27.09.2017  |  Klima, miljø og energi

BIONEDBRYDELIG EMBALLAGE SKAL UNDERSTREGE KVALITET OG MILJØBEVIDSTHED

Indhold fra partner Hvad er dette?

Bon Appetit Group, der leverer convenience food til bl.a. supermarkeder og luftfartsselskaber, sætter en stor ære i at bruge danske råvarer og fremstille kvalitetsprodukter. Men i virksomheden ved man godt, at det i sig selv ikke altid er nok. Den gode historie skal også formidles.

Bon Appetit Group har eksisteret siden 2004 og har lige fra begyndelsen haft stort fokus på høj kvalitet, gode råvarer og miljøvenlighed. Alle produkterne fremstilles i Danmark, og der bruges fortrinsvist danske råvarer og så vidt muligt årstidens råvarer.

Fremover skal de lækre produkter nu også være i miljøvenlig emballage. Virksomheden har nemlig valgt, at KLS PurePrint skal levere yderemballagen i PurePrint karton, som er Cradle to Cradle certificeret og dermed 100% bionedbrydelig og helt fri for skadelige kemikalier.

– Det går helt i spænd med det, vi rigtig gerne vil signalere: At vi tænker på miljøet, og at vi tænker på råvarerne. Vi vil gerne fortælle, at produkterne ikke er glemt i det øjeblik, de forlader fabrikken. Vi vil gerne følge dem hele vejen hjem til forbrugeren, fortæller medejer og produktudvikler, Dorte Rosenkrantz-Kavsman.

– Vi har en holdning til alt, hvad vi gør. Men vi har jo ikke mulighed for at stå foran kunden og selv fortælle dem, hvor meget vi lægger vægt på kvalitetsråvarer og bæredygtighed. Derfor så er det vigtigt for os, at produkterne kommer i den rette emballage med det rette budskab. Og her er den Cradle to Cradle certificerede emballage jo perfekt.

Kunderne efterspurgte bionedbrydelig emballage
Familievirksomheden, som ejes af Ulla Kavsman og søstrene Lotte Kavsman og  Dorte Rosenkrantz Kavsman, startede i sin tid med at producere sandwiches, men efterhånden er sortimentet blevet udvidet til også at omfatte bl.a. dressinger, måltidssalater  og varme retter. Bon Appetit Group har i de seneste år ekspanderet rigtig meget og er flyttet til nye, større fabrikslokaler. På trods af den rivende udvikling holder virksomheden fast i de fordele, de har haft som mindre virksomhed:

– Vi lader os tit guide af kunderne. Ofte får vi en opringning fra en af vores kunder eller samarbejdspartnere, der har fået en god idé, og så hjælper vi dem med at realisere den. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi stadig ser os som en mindre virksomhed, og man derfor ikke skal ud i et større apparat for at få ført ting ud i livet. Og vi er kommet rigtig langt ved at have sådan et dynamisk samarbejde med vores samarbejdspartnere, fortæller Dorte Rosenkrantz-Kavsman.

Det dynamiske samarbejde med virksomhedens samarbejdspartnere har været en stor fordel. Det var f.eks. igennem samarbejdet med kunderne, at den bionedbrydelige emballage først kom på tale.

– Vi har bl.a. kunder inden for luftfart. De har svært ved at ændre på, at der bliver brugt x antal tons brændstof på at flyve fra A til B. Derfor prøver de til gengæld at sikre, at maden, der serveres ombord, er bæredygtig. Og nu har vi så kunnet mærke stor efterspørgsel på, at også emballagen skal være i orden, forklarer hun.

Og de var ikke de eneste. Også for Dansk Supermarked har en Cradle to Cradle certificeret emballage været højt prioriteret.

Samme kvalitet og dynamisk samarbejde
Hos Bon Appetit Group er man glad for at have taget det bæredygtige valg.

– Man kunne måske have forventet, at biologisk nedbrydelig emballage ville være mindre pænt og i en ringere kvalitet end traditionel emballage, men vi oplever faktisk det modsatte. PurePrint emballagekartonen er på mindst lige så højt niveau som klassisk emballage. Man kan se, at der er blevet gjort et stort benarbejde, fortæller medejer og partner Lotte Kavsman.

– Vi er desuden utroligt glade for samarbejdet med KLS PurePrint. Vores kunder skifter meget ofte sortiment, for i fødevarebranchen kommer der hele tiden nye trends, men det har KLS PurePrint været gode til at forstå. De har været meget hurtige til at rykke, og der er ikke gået lang tid fra idé til færdigt produkt. Man føler faktisk, at man er den eneste kunde. Det ved vi godt, vi ikke er, men de er gode til at give os den der følelse, siger hun med et smil.

Mere fra KLS PurePrint A/S

KLS PurePrint A/S

www.kls.dk

  • kls@kls.dk
  • 36 34 29 00
  • Jernholmen 42 A, 2650 Hvidovre

KLS Grafisk Hus er måske verdens grønneste trykkeri.Virksomheden har som et af kun to selskaber i hele verden opnået en cradle-to-cradle certificering, og er som det eneste trykkeri i Skandinavien 100% CO2 neutralt.Produktet Pureprint, som KLS har udviklet gennem flere år med støtte fra bl.a. Grøn Omstillingsfond, er som det eneste trykte produkt 100 % bionedbrydeligt. Det har været en kræven…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere