CSR overlever på finansloven for 2015
Regeringens nye forslag til CSR initiativer inden for handel og udvikling overlever i forhandlingerne om beskæring af udviklingsbistanden. Til gengæld er erhvervs-instrumenter i Danida Business Partnerships sat på stand by til bedre tider. Dansk Erhverv ærgrer sig over de kortsigtede besparelser og arbejder for et øget fokus på sammenhæng mellem udvikling og erhvervsliv i globale værdikæder.
Paneldebat til CSR Awards 2014 om virksomheders ansvar ved produktion i udviklingslande. Fra venstre handels- og udviklingsminister Mogens Jensen, CSR-chef Louise Koch fra Dansk Erhverv, Generalsekretær Mimi Stilling Jakobsen fra Red Barnet, Adm. Direktør Poul Strandmark fra Bluepack A/S og International rådgiver Jesper Nielsen fra 3F. .
I de seneste uger er bølgerne gået højt i debatten om, hvor på udviklingsbudgettet regeringen skulle finde de ekstra 2,5 milliarder kroner til at finansiere udgifterne til den forøgede flygtninge-strøm. Det har ikke været en nem opgave at prioritere mellem nødhjælp eller langsigtet udvikling. Men i sidste ende er hammeren faldet over især Danidas erhvervsinstrumenter, som beskæres med i alt 128 mio. kroner efter offentliggørelse af en ny kritisk evalueringsrapport og pres fra venstrefløjen. Samtidig er der dog gode nyheder for CSR området, som fortsat prioriteres på den nye finanslov.
CSR-chef i Dansk Erhverv, Louise Koch, kommenterer ændringerne:
Det er selvfølgelig ærgerligt, at regeringen har set sig nødsaget til at skære i den langsigtede ud-vikling, som erhvervsinstrumenterne bidrager til. Lokalt erhvervsliv og jobskabelse er jo en for-udsætning for en stabil socioøkonomisk udvikling i et land. Det er et tilbageslag med de nuværen-de besparelser, men samtidig positivt, at regeringen også vil tænke i nye retninger.
Som erhvervsorganisation ser Dansk Erhverv ikke nogen modsætning mellem udviklingssamar-bejde og den kommercielle indsats. Tværtimod kan der skabes langt mere værdi for pengene ved at sammenkoble de to områder på nye måder. Det er initiativerne på CSR området et godt eksem-pel på, hvor arbejds- og miljøforhold i globale værdikæder løftes i samarbejde på tværs af sekto-rer. Virksomheder har en rolle at spille, men de kan og skal ikke løfte den udvikling alene.
Begrænset indflydelse i globale værdikæder
Gennem handel og produktion er danske virksomheder med til at skabe jobs og bedre levemulig-heder for mennesker i udviklingslande. Eksempelvis i Bangladesh, hvor tøjsektoren har skabt ar-bejdspladser for 4 millioner mennesker, hvoraf en stor del er kvinder fra landområderne, som dermed får mulighed for at skabe sig en indtægt og et bedre liv end det, de havde udsigt til i lands-byen. Det er i sig selv et udviklingsmæssigt kvantespring.
Med de globale og ofte komplekse værdikæder bliver det sværere for virksomheder at sikre, at va-rerne er produceret under ordentlige miljø- og arbejdsforhold. Ikke mindst for de små og mellem-store virksomheder, som udgør den store bredde i det danske erhvervsliv. Virksomheder kan stil-le krav til deres leverandører om ordentlige arbejds- og miljøforhold. Og det gør en stor del alle-rede. Men hvis virksomheden blot er en lille kunde blandt mange, så vil muligheden for at påvirke leverandøren ofte være begrænset. Tid og ressourcer til at udføre kontrolbesøg hos leverandører kan forekomme som ren drømmetænkning og er måske alligevel heller ikke midlet til målet.
Louise Koch, CSR-chef i Dansk Erhverv, forklarer: Jeg har hørt adskillige beretninger om kon-trolbesøg, hvor den lokale producent i dagens anledning har installeret brandslukkere lånt af na-bovirksomheden eller stiller med et line-up af såkaldt HR og CSR ansvarlige med indøvede re-plikker og visitkort trykt til lejligheden. Ser vi på den konkrete og tragiske situation med bygnin-gen på Rana Plaza i Bangladesh, som styrtede sammen i april 2013, så skulle den bygge- og pro-duktionstilladelse aldrig være givet. Men i et land med en svag regeringsstruktur og høj korrupti-onsrate kan alting desværre købes for penge. Det er vilkår, som en enkelt dansk virksomhed ikke har mulighed for at ændre på.
Så hvis hverken tillid eller kontrol er vejen frem hvad er så løsningen?
Løsninger skal skabes i samarbejde på tværs af sektorer
Virksomheder har en del af ansvaret og er en del af løsningen men de hverken kan eller skal løf-te de grundlæggende problemstillinger selv, som bunder i strukturel fattigdom, svage regeringer og manglende lokal respekt for menneskerettigheder og miljø. Det kræver en indsats, der bygger på ressourcer og kompetencer på tværs af sektorer fra virksomheder og arbejdsgiverorganisati-oner til fagforeninger, civilsamfund, regeringer og internationale organisationer.
Verden over er millioner af mennesker beskæftiget i globale værdikæder inden for fødevarepro-duktion, IT, tøj og meget andet. Alene bomuldsproduktion beskæftiger 250 millioner mennesker verden over, og yderligere 60 millioner mennesker er ansat i mode og tekstilsektoren. Når man driver forretning og opkøber varer fra udviklingslande, hvor lokale forhold ikke nødvendigvis le-ver op til internationale standarder, følger der et øget ansvar med. Først og fremmest er den dan-ske virksomheds ansvar ifølge FNs retningslinjer at stille krav om, at leverandøren kan dokumen-tere, at man har et system for at sikre arbejdsforhold og miljøforhold.
Men virkelighedens verden er mere kompleks især når det før eller senere viser sig, at der er problemer hos en leverandør. Her er der brug for at sætte ind på tværs af værdikæden og løfte en hel branche, så alle trækker i samme retning. Det skal ske gennem partnerskaber, som både op-kvalificerer danske virksomheder til at arbejde med social ansvarlighed og som arbejder målrettet med at løfte kompetencer hos leverandører i værdikæden, så arbejdsforhold og miljøforhold kommer på et acceptabelt niveau på tværs af branchen, forklarer Louise Koch.
Dansk Erhverv er derfor positiv overfor regeringens fokus på at løfte i værdikæder og i internati-onale samarbejder. Vi ser frem til at samarbejde med regeringen om at løfte arbejds- og miljøfor-hold i værdikæder hos vores medlemsbrancher, som hver dag leverer varer og produkter til stør-stedelen af den danske befolkning - fra tøj og tekstil til fødevarer, IT og boligudstyr. Dermed kan danske virksomheder og de danske forbrugere bidrage til bæredygtig udvikling og jobskabelse gennem dagligdagens gøremål og indkøb. Det skaber ringe i vandet og langsigtet social og økono-misk udvikling med værdi på alle bundlinjer.
Oversigt over ændringer på erhvervsinstrumenter i udviklingsbistand:
Danida business partnerships (DBP)
Der var afsat 237 mio. kr. i 2015 til etablering af partnerskaber med det private erhvervsliv. Rammen reduceres med 162 mio. kr. Det sker også i lyset af den nylige evaluering og handels- og udviklings-ministerens efterfølgende beslutning om at sætte DBP i bero med henblik på at ny- og videreudvikle (dele af) erhvervsstøtteordningen.
Danida business finance
Der var afsat 300 mio. kr. i 2015 til rentestøtte, teknisk assistance, hensættelse af risikopræmier mv. Rammen nedjusteres med i alt 46 mio. kr. 162 + 46 millioner er en samlet besparelse på "erhvervsin-strumenterne" på 208 mio. kr. næste år.
Social dialog og CSR
Der var afsat en pulje på 20 mio. kr. til SOCIAL DIALOG. Der afsættes i alt 80 mio. kr. yderligere til området, herunder også 25 mio. kr. til en CSR-pulje.
Disse initiativer undtages desuden for landeindkomstgrænserne på 3.300 dollars per indbygger, og de kan derfor finde sted i alle lande, der kan modtage udviklingsbistand, som defineret af OECDs bi-standskomite (DAC) .
Samlet besparelse på 128 mio. kr.
Udenrigsministeriet modregner i sit faktaark disse 80 mio. i besparelserne på den samlede erhvervs-støtte, hvorefter regnestykket bliver 162 + 46 minus 80 = 128 mio.kr.
