Danmark forrest i bæredygtig udnyttelse af naturressourcer
Fremtidens jordbrug skal udnytte naturens biologiske ressourcer mere bæredygtigt.
Den ambition har man haft i generationer på Det Biovidenskabelige Fakultet, og målsætningen bliver nu understreget yderligere med tre store faglige satsninger og dannelsen af tre nye nationale institutter inden for jordbrug & økologi, plantebiologi & bioteknologi samt grundvidenskab & miljø. Målet er at sikre, at Danmark også i fremtiden kan være førende inden for disse områder både forsknings- og uddannelsesmæssigt. Danmark skal således være kendt for at have den nyeste viden om bæredygtig fødevareproduktion, planter, miljø og naturressourcer. Vi skal med afsæt i bioteknologien sætte nye, internationale standarder inden for forskning og uddannelse i planter og dyr. Endelig skal vi gå forrest i udviklingen af de modeller, teorier og teknikker, som er en integreret del af biovidenskaben, mener man hos Det Biovidenskabelige Fakultet.