Jonathan Løw

Iværksætter, foredragsholder og innovationsekspert

Om

Jeg har en baggrund som serie-iværksætter med fire virksomheder, heraf to internationale, på samvittigheden. I dag driver jeg Listen Louder, som skaber værdi for både nystartede iværksættere, vækstvirksomheder, globale brands og kommuner.
Jeg…

Læs mere  

Om

Jeg har en baggrund som serie-iværksætter med fire virksomheder, heraf to internationale, på samvittigheden. I dag driver jeg Listen Louder, som skaber værdi for både nystartede iværksættere, vækstvirksomheder, globale brands og kommuner.
Jeg hjælper dem med forretningsudvikling, innovation, PR og autentisk markedsføring. Kunder er eksempelvis GoMore, Nordjyske Medier, LaserTryk, lix technologies, 3R Kontor, Post Danmark, Egedal Kommune m.fl.
Derudover sidder jeg i en række forskellige bestyrelser (herunder Dansk Iværksætter Forening), advisory boards, juryer m.v.

Mine egne virksomheder har bl.a. inkluderet engodsag.dk, der var aktiv i 8 lande og indsamlede millioner til hjælpeorganisationer i hele verden. Derudover er jeg co-founder (2012+2013) af Sprout - blyanten der kan plantes og blive til krydderurter. I dag en virksomheden i 60 lande med en stor to-cifret millionomsætning.
Udover mine egne startups har jeg bl.a. været online marketingchef i Bog & idé, team-leader hos KaosPiloterne og investeringsrådgiver og investor i venture fonden Accelerace.

Jeg har en ganske utraditionel baggrund i forhold til mange af mine kolleger i erhvervslivet. Da jeg blev nomineret som Årets Iværksætter, og da Berlingske Tidende udnævnte mig til én af Danmarks 100 mest lovende ledere, nævnte jeg begge gange min skønne hippie-opvækst. Omgivet af kærlige og, vil nogle sige, flippede forældre. Det gav mange smil, men også enkelte lettere skeptiske blikke som jeg siden har måttet overbevise om, at man altså godt kan skabe god business, selvom man kan finde på at møde op i en hættetrøje til det første møde.

Listen Louder er mit bud på at gøre til tider fluffy ting som innovation, autenticitet og lydhørhed konkret, handlingsorienteret og lavpraktisk. Jeg lever af at skabe resultater, og jeg påtager mig kun opgaver for kunder, som jeg tror på. Heldigvis har jeg indtil dags dato haft nok at lave på den konto :-)

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere