Berendsens industrivask er langt mere miljøvenlig end hjemmevask af arbejdstøj

I 2016 lavede Teknologisk Institut en undersøgelse, som sammenligner vask af arbejdstøj i hjemmet med industriel vask på et Berendsen-vaskeri. Og resultatet er klart: Den industrielle vask er langt mere miljøvenlig end hjemmevasken.

En hjemmevask forbruger 118 % mere vand end industrivasken

Teknologisk Instituts undersøgelse viser, at en hjemmevask totalt forbruger 67,9 liter vand per vask – til sammenligning bruger industrivasken på et Berendsen-vaskeri kun 31,08 liter til samme opgave. Det svarer med andre ord til, at hjemmevasken forbruger 118 % mere rent drikkevand end industrivasken.

”Hvis en virksomhed har flere hundrede medarbejdere, som hver uge selv vasker deres arbejdstøj… så er det jo helt utroligt, hvor meget virksomheden kan mindske medarbejdernes årlige vandforbrug ved at overlade vasken af deres arbejdstøj til et miljøbevidst industrielt vaskeri”, siger Dennis Smidt, som er Miljø- og arbejdsmiljøkonsulent hos Berendsen Danmark.

Berendsens spildevand indeholder 72 % mindre kvælstof end grænseværdien for drikkevand

Ser vi på forureningen efter vasken, taler tallene også sit eget tydelige sprog: Undersøgelsen viser, at industrivasken kun udleder 451,59 mg kvælstof per vask, mens hjemmevasken udleder hele 5.347,16 mg kvælstof per vask – det svarer altså til 4.895,57 mg mere kvælstof end industrivasken. Samtidig viser analysen, at Berendsens spildevand indeholder 72 % mindre kvælstof per liter, end grænseværdien er for drikkevand. Dennis Smidt fortæller:

”Når vi hos Berendsen er lykkedes med at opnå så lav kvælstofudledning og vandforbrug, så skyldes det bl.a., at vi har industrimaskiner og eksperter, som præcist kan beregne og afmåle det optimale vand- og kemiforbrug til hver vask. I vaskeprocessen genbruger vi skyllevandet og anvender enzymer, som frigør snavset i tøjet, så vi kan mindske vores forbrug af vaskemidler markant – det er en af grundene til, at alle vores industrivaskerier er svanemærkede”.

Medarbejdere viser ikke miljøhensyn ved hjemmevask

Vaskemaskinen, som blev brugt til Teknologisk Instituts test af hjemmevask, har en høj energiklasse (A++) og den seneste teknologi. Men realistisk set er det langt fra alle medarbejdere, der tænker på miljøet, når de vælger vaskemaskine og vasker deres arbejdstøj. En undersøgelse udført for European Textile Services Association viser, at:

  • 30-40 % af forbrugere kender ikke deres vaskemaskines energiklasse
  • 6 ud af 10 forbrugere sætter deres vaskemaskine i gang, selvom den ikke er fuld
  • Over halvdelen af forbrugere følger ikke doseringsanvisningerne for vaskemiddel fra maskinproducenten

Tager vi de tal med i betragtning, kan virksomheder mindske medarbejderes vandforbrug og -forurening i langt højere grad end vurderet i Teknologisk Institut-rapporten, hvis de outsourcer vask af arbejdstøjet til et industrivaskeri.

Vil du mere om hvilke CSR-mæssige og totaløkonomiske fordele, din virksomhed kan få ved at samarbejde med en tekstilpartner, som tager hensyn til miljøet i alle led af forsyningskæden? Send os en e-mail på: pmsupport@berendsen.dk eller ring på tlf. 70 13 33 31 – så vender vi tilbage til dig indenfor et døgn.

01.03.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Et mere miljøvenligt hotel med produkter fra Elis

01.03.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Få hjælp til klimaregnskabet med Elis’ CO2-beregner

15.02.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Overskudsvarme sendes fra Elis’ industrivaskeri til beboere i Kjellerup

14.02.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

QA Manager med stort omsorgshjerte – både internt og eksternt i virksomheden

22.11.2023Elis Danmark A/S

Sponseret

Hos Elis finder mennesker med psykiske udfordringer fodfæste

21.11.2023Elis Danmark A/S

Sponseret

Elis lancerer nu deres mest miljøvenlige måtte til dato