CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis

- Hør om projektet og hvad LauRie og Danefæ har fået ud af at være med

Siden januar i år har Deloitte Sustainability kørt projektet CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis, der har til formål at styrke små og mellemstore virksomheders indsats i forhold til samfundsansvar, så arbejdet både bidrager til virksomhedens vækst og konkurrenceevne og samtidig er til gavn for samfundet.

Som en del af projektet, der er finansieret af Erhvervsstyrelsen og regeringens handlingsplan for at fremme virksomheders samfundsansvar og vækst, får 12 deltagende virksomheder gratis CSR-rådgivning og sparring. Deloitte Sustainability driver processen og sikrer, at virksomhederne får rådgivning, der er tilpasset den specifikke kontekst således, at de får opbygget en strategisk og forretningsrelevant CSR-platform, og ved projektets udløb i januar 2015 har udarbejdet en CSR-politik, strategiske fokusområder og en praktisk implementeringsplan.

Blandt virksomhederne, er seks en del af den danske tekstil- og modebranche – en branche hvor det er en udbredt barriere, at virksomhederne holder igen med kommunikationen af initiativer og resultater inden for CSR og bæredygtighed, af frygt for beskyldninger om greenwashing.

Vi har talt med to af de deltagende virksomheder og spurgt ind til udfordringer, øjenåbnere og anbefalinger. Her kan du læse, hvad Danefæs ejer, Nina Warberg Sejersen og LauRies direktør, Lena Trend Hansen, sagde.

Hvorfor valgte I at deltage i CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis?
Nina Warberg Sejersen: Vi har arbejdet med CSR i årevis, men kunne godt se, at vi manglede en decideret strategi og rød tråd i vores forskellige tiltag. 
Lena Trend Hansen: Vi havde i en årrække arbejdet med at udvælge materialer, som er fri for skadelige kemikalier, og ville gerne udvide indsatsen yderligere. Vi syntes dog, det var svært at trænge igennem med budskabet ud til vores omverden. Vi stod med andre ord i et vadested, da vi søgte en måde at strukturere og udvide vores indsats på, så da Deloitte skrev til os, om vi kunne tænke os at høre mere, slog vi til med det samme. Det var for os perfect timing.

Projektet har kørt i ni måneder – Hvad har I fået ud af det indtil nu?
Nina Warberg Sejersen: Vi har fået udarbejdet en strategisk CSR-politik, som sætter vores tiltag i system, samt en implementeringsplan, som holder os på sporet i vores arbejde med CSR. Vi har også fået øjnene op for, at vi gør meget, som vi kan være stolte af, og som vi roligt kan kommunikere mere omkring.
Lena Trend Hansen: Vi har struktureret arbejdet os frem til en CSR-politik, som er blevet integreret i vores ”Brand Framework”, som også omhandler mening, vision og værdier. Det har været omfattende og krævende, men det har været alle timerne værd, og vi synes virkelig, vi har et godt fundament for den videre udvikling i virksomheden.

Hvilke anbefalinger vil I give videre til andre små og mellemstore virksomheder, der gerne vil arbejde mere strategisk med CSR og bæredygtighed?
Nina Warberg Sejersen: Find en professionel sparringspartner!
Lena Trend Hansen: Brug den tid og de ressourcer, der skal til for at skabe det rigtige grundlag for værdiskabelse, i modsætning til risikostyring. Og husk at kommunikere strategien til alle ansatte, så de ved, hvad formålet er.

Læs mere om projektet her

Alle de nominerede til CSR Awards på plads

10.09.2015CSR Fonden

Sponseret

Her er de nominerede til CSR Partnership Prize 2015

19.08.2015CSR Fonden

Sponseret

Indstil dit CSR-partnerskab til CSR Partnership Prize!

09.07.2015CSR Fonden

Sponseret

Indstil et værdigt vinderpar til CSR Partnership Prize 2015

25.06.2015CSR Fonden

Sponseret

Nu kan du indstille virksomheder til CSR Environment Prize

22.06.2015CSR Fonden

Sponseret

19.06.2015CSR Fonden

Sponseret

Husk at indstille din virksomhed til CSR Awards 2015 inden sommerferien!