07.08.2018  |  Klima, miljø og energi

DANMARK BIDRAGER TIL ETABLERING AF VINDMØLLEPARKER I BOLIVIA

Indhold fra partner Hvad er dette?

Vestas skal levere 30 vindmøller til tre nye vindparker i Bolivia med en samlet kapacitet på 108 MW. Vindparkerne, der vil firedoble den nuværende energiproduktion fra vind i Bolivia, er kommet i stand med godt 300 mio. kr. i støtte fra Danida Business Finance, der administreres af IFU.

Tre nye vindparker med en samlet kapacitet på 108 MW vil firedoble Bolivias energiproduktion fra vind. Dermed kommer landet en del tættere på målsætningen om, at 74 procent af landets elektricitetsforbrug skal dækkes af vedvarende energi i 2025.

De tre nye vindparker San Julián, Warnes og El Dorado er placeret i Santa Cruz, der er det økonomiske centrum i landet. Vindparkerne, der er på henholdsvis 40, 14 og 54 MW, kobles til det nationale distributionsnet og kan dermed levere elektricitet til hele Bolivia.

Den samlede projektsum for de tre vindparker er på DKK 1,2 mia., hvor Danida Business Finance bidrager med godt 300 mio. kr. i økonomiske støtte i forbindelse med lånefinansiering og teknisk bistand.

– Vores opgave er at støtte projekter inden for blandt andet vedvarende energi i udviklingslande, der ikke kan realiseres på almindelige forretningsmæssige vilkår. Dermed spiller vi en vigtig rolle i, at for eksempel Bolivia kan øge produktion af vedvarende energi, der både har stor betydning for klimaet og udviklingen i landet, siger Lene Mollerup, Investment Director.

Vestas skal levere 30 vindmøller
Vestas skal levere og installere 30 vindmøller i de tre vindparker. Vindmøllerne er af typen 30 V136-3.45 MV, der er optimeret til at yde 3,6 MW hver. Møllerne skal leveres i andet kvartal i 2019 og vindparkerne forventes at kunne begynde produktion i slutningen af 2019.

Med etableringen af vindparkerne vil Bolivia få en mere stabil forsyning af elektricitet og den samlede CO2 reduktion forventes at blive på 142.500 tons årligt.

Yderligere information om Danida Business Finance kan findes her

Mere fra IFU - Investeringsfonden for Udviklingslande

IFU - Investeringsfonden for Udviklingslande

www.ifu.dk

  • ifu@ifu.dk
  • +45 33 63 75 00
  • Fredericiagade 27, 1310 København K

IFU er en selvejende statslig fond, der tilbyder rådgivning og risikovillig kapital til danske virksomheder, som ønsker at gøre forretning i udviklingslande og vækstmarkeder. IFU er derudover fund manager for flere andre investeringsfonde som for eksempel Klimainvesteringsfonden og Danish Agribusiness Fund.Vi yder hverken bistand eller erhvervsstøtte, men arbejder på et kommercielt grundlag, fordi…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere