05.02.2018  |  Klima, miljø og energi

CHEP scorer hattrick - endnu engang kåret til verdens mest bæredygtige

Indhold fra partner Hvad er dette?

Det uafhængige vurderingsbureau EcoVadis, der vurderer bæredygtigheden i virksomheders forsyningskæder, giver grønt guld til blå paller. Den globale markedsleder af palleløsninger, Chep, er netop blevet kåret med den absolutte topplacering, EcoVadis Gold.

Vurderingsbureauet EcoVadis har netop løftet sløret for den årlige rating af globale leverandørers bæredygtighed. Kåringen sker på baggrund af en grundig vurdering af 35.000 leverandører på tværs af 99 lande og 150 forretningsområder, og metoden bygger på internationale CSR-standarder, herunder the Global Reporting Initiative, UN Global Compact og ISO 26000.

Og hvis man tror, at paller bare er paller, kan man godt tro om igen. Chep, som er global leverandør af bæredygtige logistik- og palleløsninger, blåstemples med den absolutte topkarakter for sin CSRindsats på flere områder: Miljø, arbejdsforhold, en fair forretningsmodel og ikke mindst cirkulære værdikæder.

”For et år siden udtalte jeg, at mit mål var at score hattrick hos EcoVadis i 2018, og nu er det lykkedes. Det er fantastisk at se, at vores indsats bærer frugt, især fordi bæredygtighed og socialt ansvar er en grundlæggende del af vores DNA. Vurderinger som denne er hele tiden med til at tage temperaturen på vores forretning og bekræfte os i, at vi gør noget rigtigt – at vi ikke bare gør vores egen, men rent faktisk verdens værdikæder grønnere. Nu må jeg sætte et nyt mål, og vi går naturligvis efter guldet igen til næste år,” siger Torben Lund, dansk landechef i Chep.

En stribe af grønne succeser  
Det er ikke første gang, de blå paller bliver hædret for deres grønne fodaftryk. Chep, som er en del af Brambles Ltd. Group, har tidligere høstet en topplacering på Dow Jones Sustainability Index i kategorien ’kommerciel drift og leverancer’ og fik som en af kun seks virksomheder for nylig en placering på CDP’s ’forests A-list’ i 2017, der hædrer førende virksomheder for deres kamp imod skovrydning. Senest modtog Chep også bilindustriens Automotive Global Award sammen med kunden Endurance Technologies for deres fælles reduktion af CO2 og forebyggelse af netop skovrydning.

“Som globalt førende inden for supply chain-løsninger bliver der lagt mærke til os, og det medfører også et socialt ansvar. I Chep har vi formatet og ekspertisen til både at hjælpe virksomheder med at skabe effektivitet i deres forsyningskæder og samtidig nå deres bæredygtighedsmål. Vi er enormt stolte over at modtage endnu en udmærkelse for vores CSR-arbejde, som skyldes vores cirkulære forretningsmodel, tætte samarbejde med nøglepartnere og vores medarbejderes store engagement,” siger Iñigo Canalejo, CSR-direktør for Chep EMEA.

Om EcoVadis
EcoVadis er en anerkendt, uafhængig udbyder af bæredygtighedsratings blandt globale leverandører. Analysen tager afsæt i 35.000 globale leverandører på tværs af 99 lande og 150 forretningsområder, og metoden bygger på internationale CSR-standarder, herunder the Global Reporting Initiative, UN Global Compact og ISO 26000.
 
EcoVadis’ ratings og overvågningsredskaber har til formål at gøre det nemmere for virksomheder at forvalte risici og skabe løsninger, der forbedrer det grønne fodaftryk i globale forsyningskæder.  
 
Læs mere på http://www.ecovadis.com/  
 

Mere fra CHEP Denmark

CHEP Denmark

www.chep.com

CHEP er global markedsleder af bæredygtige palleløsninger Faktisk er bæredygtighed en integreret del af vores cirkulære forretningsmodel, der er kendt som palle-pooling. Vi har mere end 50 års erfaring med at genanvende materialer, genbruge paller og mindske CO2-udslippet. Og vi arbejder målrettet for at forbedre vores fodaftryk for både miljø o…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere