Bæredygtighed skal løfte Danish Crown

Under overskriften ”Feeding the World” lancerer Danish Crown en ny strategi for bæredygtighed og samfundsansvar, der skal sikre bæredygtige fødevarer til klodens hastigt voksende befolkning. Et af koncernens første initiativer bliver at samle aktører fra hele verden til en konference for at diskutere reelle bæredygtige løsninger for hele værdikæden.

Med strategien tager Danish Crown et udvidet ansvar for hele værdikæden fra jord til bord. Formålet er at skabe en stærk fremtid for dansk landbrug og ejerne af koncernen ved at koble landbrugs- og fødevareproduktion direkte sammen med det stigende behov for fødevarer i en verden på vej mod 10 mia. mennesker. Det skal ske via et øget fokus på bæredygtighed. Samtidig skal der fokus på arbejdsmiljø og social integration på arbejdspladsen.

- Vi har skabt værdi for samfundet gennem generationer ved at oparbejde en produktion af fødevarer, der globalt er anerkendt for kvalitet og fødevaresikkerhed. Det har vi gjort godt, men nu er tiden kommet til at tage det til næste niveau og tage et ambitiøst medansvar for at udvikle endnu mere bæredygtige, sunde og nærende fødevarer, siger Danish Crowns Group CEO, Jais Valeur.

Forandringer skal skabes gennem samarbejde
Kernen i den nye CSR-strategi er at samarbejde i partnerskaber for at finde de langsigtede og reelle bæredygtige løsninger. Derudover er der fokus på det bæredygtige landbrug, den bæredygtige fødevareproduktion, gode jobs til alle og på at drive markedet og innovationen i samarbejde med kunder og forbrugere.

- Kød sætter naturligvis et aftryk på klimaet og miljøet, men er samtidig en af vores livsnødvendige proteinkilder. Derfor vil Danish Crown stille sig i spidsen for en udvikling, der kan løfte bæredygtigheden på alt fra dyrkning af foder over staldsystemer og dyrevelfærd til ressourceudnyttelse og arbejdsmiljø på vores produktionsanlæg, fortæller Jais Valeur.

Partnerskaber og ”Feeding the World Stakeholder Conference 
I foråret 2018 vil Danish Crown åbne døren til en stakeholder-konference, hvor NGO’er, forskere, politikere, leverandører, landmænd og kunder fra hele verden inviteres med til at designe og skabe nye langtidsholdbare løsninger, der både kan rykke markant på bæredygtigheden og skabe merværdi i værdikæden.

- Der er mange aktører rundt om i verden, der har stærke holdninger og stor viden om, hvordan vi kan gøre hele vores værdikæde mere bæredygtig. Det er en uhyre kompleks opgave, som omfatter en lang global værdikæde, så det skal vi være mange omkring bordet for at løse, siger Jais Valeur.

Arbejdsmiljø og social integration
Derudover handler Danish Crowns CSR-strategi også om at tiltrække og fastholde arbejdskraft til virksomheden. Det skal blandt andet ske gennem en målrettet indsats for at give flygtninge og andre på kanten af arbejdsmarkedet mulighed for at komme i arbejde og ved at arbejde endnu mere aktivt med arbejdssikkerhed og arbejdsmiljø.

Danish Crowns CSR-strategi skal udfoldes i konkrete initiativer over de kommende måneder. Læs mere om CSR-strategien i koncernens nye CSR-rapport på www.danishcrown.com/csr-report.

30.11.2022Danish Crown A/S

Sponseret

Danish Crown har reduceret klimaudledninger på dansk grisekød med 30 procent

05.03.2022Danish Crown A/S

Sponseret

Vores kalve er med på klimavejen

22.07.2021Danish Crown A/S

Sponseret

Danish Crown tilslutter sig EU’s adfærdskodeks for bæredygtig fødevareproduktion

08.03.2021Danish Crown A/S

Sponseret

Nyt hovedkontor matcher klimaambitioner

08.03.2021Danish Crown A/S

Sponseret

Granuleret halm giver en mere bæredygtig grisetransport

29.04.2020Danish Crown A/S

Sponseret

100.000 måltider til Danmarks mest udsatte