Billund Vand er Danmarks Bedste Arbejdsplads

Great Place to Work kårede tirsdag den kommunale forsyningsvirksomhed, Billund Vand, både som Danmarks bedste offentlige arbejdsplads og som Danmarks bedste mindre arbejdsplads.

17.11.2017

Sponseret

DANVA

Selvom man er en mindre virksomhed midt i en rivende teknologisk udvikling, kan man godt være en god arbejdsplads med et guldrandet arbejdsmiljø. De 30 medarbejdere hos den kommunale vandforsyningsvirksomhed Billund Vand A/S er i særklasse tilfredse med at gå på arbejde. I en trivselsundersøgelse har medarbejderne givet topkarakter til deres arbejdsplads.

For den præstation indkasserede Billund Vand tirsdag priserne som både bedste offentlige arbejdsplads og bedste mindre arbejdsplads. Priserne blev overrakt ved en ceremoni i Cirkusbygningen i København af konsulent- og analysevirksomheden Great Place to Work.

Placeringen er baseret på en anonym trivselsmåling og en analyse af kulturen på arbejdspladsen foretaget af Great Place to Work. I alt 31.000 medarbejdere på 134 danske virksomheder har gennemført den samme undersøgelse.

Adm. dir. for Great Place to Work i Danmark, Ditte Vigsø, siger: 
- Billund Vand har fortjent de flotte titler. Virksomheden har målrettet arbejdet på at skabe en god arbejdsplads med en høj grad af tillid, stolthed og fællesskab, og har fundet opskriften på, hvad en god arbejdsplads er for dem.

-De sætter sig hele tiden nye mål og udfordrer sig selv og deres egen praksis og kultur. Det synes vi er inspirerende, og vi håber at andre arbejdspladser vil finde inspiration i det, de gør, så vi kan skabe endnu flere gode arbejdspladser i Danmark.

Fyrtårn for miljø og arbejdsglæde 
Med til fortællingen om den attraktive arbejdsplads hører, at gæster fra ind- og udland strømmer til Billund Vand, de sidste år over 4.000 besøgende. Gæsterne kommer for at studere fremtidens energiløsninger, som Billund Vand har foldet ud inden for vandforsyning, spildevandsrensning og produktion af grøn energi. Besøgene medvirker til medarbejdernes arbejdsglæde og stolthed.

Men det vigtigste mål for at bevare det gode arbejdsmiljø er konstant at lede efter de punkter, der skal sættes ind overfor, lyder det fra direktør for Billund Vand, Ole P. Johnsen:
- Hvis man ikke får den viden, så bliver man aldrig den mest fantastiske arbejdsplads. Hvis man beslutter sig for at have fokus på arbejdstrivsel, skal man ikke vente til tiden er den rette, men komme i gang med det samme. Det signalerer at vi vil det her, og skaber resultater, siger han.

Derfor har Billund Vand prioriteret at undersøge trivslen helt til bunds med Great Place to Works trivselsundersøgelse og at bruge den som aktivt arbejdsredskab.

Viser arbejdsmiljøet frem
Alle deltagende virksomheder har selv valgt at få målt trivsel og arbejdsmiljø af Great Place To Work og dermed at deltage i konkurrencen om at blive Danmarks Bedste Arbejdsplads. Som nummer et blandt de mellemstore arbejdspladser ligger medicinalvirksomheden AbbVie, og blandt de store arbejdspladser er vinderen 2017, Scandic Hotels.

Det seneste år har arbejdspladserne på årets liste skabt 513 nye job svarende til en stigning i antallet af medarbejdere på 6,4%, og på samme tid har de øget deres omsætning med hele 13%.

Ens for alle virksomhederne på Great Place to Works liste er, at medarbejderne peger på gensidig tillid mellem ledelse og medarbejdere, et stort ansvar til medarbejderen og en professionel, etisk ledelse som hjørnesten bag tilfredsheden med arbejdspladsen.

Alle priser blev overrakt tirsdag aften ved en event i Cirkusbygningen i København.

05.08.2019DANVA

Sponseret

Nyt fra medlemmerne: National vandklynge fremmer innovation og eksport af dansk vandteknologi

31.07.2019DANVA

Sponseret

Ambitiøst vandsamarbejde indgået mellem Danmark og Malaysia

16.07.2019DANVA

Sponseret

Vandsektoren bifalder grøn politisk aftale

02.07.2019DANVA

Sponseret

Valgløfter om vand konfirmeret på Folkemødet

17.06.2019DANVA

Sponseret

Lad politisk lemfældighed med drikkevandet få en ende

06.05.2019DANVA

Sponseret

Pesticidrester i grundvandet betyder højere vandpriser