Danisco vil bruge sukkerroer til ethanol
Faldende produktion af sukker frigør kapacitet på koncernens tyske fabrik. Og med beslutningen om at benzin og diesel til tyske biler fremover skal tilsættes ethanol, forventer Danisco at få andel i et attraktivt marked.
Som den første danske virksomhed vil Danisco fra august næste år påbegynde en produktion af ethanol på basis af sukkerroer.
Planen er, at det nye anlæg, der skal placeres i tilknytning til koncernens eksisterende sukkerfabrik i Anklam i det østlige Tyskland, skal producere 55.000 kubikmeter ethanol pr. år.
Fremstilling af ethanol via sukker er i Europa fortrinsvis baseret på stivelse i korn, og hertil kræves enzymer. Alternativt kan man imidlertid benytte sukker uden brug af enzymer, og det er dette ekstra trin i processen, som kan undgås på den nye fabrik. Samtidig kan vi forøge kapaciteten ved at bruge sukker frem for stivelse, fortæller Daniscos energiindkøbschef, Kent Andersen.
Den vestlige verden bliver stadig mere afhængig af den olie, som stammer fra Mellemøsten. Samtidig svinder olieressourcerne. Frygten for direkte mangel på olie, er derfor ikke ubegrundet, og det er ikke mindst i dette perspektiv, at vores nye initiativ skal ses.
Der er dog flere andre årsager til at Danisco nu vil producere ethanol fra sin tyske fabrik.
Dels har den tyske regering besluttet, at der skal tilsættes ethanol til den benzin, der forhandles i landet. Hertil forudsættes det, at der frem til 2010 skal benyttes mindst 1,5 millioner kubikmeter ethanol. Derfor bliver Daniscos produktion da også i første omgang rettet udelukkende mod det tyske marked. Ydermere befinder fabrikken sig geografisk på et sted, hvorfra den om nødvendigt også kan forsyne det skandinaviske marked. Dertil kommer, at den tyske fabrik på grund af EUs beslutning om at nedbringe den europæiske sukkerproduktion, får ledig kapacitet.
Denne kapacitet vil vi gerne udnytte bedst muligt, så vi fortsat kan få god gavn af den eksisterende fabrik, siger Kent Andersen, som tilføjer, at over halvdelen af kapaciteten i sukkerfabrikken fortsat vil blive benyttet til produktion af 140.000 tons sukker.
Intet spild
I en række lande benytter man enten sukkerrør eller sukkerroer til produktion af ethanol. De to råvarer er imidlertid meget forskellige. Men i forarbejdningen af begge typer produkter bruger man rub og stub fra råvaren. Der er intet spild. Roen har dog den fordel, at plantematerialet kan bruges som et foderprodukt, der giver god fordøjelse hos køer.
Vi kunne også brænde dette plantemateriale og derved være selvforsynende med energi, lige som i Brasilien. Men foderet fra roen er - som vi ser det i dag - så godt og værdifuldt et produkt, at det ville være ufornuftigt at brænde det af, forklarer Kent Andersen.
Dette foder erstatter samtidig brugen af bl.a. hvede og majs. Hvis vi derfor brændte det af, ville vi øge behovet for disse landbrugsprodukter.
Produktionen af ethanol fra sukkerroer skal ses i lyset af, at EU-landenes produktion af sukker i disse år reduceres med ca. 30 procent. Enkelte sukkerfabrikker lukker, og andre ønsker at producere ethanol i stedet. Til trods for, at sukkerindustrien nu er begyndt at producere ethanol, er det en stadig mindre del af det europæiske landbrugsareal, som er beplantet med sukkerroer.
Stort energioverskud
Daniscos energiindkøbschef fremhæver, at sukkerroer, set ud fra et ethanol-synspunkt er en overordentlig udbytterig afgrøde.
I forhold til hvede kommer der dobbelt så meget ethanol pr. hektar fra sukkerroer. Foderet fra roen erstatter brugen af hvede og majs, ligesom der produceres en restfraktion, som kan bruges til jordforbedring i økologiske landbrug. Tilmed bruges der en forholdsvis lille mængde gødning til sukkerroer, og det er godt for vandmiljøet.
På fabrikken i Anklam er produktionen af sukker integreret med produktionen af bioethanol. Herved opnås den mest energirigtige løsning.
Alt i alt kommer der 50 procent mere energi ud af fabrikken, end der bruges i hele kæden fra landbrug til produktion af ethanol og sukker. Vi har således skabt en forretning, bestående af både sukker og ethanol, som giver et energioverskud, og som dermed samtidig reducerer CO2 udledningen. Foderprodukterne fra ethanol-produktionen reducerer behovet for f.eks. foderhvede og majs med ca. 75.000 tons, svarende til 2.000 hektar. Nettoarealforbruget bliver derfor på ca. 6.000 hektar, eller ca. ni kubikmeter pr. nettohektar. I Brasilien er sukkerudbyttet næsten det samme pr. hektar, men her kan plantedelen ikke bruges som foder. Ethanol i Brasilien vil derfor sandsynligvis beslaglægge et større nettoareal pr. produceret mængde ethanol.
Kent Andersen tilføjer dog, at selv om Danisco producerer bioethanol, har man langt fra løst hele energiproblemet i transportsektoren.
Men det betyder ikke, at biotehanol er ufornuftigt. Blot fordi cyklen ikke kan erstatte al transport, er det jo ikke ensbetydende med, at vi skal holde op med at cykle, siger han.
Større udbytte for landmænd
Fabrikkens kommende produktion er baseret på brug af 1. generations ethanol. Danisco arbejder imidlertid intenst med udvikling af 2. generation, men koncernens energiindkøbschef vurderer, at det endnu varer nogle år, før næste fase i udviklingen af ethanol har nået et niveau, hvor det er konkurrencedygtigt.
Imidlertid bliver det spændende at følge resultaterne af de forsøg med udvikling af 2. generations ethanol, baseret på halm, som vi sammen med DONG er i gang med i Kalundborg.
Alligevel er Kent Andersen overbevist om, at 1. generations-ethanol har en lovende fremtid alene som følge af de ændringer, som finder sted på det europæiske sukkermarked.
Vi må forvente, at den europæiske sukkerproduktion blive mindsket yderligere i fremtiden. I takt hermed vil mange sukkerfabrikker få overkapacitet. Derfor vil landbruget sandsynligvis finde det attraktivt at bibeholde produktionen af sukkerroer, blot beregnet til et andet formål. På den baggrund anser jeg det bestemt ikke for usandsynligt, at der i fremtiden vil ske en opblomstring af sukkerbaseret ethanol.
Endelig er brug af 1. generations-ethanol en god platform for fremtidig udvikling af den næste generation. En række af processerne er de samme, og derfor bliver det næppe specielt vanskeligt at foretage en eventuel omstilling på et senere tidspunkt, siger Kent Andersen.