11.04.2017  |  Strategi & ledelse

CSR: Tendenser og udfordringer- set med tre forskellige aktørers øjne

Indhold fra partner Hvad er dette?

Hvilke tendenser og udfordringer på CSR-området bliver aktuelle i 2017? Læs vurderingen fra tre aktører, der har fokus på CSR.

Dansk Erhverv har spurgt tre aktører LEO Pharma, Folkekirkens Nødhjælp og Tania Ellis om hvilke tendenser og udfordringer, der vil præge 2017, når det gælder CSR.

LEO PHARMA

LEO Pharma hjælper mennesker til at få en sund hud. Ved at tilbyde løsninger til patienter i mere end 100 lande på verdensplan hjælper LEO Pharma mennesker til at håndtere deres hudlidelser. Grundlagt i 1908 og ejet af LEO Fondet har lægemiddelvirksomheden dedikeret årtiers forskning og udvikling til at levere produkter og løsninger til mennesker med hudlidelser. LEO Pharma har hovedkvarter i Danmark og har ca. 5.000 ansatte over hele verden.

Af  Dorte Raahave Østerdal, CSR Specialist, LEO Pharma

Tendenser og udviklinger inden for Corporate Social Responsibility (CSR) favner bredt, men hvis jeg blot skal nævne, hvilke der, for os, er de stærkeste drivere i CSR-arbejdet i 2017, er det disse tre: FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, innovation og partnerskaber og UN Guiding Principles on Business and Human Rights.

FNs verdensmål for bæredygtig udvikling åbner op for muligheder for virksomheder til at drive en fremgang i verden ved hjælp af et fælles sæt af mål. I LEO Pharma ser vi målene som en mulighed for at identificere, hvor vi i fremtiden kan påvirke udviklingen positivt. Vi er netop nu i gang med at indsamle og analysere trends, fremtidige krav og forventninger med involvering af både interne og eksterne interessenter. Den indsamlede viden giver et fundament for at beslutte fokus for den fremtidige retning i vores CSR strategi for 2018-2020. I den forbindelse vil arbejdet med FNs verdensmål for bæredygtig udvikling indgå og vi vil se på, hvordan vi i LEO Pharma konkret kan arbejde med de respektive mål i vores CSR arbejde.

Partnerskaber er også knyttet til FNs verdensmål for bæredygtig udvikling. Som patient-fokuseret global farmavirksomhed har vi særligt et ansvar for at hjælpe mennesker - både via vores løsninger, men også ved at kigge på understøttende initiativer rundt omkring patienten. Her tænker vi særligt, at innovation og i særdeleshed digital innovation kommer til at spille en væsentlig rolle i vores arbejde, og det er ikke en dagsorden vi som virksomhed kan løfte alene. Her ser vi partnerskaber som nøglen til at finde de bedste løsninger.

UN Guiding Principles on Business and Human Rights - fordi menneskerettigheder har været på den globale agenda længe og tiltrækker berettiget megen opmærksomhed. I LEO Pharma er menneskerettigheder en del af vores nuværende CSR-strategi under den strategiske søjle ’People, Health and Safety’. Sidste år havde vi dialog med en ekstern menneskerettighedsekspert i forbindelse med anbefalinger til det fremadrettede arbejde med UN Guiding Principles on Business and Human Rights. De anbefalinger vi fik vil indgå i vores CSR-strategiarbejde fremadrettet. Derudover er et af vores mål for 2017 at lancere en global intern kampagne omkring menneskerettigheder for at højne kendskabet til emnet blandt vores medarbejdere.

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP

Folkekirkens Nødhjælps formål er at styrke verdens fattigste i kampen for et værdigt liv og arbejder ud fra et kristent menneskesyn med respekt for ethvert menneskes rettigheder og alle menneskers lige værd. Folkekirkens Nødhjælp har sine rødder i den danske folkekirke, men arbejder der, hvor nøden er størst, uden hensyn til religion, køn, race eller politisk overbevisning. Folkekirkens Nødhjælp er en del af ACT Alliance – en alliance af flere end 140 kirker og humanitære organisationer verden over. Sammen er vi en af verdens fem største NGO'er. ACT Alliance arbejder med udvikling, katastrofe og fortalerarbejde i over 140 lande.

Af Gitte Dyrhagen Husager, Senior CSR Advisor og Jonas Vejsager Nøddekær, Udviklingschef, FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP

  • De nye verdensmål bør være mere end et salgskatalog for virksomheder; de bør være en løftestang til at tænke bæredygtighed helt ind i kerneforretningen.
     
  • FNs retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv er et vigtigt, komplimenterende redskab til at sikre ansvarlig samfundsadfærd i hele leverandørkæden – også helt ud i yderste led hvor sårbare befolkningsgrupper og miljø er i størst risici.
     
  • Vi anerkender som NGO, at det er et komplekst arbejde, og vi har også selv meget at lære i dialogen med andre. Vi bør dog turde sætte barren højt og insistere på en ”do no harm first” tilgang som forudsætning for at levere på de nye verdensmål, og samtidig opfordre til målsætningen om ”do good” gennem bæredygtig forretningspraksis.
     
  • Vi skal væk fra stakeholder engagement som en tick-box exercise og i stedet ind i den meningsfulde dialog og erfaringsudveksling på tværs af aktører – dette fordi vi anerkender og erfaringsmæssigt kan se, at forskellige synspunkter og roller bidrager til en dybere forståelse af komplekse problematikker.
     
  • Impact assessments er en konkret metode, som virksomheder og NGOer kan bruge til at analysere potentielle konsekvenser, både negative og positive, af virksomheders ageren i udviklingslande. Hvis forskellige aktører, særligt de personer der berøres direkte, inddrages meningsfuldt i sådan en proces, kan alle parter blive klogere på kontekstuelle risici.
     
  • I det kommende år ser vi gerne et øget fokus på, hvordan virksomheder kan være med til at udøve indflydelse, der fremmer respekten for menneskerettigheder og bidrager til opfyldelsen af verdensmålene i 2030.

TANIA ELLIS/THE SOCIAL BUSINESS COMPANY

Vi hjælper virksomheder med at skabe værdi for både samfund og bundlinje ved at koble forretning med samfundsansvar og innovation. Virksomheden arbejder med særligt fokus på shared value forretningsstrategier/kobling af CSR, forretningsmål og innovation, fra risikominimering til forretningsoptimering; medarbejderengagement/employer branding; innovation gennem shared value partnerskaber/stakeholder engagement: autentisk kommunikation/corporate branding.

Af Tania Ellis, indehaver

1. B-t-B & B-t-P kundekrav
Inden for særligt de sidste par år er der sket en markant stigning i kundekrav til leverandørers CSR-praksis og dokumentation. Dette gælder særligt B-t-B kunder, men også B-t-P kunder hvor sociale og miljømæssige parametre nu også er begyndt at indgå i offentlige udbudsrunder.

2. Aktivt ejerskab
Presset fra investorer stiger i form af krav om opfyldelse af ESG-kriterier, men også aktivt ejerskab kommer til at sætte sit præg for særligt børsnoterede selskabers CSR-praksis. Senest er Komiteen for god Selskabsledelse kommet med syv anbefalinger til aktivt ejerskab med fokus på langsigtet værdiskabelse, hvilket vil få betydning for blandt andet de CSR-relaterede krav, som pensionskasser, investeringsforeninger og andre ejere af børsnoterede selskaber kommer til at stille i 2017 og årene frem.

3. Fra ansvar til impact
Efterlevelse af generiske CSR-kriterier er efterhånden ved at blive en vedligeholdelsesfaktor på linje med pris og kvalitet, så virksomheder er nødt til at finde nye måder at differentiere sig på. Vi kommer derfor til at se et skift fra “passiv" ansvarlighed, der handler om at undgå, minimere og reducere, til et mere proaktivt engagement, der fokuserer på at optimere, udvikle og innovere. De nye verdensmål vil gøre det muligt for virksomhederne både at fokusere indsatsen, men også at kommunikere effekten af den.

4. Digitalisering & disruption
Mange forbinder disruption med digitalisering, men klimaforandringer og andre globale ubalancer driver også disruption-agendaen. Koblingen mellem digitalisering, forretning og bæredygtighed bliver derfor den nye hellige treenighed, og corporate social entrepreneurship et nyt fokusområde. Alliancer med dynamiske grønne og sociale startup-virksomheder bliver en vigtig nøgle for etablerede virksomheders evne til at innovere og udvikle bæredygtige forretningsløsninger.

 Hvad er de største udfordringer i arbejdet med CSR?

1. Udvikling & indsalg af business casen
Selvom mange virksomheder har deres codes of conduct og CSR-politikker i hus, er der stadigvæk mange CSR-chefer der kæmper med at få intern buy-in fra både ledelse og kollegaer. Mange kommer derfor (fortsat) til at have fokus på udvikling af business casen for CSR. Men indsalget af business casen handler om forandringsledelse, og det er en helt anden disciplin og kræver derfor andre værktøjer end dem, vi finder i CSR-drejebøger etc.

2.  Generisk “top-down” medarbejderinvolvering
Jeg ser stadigvæk mange top-down initiativer udviklet af ledelsen for, hvordan medarbejderne skal involveres i virksomhedens CSR-arbejde. Men medarbejdere er ikke én homogen interessent, men består af mange forskellige fagligheder, aldersgrupper og ikke alle er drevet af den samme måde at gøre en forskel på. I stedet for et “one-size-fits-all” medarbejderinvolveringsprogram, skal den interne CSR-involveringsplan bestå af et bredt og segmenteret udbud af muligheder – og meget gerne udviklet i tæt samarbejde med repræsentanter for de forskellige medarbejdersegmenter.

3. Koblingen til salg 
Efterhånden som CSR er blevet forretningsdreven, er mange virksomheder lykkedes med at få skabt en kobling til særligt HR, indkøb og kommunikation. Men hvis virksomheden virkelig skal kunne hente sine CSR-investeringer hjem, kræver det i lige så høj grad en kobling til salgsfunktionen. Derfor oplever vi stigende efterspørgsel på hjælp til at sikre den rette kobling mellem CSR og salg, så det giver virksomheden en stærkere customer value proposition.

4. Fra hvad til hvorfor 
Mange virksomheder rapporterer og kommunikerer om hvad de gør inden for CSR, men de færreste kan fortælle om, hvorfor de gør det. Én ting er hvad materiality- og omverdensanalyser viser, at virksomheden bør fokusere på med sin CSR-indsats. En anden ting er, hvad det er der driver virksomheden indefra – virksomhedens værdigrundlag og grundlæggende formål. Mange af de store globale virksomheder er allerede i fuld gang med at revitalisere deres formål – deres purpose – så formålet handler om noget større end “bare” at tjene penge. Mange flere virksomheder vil hen over de kommende år følge trop – ikke mindst for at kunne tiltrække den næste generation af medarbejdere. 

Mere fra Dansk Erhverv

Dansk Erhverv

WWW.DANSKERHVERV.DK

Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Vi repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport og service.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere