kan sikre at de asiatiske lande går en grønnere fremtid i møde. Blandt andet indgår tiltag for at fremme grøn transport og grønne byer. Derudover bør energiforsyningen lægges om, så den i højere grad trækker på vedvarende energikilder, såsom vind- og solenergi. På trods af, at Asien er godt med på denne front, er det ikke nok, konkluderer rapporten. Derfor bør de asiatiske lande investere i en omfattende energieffektivisering af konventionelle energikilder.
DI og Concito holdt konference
Hans Peter Slenter, der er branchedirektør i DI Energibranchen, siger til DI.dk:
"Asiens udvikling i form af en voksende befolkning og stigende velstand er veldokumenteret. En ændring af den størrelsesorden påvirker ikke bare Asien, men hele verdens markeder for energi og energiteknologi. Udviklingen kræver enorme investeringer indenfor energi ikke mindst i energieffektivisering og vedvarende energi".
Hans Peter Slente siger, at den danske energibranche i dag er dybt involveret i Asien og forventer at udbygge den position i de kommende år.
DI Energibranchen og tænketanken Concito holdt 22. april et seminar om den asiatiske energiudfordring med deltagelse af blandt andre Joseph Zveglich fra Asian Development Bank.