Blødende bilindustri presset til bæredygtig omstilling

Den globale bilindustri er i knæ. Finanskrise, klimakrise og markeds-magtskifte presser bilindustrien til en bæredygtig omstilling, og producenterne kæmper nu for at omstille deres gigantiske produktionsapparat af benzinslugende biler til mere miljøvenlige køretøjer.

23.03.2009

CSR.dk

Bilindustrierne i Europa og USA bløder. Finanskrisen har givet dem kniven for struben, alt imens regeringer må ile til med hjælpepakker, der skal redde de største producenter og bane vejen for en mere bæredygtig bilindustri.
Dollargrinet er stivnet, og der er ingen tvivl om, at industrien står over for en kæmpe teknologisk innovations-udfordring for at leve op til skrappe klimakrav. I slutningen af 2008 fik det blandt andet Toyota til at sælge ud af deres store benzinslugende pickup-trucks med kampagner, der reklamerede for spotpriser. Et symptom på at industrien er i gang med at ruste sig til fremtidens ændrede markedskrav, forklarer ekspert i bilindustriens forretningsudvikling dr. Paul Nieuwenhuis fra Cardiff Business School til Huset Mandag Morgen.
”Det er et forsøg på at rydde hylderne for de varer, der ikke sælger mere, og ikke er kernen i den fremtidige forretningsstrateg. Biltyper, som markedet ikke længere vil have,” siger Paul Nieuwenhuis.

Fremtidens bilindustri ændres
Mandag Morgens analyse af bilbranchen viser, at den står over for en omstillingsproces, der vil vende op og ned på fremtidens bilindustri. Og det er især tre faktorer, der påvirker industrien:

Finanskrisen:
Den globale finanskrise har fået bilsalget i hele verden til at styrtdykke, især i USA hvor bilsalget i 2008 faldt med 18 procent i forhold til 2007, viser tal fra IHS Global Insight. I Europa faldt salget med 7,8 procent til det laveste i 15 år – en nedgang i salget der svarer til hele det nuværende spanske marked, oplyser ACEA (European Automobile Manufacturers’ Association). Også Japan lider, og i november 2008 oplevede landet de laveste salgstal i 34 år med et fald på 18 procent.

Klimakrav:
Den herskende teknologi i bilindustrien er hverken miljømæssig eller økonomisk bæredygtig, og svingende oliepriser og fokus på globale klimaforandringer tvinger industrien til at nytænke teknologi, forretningsmodeller og produktionsformer, hvis den vil overleve fremtidens klimakrav.

Markeds-magtskifte:
Det økonomiske magtskifte fra vesten til vækstøkonomierne Brasilien, Rusland, Indien og Kina (BRIK-landene) sker også i bilindustrien. Ifølge en specialrapport fra The Economist vil salget af personbiler i BRIK-landene i 2008 formentlig overgå USA, og i 2010 forventes Kina at overtage USA’s position som verdens største bilmarked og Rusland at overtage titlen fra Tyskland som Europas største marked. Og de nye markeder stiller andre krav til pris og teknologi. Desuden er både Indien og Kina i gang med at opbygge en blomstrende bilindustri, som også vil true de vestlige producenter.

Salgstal styrtdykker
Men at skulle omstille et gigantisk masseproduktionsapparat til fremtidens miljøkrav og miljøbevidste forbrugere sker ikke over natten, og alt imens kæmper de store bilindustrier med en tung tåge af alarmerende salgstal, især i USA. Værst er det gået ud over de amerikanske spillere, ”the big three” Chrysler, General Motors og Ford, der melder om faldende 2008 salgstal i USA på henholdsvis 30, 23 og 22 procent i forhold til 2007. Chrysler oplevede det værste månedsfald i december på hele 53 procent, og bilfabrikantens krise medførte lukning af produktionen i mindst en måned.
Også de japanske producenter har hårde tider. Nissans salg i USA faldt med 11 procent i 2008, og hos Lean-filosofiens arnested, Toyota, faldt salget med lidt over 15 procent. I slutningen af december annoncerede Toyota tilmed, at koncernen har oplevet sit første driftstab siden 1941.
Trods Toyotas problemer fremhæver Paul Nieuwenhuis dog producenten som en af fremtidens vindere.
”De er længere end de øvrige store bilproducenter med udviklingen af bæredygtige teknologier og produktionsformer. Og vigtigst af alt i disse tider: de har pengene til at fortsætte udviklingen og er ikke afhængige af de finansielle markeder i samme grad som de øvrige store producenter.”

Hjælpepakker skal redde bil-producenter
Der er dog tændt håb for de skrantende bilproducenter. USA's regering besluttede i slutningen af december at tilbyde de amerikanske bilproducenter en økonomisk håndsrækning på 17,4 milliarder dollar - omkring 92 milliarder kroner - i hurtige lån. Men de store koncerner Ford, General Motors og Chrysler får ikke lånene på deres glatte kølerhjelme. For at få adgang til lånene skal koncernerne restruktureres og forebygge, at de kommer i problemer ved økonomiske kriser. Samtidig skal det sikres, at skatteyderne kun hjælper med finansiering af levedygtige selskaber.
Også de europæiske bilproducenter trygler om økonomisk hjælp. Det tyske bilmarked oplevede i 2008 sit laveste salg siden den tyske genforening i 1990, og den tyske regering har allerede fremlagt initiativer, men der tales om flere kroner til at stimulere det tyske bilmarked oven på både BMW’s og Mercedes-Benzs dystre salgstal i slutningen af 2008.
Umiddelbart kan økonomiske hjælpepakker til bilindustrien synes som et tilbageskridt for miljørigtige biler, men på længere sigt vil finanskrisen accelerere omstillingen til en bæredygtig bilindustri, mener Paul Nieuwenhuis.
”De store producenters økonomiske problemer er langt hen ad vejen et resultat af, at bilindustrien netop ikke har været bæredygtigt skruet sammen. Og alle redningsplaner både internt i virksomhederne og fra regeringerne sættes nu ind på at accelerere en bæredygtig udvikling,” siger han til Mandag Morgen.

Flere elbiler
Imens skyder små nye bilproducenter op som kinesiske BYD, amerikanske Tesla Motors, norske Think Global og Project Better Place, der satser på udvikling og salg af el-biler og ikke kæmper med at skulle omstille gigantiske produktionsapparater. Men selv om eksperter har store forventninger til el-biler, blandt andet i Danmark, er hverken el- eller hybridbil den eneste redning for den skrantende bilindustri, mener vicedirektør Michael Robinet fra analysebureauet CSM Worldwide, der beskæftiger sig med det globale bilmarked. På bilmessen i Detroit i januar 2009 sagde han:
”Teknologi og benzinøkonomi bliver kodeord i 2009, men de nye el- og hybridbiler er ingen mirakelkur. Der skal også udvikles på almindelige benzinmotorer, men det kræver tid og kapital. Skala og volumen bliver afgørende for branchen, og det samme bliver evnen til at omstille sig hurtigt. Vi kommer til at se en helt ny bilbranche i løbet af 10-15 år.”

www.csr.dk/klima

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

23.04.2025CSR.dk

Fra mælkekarton til byggemateriale: Skånsk virksomheder fordobler kapaciteten

22.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Kan du samle det stærkeste hold klimakæmpere?

22.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Aktiv transport med 10 virksomheds initiativer

22.04.2025Schneider Electric

Sponseret

Schneider Electrics Go Green Competition vender tilbage i 2025 – danske grønne talenter skal i spil

10.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Dit transportvalg har betydning for dit helbred og vores planet

09.04.2025CSR.dk

93,6 millioner sikrer CONCITOs fortsatte indsats

09.04.2025CSR.dk

Vognmænd får mulighed for at søge om støtte til grønne lastbiler

04.04.2025Denteks A/S

Sponseret

Bæredygtigt arbejdstøj og linned

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
DNV Business Assurance Denmark
Webinar
Webinar: The EU AI Act: What you need to know - and do

Get an in-depth understanding of the EU AI Act with legal expert Niels Christian Ellegaard. He will provide a comprehensive overview of the regulation, highlight important deadlines, and explain how to approach and manage the EU AI-Act at this stage.

Dato

24.04.2025

Sted

Online

DTU
Webinar
Master in Sustainable Leadership Information Session

Discover how you can elevate your career and bring significant value to your company with a Master in Sustainable Leadership.

Dato

24.04.2025

Tid

09:00

Sted

Online

Bureau Veritas
Webinar
Er din virksomhed underlagt Bekendtgørelse 761/2024? Vær sikker på, at du opfylder de nye krav

Den 1. juli 2024 udsendte Energistyrelsen Bekendtgørelse 761/2024 med opdaterede krav til obligatoriske energiledelsessystemer og energi- og klimasyn for visse virksomheder.

Dato

24.04.2025

Tid

10:00

Sted

Online på MS Teams

MäRK
Gå-hjem-møde
B Corps Evolution of Standards: Få et overblik over, hvad det betyder for dig

B Lab offentliggør i april sine nye, opdaterede standarder for, hvad virksomheder skal opfylde, hvis de vil være B Corp. Men hvad betyder det for dig og din virksomhed?

Dato

24.04.2025

Tid

14:00

Sted

Strandboulevarden 66, st, 2100 København Ø

PwC Danmark
Webinar
Sustainability Reporting Beyond CSRD

- What and How

Dato

25.04.2025

Tid

09:00

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Få styr på de nye krav om energiledelse, energi- og klimasyn baseret på BEK 761/2024

Er din virksomhed omfattet af Bekendtgørelsen, skal I sikre, at I opfylder de nye krav. På dette 2,5-times online minikursus, giver vi dig den viden, du har brug for for at leve op til de nye krav.

Dato

25.04.2025

Tid

09:00

Sted

Online