Danmarks bæredygtige livsstilsmagasin er 100 % bionedbrydeligt

For andet år udkommer Danmarks nye bæredygtige livsstilsmagasin Sustain Yearly. En tyk og langtidsholdbar publikation med det formål at inspirere alle til at leve mere bæredygtigt i hverdagen. De bæredygtige ildsjæle baserer magasinet på Crowdfunding.

Bag Sustain Yearly står blogfællesskabet Sustain Daily, som blev stiftet af Ditte Rosenquist, Emma Slebsager og Johanne Stenstrup i 2015.
 
I 2017 blev første udgave af Sustain Yearly en realitet – med hjælp fra de knap 300 læsere som købte et magasin i forsalg via en crowdfunding kampagne. Og nu er de klar med anden udgave – som igen er sendt i forsalg via en ambitiøs crowdfundingkampagne.
 
”Vi har lavet det absolut bedste magasin, man kan tænke sig til” siger Johanne og tilføjer: ”Vi har fyldt det med interviews af bæredygtige frontrunners, lækre grønne opskrifter, tips til et bæredygtigt liv og meget meget mere. Men alt det er ligegyldigt hvis ikke det bliver læst. Derfor sender vi det i forsalg gennem crowdfunding sitet Kickstarter – fordi så ser vi hvor mange der faktisk ønsker at købe magasinet og kan få et fingerpeg om efterspørgslen. Der er ikke meget bæredygtighed i at trykke magasiner, som på et tidspunkt smides ud.”

”Jo flere blade der bliver solgt, jo flere mennesker bliver inspireret til at styrke bæredygtigheden i deres dagligdag og til at leve grønnere. Derfor tilbyder vi også firmaer at købe bladet i forsalg til en reduceret pris – og så får de endda deres navn med i bladet. To sider bliver nemlig dedikeret til grønne, bæredygtige og sociale virksomheder, der ønsker at støtte op om magasinet.”

Magasinet skulle være bæredygtigt

”Det er vigtigt for os, at magasinet er bæredygtigt både yderst og inderst. Vi tænker meget over de guides og tips vi skriver, og det skal papiret og trykningen naturligvis støtte op om.” siger Johanne Stenstrup fra Sustain Daily, som sidste år indledte et samarbejde med KLS PurePrint.

”Ildsjælene fra Sustain Daily ønskede at skabe et magasin som var helt igennem bæredygtigt og som løftede den bæredygtige formidling ind i et lækkert livsstilsunivers som alle kunne spejle sig i. Det ville vi selvfølgelig gerne være med på, for sådan et magasin havde vi ikke set før,” siger Kasper Larsen fra KLS Pureprint.

06.10.2023KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

Vilde resultater: Natur i erhvervsområde gør en kæmpe forskel

25.05.2023KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

Ny typografi kan spare miljøet for 76 mio. Trykte sider!

10.03.2023KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

Verdens første Cradle to Cradle guld-certificerede emballage til Devi by Danfoss

07.03.2023KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

KLS Pureprint – Fra bronze til Cradle to Cradle guld-certificeret

12.12.2022KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

FAQ om producentansvar for emballage

09.12.2022KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

Økologipionerer er gået fra gris til plante