CSR og forandringsledelse set fra Amager Bakke

Hvilken CSR-rejse er ARC – I/S Amager Ressourcecenter på? Og hvilken rolle spiller forandringsledelse i den forbindelse? Interview med ARCs egen CSR forandringsagent, HR Udviklingskonsulent Malene Bækgaard.

Malene Bækgaard, HR Udviklingskonsulent, ARC.

I år tog ARCs HR Udviklingskonsulent, Malene Bækgaard, uddannelsen Sustainable Business Change Manager, som kobler samfundsansvar med forretning og forandringsledelse. Hvilken CSR-rejse er ARC på? Og hvilken rolle spiller forandringsledelse i den forbindelse? 

FRA FORBRÆNDING TIL RESSOURCECENTER

- Vi arbejder med og for mennesker, miljø og klima og for forretningen. Det har vi gjort siden vi startede i 1970, fortæller HR Udviklingskonsulent Malene Bækgaard fra ARC, det tidligere Amagerforbrænding.  

Ligesom hos mange andre danske virksomheder er det formaliserede CSR-arbejde hos ARC først kommet i gang inden for de senere år.  Det er blandt andet sket ved at bruge FNs Global Compact principper som ramme, og ved at direktionen i 2014 vedtog en CSR Ambition.

Navneændringen til Amager Ressourcecenter har ligeledes været et bevidst CSR-signal om at vise, at virksomheden i dag står på to ben inden for affaldsbehandling: 1) genanvendelse og genbrug og 2) energiudnyttelse på Amager Bakke, et planlagt grønt energianlæg.

AMAGER BAKKE - ET TRÆFPUNKT FOR BÆREDYGTIGHED

- Med etableringen af Amager Bakke vil København ikke blot få verdens mest miljørigtige affaldsbaserede energianlæg. Det vil også fungere som en showcase for international eksport af dansk knowhow inden for affaldsbaseret energiproduktion, forklarer Malene Bækgaard, som videre fortæller, at man i England allerede er i fuld gang med at bygge et energianlæg inspireret af Amager Bakke. 

- Amager Bakke bliver kombineret med rekreative arealer for borgerne. Her vil de kunne udøve bjerg- og idrætsaktiviteter såsom klatring og alpinski året rundt, fortsætter Malene Bækgaard, som oplever at Amager Bakke allerede nu er blevet et stærkt symbol for ARCs CSR-profil.

DE INTERNE CSR-UDFORDRINGER

Udover at sidde med det daglige ansvar for operationalisering og implementering af ARCs CSR Ambition, arbejder Malene Bækgaard også med HR udviklings- og projektopgaver internt i organisationen. Derfor har hun særligt godt øje for, hvad en af de primære CSR-udfordringer er, for at ARC kan udleve sine CSR Ambitioner fuldt ud: 

- Tankegangen omkring CSR er afspejlet i det meste af vores organisation på et ubevidst niveau. men selvom CSR er naturligt indlejret i vores tankegang, er det stadig en udfordring at få organisationen til at tage ejerskab for selve begrebet CSR. Derfor har vi brugt FNs Global Compact som rammesætning i vores CSR-arbejde, og fulgt det op med en forklaring.

CSR FORANDRINGSLEDERENS VÆRKTØJSKASSE

Så hvad er ARCs næste CSR-skridt?

- Lige nu planlægger vi udrulning og implementering internt i organisationen, sådan at vi får tankegangen indarbejdet i vores processer – specielt har vi valgt at have fokus på leverandørhåndtering og mangfoldighed på nuværende tidspunkt,” forklarer Malene Bækgaard, som slet ikke er i tvivl om, at særligt kommunikation kommer til at spille en vigtig rolle i forandringsprocessen.

I den forbindelse føler Malene Bækgaard sig godt klædt på: 

- Uddannelsen Sustainable Business Change Manager har ikke kun givet mig brugbare analyse- og udviklingsværktøjer i forhold til strategi og implementering af vores CSR Ambition, men også en god tilgang til kommunikation og forandringsledelse. Arbejdet mellem modulerne har givet en god ramme for vores handlingsplan, og fremover vil uddannelsen helt sikkert give mig meget, både i forhold til det daglige arbejde, men også i forhold til netværk med virksomheder, der allerede arbejder med samme områder som os selv.

Læs mere om ARCs samfundsengagement på www.a-r-c.dk/om-arc/samfundsansvar-csr

SUSTAINABLE BUSINESS CHANGE MANAGER

Sustainable Business Change Manager er en praktisk anvendelig, meritgivende uddannelse målrettet professionelle der arbejder med CSR. Her får deltagere inspiration, ny viden og konkrete værktøjer til at koble forretning med samfundsansvar og forandringsledelse i egen virksomhed. 

I 2016 afholdes der kun 2 hold: det første med start i februar, og det andet med start i august. Mere praktisk information og reservation af plads på www.sustainablebusinesschangemanager.dk

Denne artikel er del af et tema:

I fokus: certificering og uddannelse

13.09.2023TANIA ELLIS – The Social Business Company

Sponseret

Ny virksomhed matcher virksomheder med erfarne bæredygtighedskonsulenter

07.06.2023TANIA ELLIS – The Social Business Company

Sponseret

6 veje til det bæredygtige forbrugerhjerte

31.05.2023TANIA ELLIS – The Social Business Company

Sponseret

Uddannelse med certificering i Sustainable Business & Change Management

31.05.2023TANIA ELLIS – The Social Business Company

Sponseret

Min ESG læringsrejse

11.04.2023TANIA ELLIS – The Social Business Company

Sponseret

Min ESG-rejse fra A-Z

24.01.2023TANIA ELLIS – The Social Business Company

Sponseret

Grøn logistik kræver data og tætte værdikædealliancer