BARBARA I GONGINI går bæredygtig catwalk i modeugen

Ved modeugen i København er fokus på nye tendenser og trends for det kommende år. For mange betyder det en udskiftning af garderoben, men ikke for modevirksomheden BARBARA I GONGINI, hvis kollektion er baseret på et bæredygtigt og holdbart design.

BARBARA I GONGINI's kollektion er baseret på et bæredygtigt og holdbart design..

”Vi lægger vægt på at have et tidsløst design, som varer længere. Vi ønsker at flytte os væk fra tanken om det sæsonbetonede design, som ofte kun varer i 3-6 måneder selvom tøjet faktisk ikke er slidt endnu. Det er et led i at være mere bæredygtig,” forklarer Ole Gongini Jensen, direktør i BARBARA I GONGINI.

Virksomheder går glip af forretningspotentiale
Kun 23 procent af de danske mindre og mellemstore virksomheder arbejder med social ansvarlighed, fordi de kan se en gevinst for forretningen. Det viser en undersøgelse foretaget af Erhvervsstyrelsen om danske virksomheders arbejde med CSR – corporate social responsibility. Men det tal bør være meget højere, mener Dansk Erhverv og WEAR.

”CSR er ganske enkelt sund fornuft og sund forretning. Der er penge at hente på bundlinjen ved at spare på energi og ressourcer. Og virksomheden kan hæve toplinjen ved at udvikle nye produkter eller styrke deres kunderelationer med bæredygtighed som omdrejningspunkt,” fortæller Louise Koch, CSR-chef i Dansk Erhverv.

Hos BARBARA I GONGINI har man dog fået øjnene op for potentialet i at inddrage social ansvarlighed som en naturlig del af forretningen.

”Hele CSR-konceptet er interessant for os og især tanken om, at man genbruger det man allerede har på lageret. Vi prøver både at up-cycle metervarer, der ikke bliver brugt og tviste de produkter, som ikke bliver solgt. Vi gør det for, at varen ikke ligger stille og for at undgå spild.  Det er jo gavnligt for os økonomisk, men også spændende som designer, når man får stillet nogle rammer,” siger Ole Gongini Jensen og uddyber, at BARBARA I GONGINI derfor primært arbejder med sorte og hvide tekstiler, da disser farver ikke i så høj grad er sæsonbetonede.

Udfordringer for en bæredygtig virksomhed
Forbrugere udskifter stadigvæk deres tøj hurtigere på trods af, at det er hårdt for miljøet. Især i Norden er det svært at nå ud til den brede del af befolkningen med bæredygtigt og holdbart design, hvilke kan give udfordringer for en bæredygtig tøjproducent.

”I Danmark er vi indstillet på at bruge pengene på nyt køkken og nye biler, men vi bruger ikke så mange penge på bæredygtigt tøj. Det kan være svært som virksomhed at gå ud og arbejde med bæredygtighed, fordi selvom vi synes, at det er en god ide, så er det ikke sikkert, at forbrugeren køber det. Derfor er det vigtigt med et godt samspil mellem slutbrugeren og os som virksomhed,” forklarer Ole Gongini Jensen.

Det er ikke kun når det kommer til bæredygtig mode, at vi som forbrugere holder på pengepungen, denne tendens ses ligeledes i supermarkederne, hvor pris og kvalitet fortsat er forbrugernes primære kriterier. Alligevel ses der nu en tendens til, at man er mere bevidst om de indkøb, man foretager, end man var for ti år siden, forklarer Louise Koch.

”Der er ingen tvivl om, at flere forbrugere er blevet mere bevidste om bæredygtighed. Samtidig kan der dog stadig være lang vej fra gode intentioner til praksis. Måske er det ikke lige den rette pris eller det rette design. Men mange forbrugere vil faktisk gerne gøre mere, og her er der en mulighed for, at de nytænkende virksomheder kan skabe sig et forspring.”

Industrien har også et ansvar i fremtiden
Ifølge Ole Gongini Jensen er det ikke kun forbrugeren, som man skal have forventninger til i fremtiden, men også til selve industrien.

”Jeg tror ikke, at man kan skifte mentaliteten henover natten og heller ikke i 2015, men jeg tror på, at der er en drejning et sted. Vi skal have industrien med, så de kan lave bæredygtige metervarer, som er konkurrencedygtige,” afslutter Ole Gongini Jensen.

Links til yderligere info:

Modeugen i København 2015

BARBARA I GONGINI

Se andre CSR-historier i SMV’er

19.04.2024Dansk Erhverv

Sponseret

Virksomheder kan få hjælp til rapportering om deres globale værdikæde gennem partnerskaber

17.04.2024Dansk Erhverv

Sponseret

Få hjælp til din ESG-rapportering med digitale løsninger

12.04.2024Dansk Erhverv

Sponseret

ESG skal være nemt for SMV’er: Få her inspiration til konkrete rapporteringspunkter

11.04.2024Dansk Erhverv

Sponseret

Nyt lovforslag: Er din virksomhed klar til de nye bæredygtighedskrav?

09.04.2024Dansk Erhverv

Sponseret

Her er de vigtigste ændringer i det kommende Corporate Sustainability Due Diligence direktiv

05.04.2024Dansk Erhverv

Sponseret

Nu er ansøgningsperiode åben: Sådan indstiller du din virksomhed til Sustainability Awards 2024