03.05.2017  |  Klima, miljø og energi

Danmarks første DGNB-skole får Troldtekt-lofter

Indhold fra partner Hvad er dette?

Frederiksberg Kommune er i færd med at opføre Danmarks første DGNB-certificerede skolebygning. Troldtekt A/S leverer cirka 1.000 kvadratmeter akustiklofter, som bidrager konkret til DGNB-certificeringen.

Illustration af Skolen på Duevej - skolegården, copyright© AART architects A/S

Eleverne i Skolen på Duevej (Frederiksberg) kan se frem til grønne rammer og et sundt indeklima. Den sidste del vil blandt andre Troldtekt A/S bidrage til. Troldtekt har netop leveret cirka 1.000 kvadratmeter akustiklofter til skolens tilbygning, der bliver den første DGNB-certificerede skolebygning på dansk grund.

– Vi er glade for alle ordrer, men rankede ryggen ekstra, da bestillingen til Duevej kom i hus. Vi arbejder for at skabe sunde produkter til gavn for mennesker og miljø, og vi ser det som en blåstempling, at vi bliver valgt til projekter, som sætter nye standarder inden for bæredygtighed, siger Peer Leth, adm. direktør i Troldtekt A/S.

Direktør for DK-GBC, Mette Qvist, kunne i februar overrække DGNB præ-certifikat for Skolen på Duevej til Frederiksberg Kommunes Borgmester Jørgen Glenthøj. copyright© DK-GBC

Let at se Troldtekts bidrag
Troldtekt akustiklofter er certificeret efter de bæredygtige Cradle to Cradle-principper, blandt andet fordi loftpladerne ikke indeholder skadelige stoffer. Derfor kan de vende tilbage til naturen som kompost. Desuden sikrer Troldtekt god akustik og bidrager til et sundt indeklima. Og det er kriterier, der vægter i DGNB.

– I samarbejde med Rambøll har vi udarbejdet ”pakker” med udførlig dokumentation til DGNB-auditors, så de let kan se, hvordan Troldtekt konkret bidrager inden for relevante DGNB-kriterier, siger Peer Leth.   

Sundt indeklima løfter resultaterne
I Danmark er det Green Building Council Denmark, der certificerer bæredygtigt byggeri og uddanner konsulenter og auditorer i DGNB-certificeringsstandarden. Organisationens direktør, Mette Qvist, siger:
– Forskning fra DTU viser, at der er direkte sammenhæng mellem indeklimakvaliteten i klasseværelserne, og hvordan skolens elever klarer sig i PISA-undersøgelserne. Derfor er det glædeligt at se Frederiksberg Kommune gå forrest og får dokumenteret kvaliteten på indeklima og samtidig sikrer den holistiske bæredygtighed med en DGNB-certificering af skolen

FAKTA OM SKOLEN PÅ DUEVEJ

  • Bygningstype: Undervisnings- og børneinstitution med et areal på 1.150 kvadratmeter
  • Bygherre: Frederiksberg Kommune  
  • Arkitekt: Aart Architects og Nordic
  • Ingeniør: Orbicon  
  • Entreprenør: Elindco
  • Landskab: Masu Planning ApS

FAKTA OM TROLDTEKT A/S:

  • Troldtekt A/S er førende udvikler og producent af akustikløsninger til lofter og vægge.
  • Siden 1935 har naturmaterialerne træ og cement været råstofferne i produktionen, som foregår i Danmark under moderne, miljøskånsomme forhold.
  • Troldtekts forretningsstrategi er tilrettelagt med designkonceptet Cradle to Cradle som det centrale element for at sikre miljømæssige gevinster frem mod 2022.

YDERLIGERE INFORMATION:

Adm. direktør i Troldtekt A/S Peer Leth: 8747 8130 // ple@troldtekt.dk   
Marketing- og kommunikationschef Tina Snedker Kristensen: 8747 8124 // tkr@troldtekt.dk

Mere fra Troldtekt A/S

Troldtekt A/S

http://www.troldtekt.dk/

Troldtekt A/S har eksisteret siden 1855, og er i dag et af de ældste nulevende aktieselskaber i Danmark.I 1935 gik Troldtekt fra at være byggematerialegrossist til også at være byggematerialeproducent. I den lille by, Troldhede, i det vestlige Jylland startede Troldtekt en fabrik med produktion af træbaserede pladematerialer. Hovedproduktet var - dengang som nu - Troldtekt akustik, der i al sin en…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere