Ny Bangladesh Accord lægger vægt på fagforeninger

Vi var ellers lige midt i en lang snak om due diligence, behovet for standarder og implementering af eksisterende guidelines. Det var en maratonpaneldebat om globale værdikæder på førstedagen af OECD's femte konference om "responsibility business conduct", som de kalder virksomheders samfundsansvar/CSR/bæredygtighed i de kredse. 

Jenny Holdcroft fra paraplyorganisationen IndustriAll, som organiserer 50 millioner arbejdere i 140 lande, var midt i et indlæg om, hvordan frivillige foranstaltninger ikke er nok til at håndtere udfordringerne i de global forsyningskæder, det kræver også regulering. Så kom hun i tanke om, at nu var klokken over 11, og at hun derfor havde lov til at fortælle det: At efter et års forhandlinger mellem modeindustriens virksomheder og fagforeningerne var man klar til at lancere en tre-årig forlængelse af Bangladesh Accorden. 

Alt det gamle og nødvendigt nyt
Ved pressemødet et par timer senere forklarede repræsentanter for to virksomheder og to fagforeninger, hvad den forlængede aftale går ud på: 

1. Accorden er fortsat en juridisk bindende aftale, hvor virksomhederne forpligter sig til at sørge for at deres leverandører lever op til krav til arbejdsmiljø og sikkerhed. Der vil fortsat være inspektioner af fabrikkerne og leverandører, som ikke udbedrer skader, kan ikke levere til Accordens medlemmer. Alle resultater fra inspektioner etc. bliver publiceret på Accordens hjemmeside. Målet er at træne fabrikkernes medarbejdere, så de kender deres rettigheder, og etablere muligheder for at klage over forhold på arbejdspladsen. 
2. Den nye udgave - 2018 Accorden - lægger mere vægt på arbejdernes ret til at organisere sig i fagforeninger. Desuden vil der blive sikret beskyttelse for medarbejdere på fabrikker, som bliver tvunget til at lukke eller flytte til andre lokaler pga manglende sikkerhed, så medarbejderne får en fratrædelsesgodtgørelse, hvis de mister deres job. Og så vil man i Accorden prøve at undersøge om man kan udvide ordningen til at dække andre fabrikker end dem, der er dækket i dag - f.eks. virksomheder, som producerer andre varer, som virksomhederne i accorden sælger, eller virksomheder i 2. og 3. led af virksomhedernes leverandørkæder. 

Hvorfor fagforeninger?
2018 Accorden har altså kraftigt fokus på organisering af arbejderne. Er det så fordi fagforeningforhandlerne vandt over virksomhederne i forhandlingerne af aftalen?

Slet ikke, forklarede Aleix Gonzales fra C&A, en britisk kæde med 1.575 butikker forretninger i Europa. 

"Vi ville ikke have, at det skulle være et paternalistisk projekt at gøre tekstilfabrikkerne sikre. Det skal forankres hos medarbejderne og fabriksejeren selv. Det kræver, at de kan forhandle, og så skal der være nogen, der repræsenterer medarbejderne," sagde han.

Det er i dag kun tilfældet for to procent i Bangladesh, og forholdene for fagforeninger er ringe i landet, som eksemplet fra december måned sidste år, hvor fagforeningsfolk blev fængslet for at prøve at hverve medlemmer på netop tekstilfabrikker. 

Den langsigtede plan for accorden er at aflevere forpligtelsen og organisationen til myndigheder og fagforeninger. Men det bliver ikke lige med det samme: 

"Lige nu udfører Accorden de opgaver, som regeringen og statsapparatet burde tage sig af. Så længe der ikke er et troværdigt system at aflevere arbejdet med sikkerhed på arbejdspladsen til, så vil vi arbejde for, at Accorden fortsætter," sagde Jenny Holdcroft.  

Den ultimative due diligence
Christy Hoffman fra Uni Global Union, den anden internationale fagforening i Accordens styregruppe, som repræsenterer 20 millioner arbejdere, forklarede under pressemødet, at i tråd med OECD-konferencens fokus på due diligence (nødvendig omhu), så er det præcis det, Accorden er: 

"Måden vi arbejder med inspektioner og åbenhed er det bedste eksempel på virkelig due diligence med jord under neglene," sagde hun. "Vi mener, at vi har fået skabt en model, som med fordel kunne kopieres til andre sektorer og andre lande." 

"Vi ved ikke, hvor det ender, men gennem samarbejde har vi chancen for at påvirke forholdene langt udover vores egne leverandørkæder. Det vil vi gerne være en del af," sagde Aleix Gonzales. 

Ved lanceringen havde 23 virksomheder, med 1.000 leverandørfabrikker, skrevet under på den nye aftale. Det forventes at hovedparten af de 217 virksomhedsdeltagere i 2013-Accorden vil fortsætte. Fra Danmark har Bestseller, Coop, Dansk Supermarked Group, DK Company, FIPO Group, IC Group og PWT Brands underskrevet den oprindelige aftale.