10.05.2017  |  Samfund

Bæredygtighed og Fairtrade på dagsordenen på Tornbjerg Gymnasium

Indhold fra partner Hvad er dette?

500 spørgelystne gymnasieelever fik svar på deres spørgsmål om bæredygtighed og Fairtrade, da kampagnen World Fairtrade Challenge blev sparket i gang i Odense ved et debatarrangement på Tornbjerg Gymnasium

Spørgelysten var stor blandt eleverne på Tornbjerg Gymnasium

Debatten tog udgangspunkt i oplæg fra Michael Seeberg, lektor ved Institut for Statskundskab, SDU, Peter Rahbæk Juel, borgmester og formand for Fairtrade By Odense og Jonas Giersing, direktør ved Fairtrade.

Peter Rahbæk Juel glæder sig over elevernes interesse for bæredygtighed og fairtrade:

- Eleverne havde masser af gode og absolut relevante spørgsmål til bæredygtighed og fairtrade. Det var dejligt at opleve, at den unge generation er så engageret i dette vigtige emne, siger Peter Rahbæk Juel, som i sit oplæg direkte opfordrede eleverne til aktivt at tænke bæredygtigt ind i hverdagen.

Jonas Giersing fortalte i sit oplæg om, hvad Fairtrade helt konkret går ud på, og så havde han Fairtrade-is fra Ben & Jerry's med til alle gymnasiets elever:

- Det var virkelig inspirerende at fejre World Fairtrade Challenge sammen med eleverne fra Tornbjerg Gymnasium og borgmester Peter Rahbæk Juel. Eleverne var engagerede og jeg er sikker på, at de også i fremtiden vil bidrage til, at Odense forbliver en vigtig spiller inden for bæredygtighed. Og alle de gode Fairtrade-is fra Ben & Jerry's blev revet væk!, siger Jonas Giersing.

Per Apollo, lektor ved Tornbjerg Gymnasium underviser bl.a. i bæredygtighed og han var ordstyrer ved debatten:

- Oplægsholderne formidlede konkret viden om hvad bæredygtighed og Fairtrade er. Som underviser var det dejligt at se, at emnerne tydeligvis var noget, der interesserede eleverne. Det vidner de mange gode spørgsmål om, fortæller Per Apollo.

Forud for arrangementet havde en række klasser på Tornbjerg Gymnasium i en længere periode arbejdet med bæredygtighed.

World Fairtrade Challenge er en international kampagne med over 20 deltagende lande. I Danmark organiseres World Fairtrade Challenge af Fairtrade (se www.fairtradechallenge.org). I Odense støtter partnere bag Fairtrade By Odense aktivt op om kampagnen bl.a. ved at donere præmier til kampagnens konkurrence som alle er velkommen til at deltage i. Find quizzen, få hjælp og udfyld den senest den 15. maj via www.odense.dk/FairtradeByOdense

Yderligere info:

Peter Rahbæk Juel, borgmester og fmd. for styregruppen for Fairtrade By Odense: tlf. 30 51 31 15
Torben Jarlstrøm Clausen, projektleder for Fairtrade By Odense, Odense Kommune, Bæredygtighedssekretariatet, tlf. 24 59 76 56 / tjc@odense.dk
Per Apollo, lektor ved Tornbjerg Gymnasium, tlf. 2670 7529 / pa@tornbjerg-gym.dk

Jonas Giersing, direktør for Fairtrade, tlf. 35 24 56 14 / jonas@fairtrade-maerket.dk

Mere fra Odense Bæredygtighedsråd

Odense Bæredygtighedsråd

www.odense.dk/Baeredygtighedsraad

Odense Bæredygtighedsråd arbejder for at skabe nye bæredygtige løsninger i Odense. Rådet er bredt sammensat af personer fra både private og offentlige aktører, som har kompetencer indenfor miljø, sundhed, økonomi og sociale forhold.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere