Bæredygtig transport må intet koste

”Alle synes, at bæredygtighed er et vigtigt område, men ingen vil betale for det. Det er gratis at slå til lyd for bæredygtige transportløsninger”, fortæller professor Jan Stentoft Arlbjørn fra Syddansk Universitet.

Han står bag forskningsrapporten ”Sustainable Transport through Improved Actor Interfaces”, der er udarbejdet sammen med forskerkollegaer fra Linköbing Universitet i Sverige, Handelshøjskolen BI i Norge og Syddansk Universitet. Undersøgelsen har undersøgt spørgsmålet ”Hvordan kan nordiske logistik- og transportsystemer blive mere miljømæssigt bæredygtige?”.

Transportkøbere uvillige til at betale
Baggrunden for undersøgelsen er, at forskerne har iagttaget, at der trods voksende viden om, hvordan transport bliver mere bæredygtigt, sker der ikke rigtig nogen fremskridt af betydning på området.

Rapporten bekræfter andre forskningsrapporter i, at en af de største barrierer er, at transportkøberne simpelthen ikke er villige til at betale for miljøparameteren, og at transportudbyderne derfor ikke har noget indtægtsmæssigt incitament til at udvikle bæredygtigheden i deres ydelser.

Læs også: Elbilen klar til det store gennembrud

Transportudbyderne gør det i nogen udstrækning alligevel, fordi de er nervøse for at tabe omdømme, og fordi de trods den manglende betalingslyst oplever et pres fra kunder og kundernes kunder om at løfte bæredygtigheden. Men det er småting i forhold til potentialet, som er langt større.

Forskernes undersøgelser af, hvad der er på spil i samspillet mellem transportkøbere og transportudbydere viser flere ting. For det første viser det sig, at transportkøberne oplever et pres fra deres kunder om generelt at levere og dokumentere miljøvenlighed i deres ydelse. Det pres bliver sendt videre til transportudbyderne. 

Læs også: På jagt efter bæredygtige leverandører

Men transportkøberne ser sig ikke i stand til at fakturere ekstrabetaling for grønnere transport, eftersom deres kunder ikke er villige til at betale ekstra for den del af ydelsen, som omfatter grønnere transport.

Det begrænser transportkøbernes villighed til at betale ekstra for transportudbydernes miljøtiltag, og transportudbyderne skal derved selv ”finansiere” de grønne tiltag.

Transportydelser er i forvejen et relativt prispresset område, så det sætter naturlige grænser for, hvor meget bæredygtig transport kan udvikle sig.

Undersøgelsen viser også, at transportkøbere generelt er neutralt-positive over for at indgå i tættere samarbejder med transportudbydere og dele information, men at de er mindre positive over for tættere samarbejde og informationsdeling, når der er tale om miljøaspekter af transport og logistik.

Der skal lovgivning til
Forskningsrapporten viser, at lovgivning på området ikke opfattes som en decideret drivkraft for at skabe grønne logistikløsninger.

”Hvis bæredygtig transport virkelig skal flytte sig, er der brug for skrappere lovgivning på området. Noget tilsvarende er set for virksomheders krav om rapportering om CSR og bæredygtighed i årsregnskaberne”, fortæller Jan Stentoft Arlbjørn og tilføjer:

”Fra politisk hold kan der sættes ind og skubbes til processen med at skabe mere bæredygtige transportløsninger. Der kan lægges øget pres på miljømæssige reguleringer på transporten. Men det hjælper ikke meget, at dette kun sker i Danmark. En sådan tilgang skal ske for en region som EU”.

Det nytter at gå foran
Han fremhæver også muligheden for lægge pres på transportkøbere til mere bæredygtig transport via samarbejde med andre transportkøbere om at dele transportkapacitet, det man kalder ”horisontalt samarbejde”, som organisationer som ELUPEG (www.elupeg.com) gør et pionerarbejde for at udvikle og udbrede.

Læs også: Det skal være nemt at oplade elbiler

Undersøgelsen anbefaler, at man bør sætte tempo på udviklingen af standarder for miljøperformance, som rækker ud over CO2-udledning, og at man gør den offentlige sektor til agendasætter og bruger af bæredygtig transport.

”Man kan spørge om, det flytter noget, at Danmark med et indbyggertal på størrelse med Hamborg og omegn og i en tid med salg af CO2-kvoter igen viser sig som verdens duks på dette område. Ja, det gør det. Det at være på forkant kan meget vel vise sig at blive en konkurrenceparameter”, fortæller Jan Stentoft Arlbjørn.

Han fremhæver to eksempler, der understreger hans pointe, nemlig Post Danmarks CO2-reduktionsmål på 40 procent i 2020 og Post Danmarks arbejde med citylogistik, hvor en hel by, for eksempel det indre København, elektrificeres ved at skabe en platform for at samle transporter inde i bymidten.