Dårligt psykisk arbejdsmiljø skyld i halvdelen af alle sygedage i Europa
Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress er i fokus i Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs kampagne i uge 43.
Det er et to-årigt projekt, som skydes i gang i uge 43 (18-25 oktober) under overskriften Gode arbejdspladser tager hånd om stress. Ugen byder på en række aktiviteter.
Det er f.eks. en konference, der sætter fokus på psykisk arbejdsmiljø og produktivitet, gå hjem-møder og arrangementer afholdt på ungdomsuddannelser rundt i landet, der henvender sig til elever og studerende, som snart skal ud og have deres først job.
Konferencen afholdes hos Lederne 20. oktober og er arrangeret af en række arbejdsmarkedsorganisationer i det nationale netværk for arbejdsmiljø.
Stress er et af de største arbejdspladsrelaterede helbredsproblemer i Europa. Ifølge tal fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur anslås dårligt psykiske arbejdsmiljø at være skyld i mere end halvdelen af alle sygedage i Europa.
Læs mere her