CSR i Danske Spil - fra princip til praksis

Ansvarlighed er en af Danske Spils værdier, og det er vores klare ambition at være den mest ansvarlige aktør på det danske spillemarked og sikre gode spilleoplevelser til glæde for spillerne og til gavn fra samfundet.

ANSVARLIGHEDSRAPPORT 2015.

Præcis som vi har arbejdet for de seneste tre år, ønsker vi også fremadrettet at gå forrest og sætte nye CSR-standarder på spillemarkedet. Som statsligt aktieselskab har vi nemlig både et ønske om og en forpligtelse til at drive markedet i den rigtige retning.
 

Danske Spil vil fortsat arbejde aktivt med FN’s principper for bæredygtig udvikling og ikke mindst med at gøre principper til praksis. F.eks. har vi i vores nye menneskerettighedspolitik forpligtet os til at implementere FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv, ligesom vi agter at arbejde aktivt med FN’s Sustainable Development Goals. Dette gør vi, fordi vi ønsker at gå forrest og være det gode eksempel. Ikke kun fordi vi er statsejede, og ikke kun fordi vi fortsat tager vores tilslutning til FN Global Compact meget seriøst. Men også fordi vi vil det. I Danske Spil er vi overbeviste om, at globale initiativer giver den bedste ramme – og er nødvendige – for at nå fælles mål og løse globale udfordringer.
 

Det har været vigtigt for Danske Spil, at de initiativer, som blev igangsat, byggede på et videnskabeligt og velinformeret grundlag. Vi har derfor kontinuerligt bedt eksterne, uvildige forskere, eksperter og psykologer fra både ind- og udland om at kigge os i kortene og indsamle data til brug for vores videre arbejde. På dette grundlag har vi i 2015 igangsat og gennemført en række konkrete ansvarlighedsinitiativer. Bl.a. er vi stolte af, at vi – formentlig som de første i verden – ruller et certificeringsprogram ud, der ikke kun tester, men også uddanner i ansvarligt spil. Det gør vi ikke blot til alle Danske Spils medarbejdere, men også til vores knap 4.500 forhandlere. Vi gør det, fordi CSR for os er mere end ord; det er handling.
 

Vi har igen i 2015 valgt åbent at belyse en række af de svære dilemmaer, der knytter sig til vores virksomhed og til spillemarkedet generelt. Debatten om disse svære dilemmaer er vigtig og et mål i sig selv. Men at belysningen af dilemmaer i vores CSR-rapport fra 2014 også førte til, at Danske Spil modtog en rose og anerkendelse fra FSR – danske revisorer for vores transparente og åbne CSR-rapportering, er en følge, som vi er stolte af og fremadrettet agter at leve op til.
 

Arbejdet med at efterleve FN’s bæredygtighedsprincipper er fundamentet i vores CSR-indsats – at vi skal overholde disse, er for os et selvfølgeligt minimum. Men vi stopper ikke her. Vi har mange ambitioner og mange konkrete initiativer i støbeskeen. Som ansvarlig spiludbyder sætter vi fremadrettet ekstra fokus på at sikre, at ansvarligheden er gældende der, hvor vores kerneforretning er. Det betyder, at vi fortsat vil tage nye initiativer inden for ludomani, hvidvask, svindel og matchfixing. Flere af de initiativer, der er beskrevet i denne rapport, rækker langt ind i 2016, og vi har flere forsknings- og samarbejdsprojekter i gang, som vil give os data og inspiration til arbejdet endnu længere frem.
 

Vi ønsker med vores indsats og åbenhed at inspirere andre aktører på spillemarkedet. Vi modtager derfor meget gerne forslag og kommentarer til, hvordan vi kan gøre vores CSR-arbejde og vores CSR-rapport endnu bedre. Vi tror nemlig på, at øget åbenhed om vores ansvar vil skabe forøget gevinst for spillemarkedet, for spillerne og for samfundet.

Rigtig god læselyst!

H. C. Madsen
Administrerende direktør

28.06.2019Danske Spil

Sponseret

Danske Spils kunder skal fremover sætte grænser for spil

20.03.2019Danske Spil

Sponseret

Danske Spils CSR-rapport 2018

For mange Betting-reklamer ødelægger den sportslige oplevelse

30.01.2019Danske Spil

Sponseret

14.12.2018Danske Spil

Sponseret

Vi lukker LudomaniLinjen og bakker op om den nye statslige hjælpelinje

20.08.2018Danske Spil

Sponseret

Når sundheden ikke må være på spil

03.07.2018Danske Spil

Sponseret

International prisregn over Danske Spil