Containere på stålreoler bliver boliger i Roskilde

I et råt tidligere industrimiljø i Roskilde skal der nu opføres boliger bestående af containere sat sammen på stålrammer. De 30 boliger, der skyder op i Roskildes kreative bydel, er tegnet af Arkitema Architects og bliver opført af Container Living.

Sådan kan krydset mellem Rabalderstræde og Penselstrøget i Roskilde komme til at se ud.

Et stort tidligere industriområde i den sydlige del af Roskilde har gennem de seneste år oplevet en større transformation til Roskildes kreative bydel, kaldet Musicon. Centralt i området er Ragnarock-museet, men cirka 70 forskellige aktører er allerede på plads og i fuld gang med at udvikle bydelen. Inden for de næste 15 år er det målet, at Musicons 250.000 kvm, der tidligere lagde grund til en betonvarefabrik, skal huse 1.000 arbejdspladser og 1.000 boliger. 30 af disse boliger er planlagt i projektet Beat box, der er tegnet af Arkitema Architects.

Projektet består af en stueetage i beton med store glaspartier, hvilket er med til at knytte bygningen til områdets historie. Ovenpå denne base bliver der bygget en stålkonstruktion, der kommer til at fungere som en slags reol, der holder de 48 containere, som skal indeholde ca. 30 boliger på 30, 60 og 90 kvm. Konstruktionen gør at containerboligerne nemt kan flyttes til en ny lokation på en skånsom måde, der sparer både ressourcer og tid. Ved hjælp af de store reoler opnår arkitekterne også en vis fleksibilitet i de restrektioner som en container i sagens natur giver.

”Beat box er et sjovt og udfordrende projekt, hvor vi arbejder inden for containerens helt faste rammer, som vi alligevel formår at omforme til noget nyt. Ved at fastholde hver enkelt containers ydre, og sætte dem sammen med basens beton og de markante ståldragere, giver vi Musicon-bydelen nogle helt unikke og autentiske boliger. Der er ingen tvivl om, at disse boliger passer perfekt til området rå fremtoning,” fortæller forretningsområdechef i Arkitema Architect, Rolf Kjær.

Containere som fremtidens boliger

Beat box er resultatet på halvandet års arbejde, hvor containernes muligheder er blevet undersøgt, så man blandt andet er sikker på, at de opfylder alle krav til boliger – både formelle krav og de kommende beboeres. Planen er at danne tre punkthuse, hvor de fleste containere sættes sammen to-og-to ved siden af hinanden, hvor det ydre bliver bibeholdt, så den rå stil bliver fremtonende. Det betyder, at al isolering bliver indvendigt, hvor containerparrene kommer til at indeholde 60 kvm bolig, fordelt på enten én stor lejlighed eller til to mindre lejligheder på 30 kvm hver. Samtidig tilbyder containerne en hurtigt byggeperiode. Det er sammen med materialevalget med til at sikre bæredygtige boliger i containerne, der kommer til at fungere som helt almindelige lejligheder for beboerne.

”Punkthusene kommer til at have alt det som en beboer forventer sig af sin lejlighed – på den måde skiller en container sig slet ikke ud fra andre typer boliger. Vi arkitekter bliver udfordret af dens faste mål, til gengæld giver det også en del fordele for os, når vi skal bygge med dem. Selve etableringen af bygningerne kommer til at foregå hurtigere, og derfor er det et rigtig godt alternativ til konventionelle boliger i fremtiden. Både her i landet og i udlandet, jeg er sikker på, at vi kommer til at se mange flere containerboliger i årene, der kommer,” forudser Rolf Kjær.

I hver ende af hver container vil der komme vinduer, indgangsdøre og i nogle tilfælde også altaner til at bringe lys ind i lejlighederne. Opstillingen af de tre punkthuse bliver som en halvcirkel med facader ud mod de to centrale gader i Musicon, Rabalderstræde og Penselstrøget. På bagsiden af husene bliver der trappeopgange og en lille plads med grillområde, cykelparkering og udearealer. Alt sammen med til at sikre et levende miljø omkring de kommende containere.

29.11.2018Arkitema Architects

Sponseret

​COWI indgår aftale om at købe Arkitema Architects og rykker op i toppen af den nordiske superliga

14.05.2018Arkitema Architects

Sponseret

Arkitema Architects CSR-rapport 2017

18.04.2018Arkitema Architects

Sponseret

​Stor satsning på træbyggeri

07.12.2017Arkitema Architects

Sponseret

DGNB Auditors hos Arkitema

24.10.2017Arkitema Architects

Sponseret

CSR med udgangspunkt i medarbejdernes hverdag

24.10.2017Arkitema Architects

Sponseret

Arkitema tegner fællesskab, læring og bæredygtighed ind i nye kollegier