09.05.2016  |  Klima, miljø og energi

Carillion tjener stort på bæredygtig forretning

Et øget fokus på bæredygtig forretning har tilføjet yderligere 33,8 millioner pund til britiske Carillions overordnede overskud, annoncerer virksomheden i sin CSR-rapport.

En bæredygtig forretning kan sagtens være en rentabel forretning. Det er den britiske support-service gigant Carillion et godt eksempel på. Virksomheden har nemlig øget sit overskud med 33,8 millioner pund (cirka 317 millioner kroner) takket være sit øgede fokus på bæredygtig forretning. Det viser Carillions seneste CSR-rapport, skriver edie.net.

Læs også: Bæredygtighed er noget man tjener penge på

Foruden at bidrage positivt til virksomhedens økonomiske bundlinje, har de bæredygtige visioner også medført, at virksomheden blandt andet har reduceret sit CO2-aftryk med 31 procent siden 2011 samt nedbragt sit vandforbrug til operationel brug med 40 procent siden 2012.

Og det er helt essentielt for virksomheden at drive en bæredygtig forretning, lyder det fra virksomhedens chef for bæredygtighed, David Picton.

"På trods af mange forskellige navne for bæredygtighed, er en ting den samme: virksomheder uden visionært engagement, inspirerende historier, ansvarlig overholdelse eller offentlig tillid er virksomheder uden konkurrencedygtig fremtid. Vores folk og vores partnerskaber fortsætter med at bygge en bedre forretning, tilslutte sig et bedre samfund og skabe et bedre miljø", siger han til edie.net.

Læs også: ”Vi skal tjene penge med de fattige”

Carillion har derfor også flere ambitiøse bæredygtige mål, som virksomheden arbejder på frem mod 2020. Blandt andet vil virksomheden genere 40 millioner pund i overskud gennem bæredygtige tiltag og sørge for, at samtlige leverandører er positive over for, at materialer og produkter kommer fra ansvarlige og etiske kilder. 

-SSM

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med magasinet CSR Quarterly.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere