Coop skærper kamp mod problematiske kemikalier

Kendte produkter må rette ind eller ryge ud af butikkerne. Med ny offensiv strategi går Coop nu til kamp mod 12 grupper af kemikalier, der er mistænkt for at være sundheds- eller miljøskadelige.

Med ny offensiv strategi går Coop nu til kamp mod 12 grupper af kemikalier, der er mistænkt for at være sundheds- eller miljøskadelige. Over de næste tre år vil Coop arbejde for forbud i egne varemærker. Samtidig vil Coop lægge stort pres på leverandører af andre varer og samarbejde med myndigheder for på sigt at få fjernet truslen fra de 12 kemikalie-grupper helt fra Coops butikker. Coop har udpeget grupperne efter konsultation med eksterne eksperter.

Den nye strategi mod ’det beskidte dusin’ har allerede ført til en række konkrete initiativer, der i i løbet af de seneste måneder er rullet ud på hylderne.  Det gælder bl.a. et forbud mod mikroovns-popkorn, forbud mod triclosan, der bl.a. anvendes i nogle typer tandpaste og et forbud mod det allergifremkaldende stof MI i håndopvask og kosmetik.

Alle 12 kemikaliegrupper er lovlige at anvende og Coops indsats går derfor væsentligt ud over lovgivningens krav.  

”Coop har igennem mange år gået foran. Vi har haft et forsigtighedsprincip, hvor vi har forbudt stoffer, der er under mistanke for at være farlige for vores kunder eller for miljøet – ofte lang tid før de blev ulovlige. Nu gør vi det arbejde endnu mere systematisk og ambitiøst,” siger nonfood kvalitetschef Malene Teller Blume, Coop.

Coops indsats vil omfatte alt fra målrettet udfasning af problematiske stoffer til forbrugeroplysningstiltag, som gør det nemmere for forbrugeren at vælge produkter fri for problematisk kemi.

Beslutningen om at udvikle den nye strategi tager bl.a. udgangspunkt i analysetal fra Coop Analyse, der viser, at danske forbrugere anser indsatsen mod skadelig kemi for at være den ansvarlighedsindsats danske supermarkederne bør styrke mest.
 

Coop vil frem mod udgangen af 2017 arbejde for at forbyde de 12 kemikaliegrupper i alle egne varemærker. Koncernen er allerede godt på vej og har gennemført forbud mod ni af de 12 stopgrupper i egne varemærker. Ifølge Malene Teller Blume handler meget af kampen om at presse mærkevareleverandørerne til også at udfase de problematiske stoffer.
 

Yderligere information: Nonfood kvalitetschef Malene Teller Blume, 5159 3134

Baggrund:

1970´erne: FDB lancerer Minirisk, som er det første allergi venlige mærke nogensinde.

1995: Forbud mod alle særligt allergiframkaldende parfumestoffer og konserveringsmidler i Coops egne varemærker.

1999: Forbud mod PVC i alle emballager og i en række andre produkter såsom sko, tasker, luftmadrasser og møbler.

2006: Coop forbyder som de første alle stoffer som er på EU's liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer i Coops egne varemærker. Herunder er alle parabenerne og en række solfiltre.

2008: Forbud mod SVHC stoffer – de særligt problematiske stoffer på Kandidatlisten under REACH.

2009: Forbud mod alle skadelige ftalater.

2010: Forbud mod biocider i alle Coops egne varemærker.

2012: Forbud mod nano materialer og micro plast i plejeprodukter.

2012: Forbud mod APEO og NPEO samt fluorerede stoffer i tekstiler, tøj og regntøj.

2014: Forbud mod salg af pesticider som eksempelvis Roundup i alle Coops butikker.

2014: Forbud mod alle fluorerede stoffer i madpapir fødevareemballager i egne varemærker.

2015: Forbud mod de tre duftstoffer HICC, chloroatranol og atranol i personlig pleje og vaske- rengøringsprodukter i Coops egne varemærker.

03.11.2023COOP Danmark A/S

Sponseret

Coop lancerer verdens nok første tracker, som viser kunderne deres øko-andel

11.08.2022COOP Danmark A/S

Sponseret

Coop og Mærkevareleverandørerne vil hjælpe virksomheder med at reducere CO2-aftryk

08.08.2022COOP Danmark A/S

Sponseret

Coop åbner ny bæredygtig butik

05.10.2021COOP Danmark A/S

Sponseret

Coop har reduceret sin CO2-udledning med 32%

29.09.2021COOP Danmark A/S

Sponseret

Happy Hour i Kvickly og SuperBrugsen skal sætte fokus på madspild

19.09.2020COOP Danmark A/S

Sponseret

Ny klimaberegner har fået over 200.000 danskere til at tjekke deres klimaaftryk på mobilen