04.05.2018  |  Klima, miljø og energi

Dansk Affaldsforening står i spidsen for projekt om fælles sorteringskriterier

Indhold fra partner Hvad er dette?

Dansk Affaldsforening står i spidsen for at udvikle fælles sorteringskriterier for 12 affaldsfraktioner, så borgerne på tværs af kommunegrænser møder de samme definitioner af, hvad f.eks. pap og papir er. Det skal lette affaldssorteringen.

Den tomme æggebakke – skal den sorteres som pap eller papir? Og hvad med sølvpapir – må det sorteres som metal?

Selvom danskerne bakker op om mere affaldssortering og efterhånden er blevet rigtig gode til at sortere, så melder tvivlen sig alligevel engang i mellem i forbindelse med affaldssortering i hjemmet. Denne tvivl risikerer at blive forstærket, når der samtidig er forskelle på, hvad kommunerne vil have i de forskellige affaldsfraktioner.

Men nu vil Dansk Affaldsforening i samarbejde med KL og Miljøstyrelsen – og i tæt dialog med kommuner og affaldsindustrien – prøve at fastlægge fælles sorteringskriterier, så affaldssorteringen bliver mere ensartet på tværs af kommunegrænserne.

Formålet med projektet er todelt; det skal være lettere for borgerne at sortere deres affald, og vi skal have større, ensartede mængder, som kan øge kvaliteten i genanvendelsen. I dag er der ofte forskel på sorteringsvejledningerne fra kommune til kommune, og det skaber forvirring.

Kommunerne skal mene det samme

Jacob Nordqvist, affaldschef hos Halsnæs Forsyning, der er medlem af Dansk Affaldsforening, forklarer: ”I dag florerer der mange vejledninger om affaldssortering, mere eller mindre forældede eller forskellige selv inden for begrænsede lokale områder. Det kan kun medvirke til at skabe mere forvirring.”

Der er mange små forskelle i sorteringsvejledningerne, og det skaber forvirring; hvorfor må f.eks. gavepapir godt komme i papirfraktionen derhjemme, men ikke i sommerhuset, der ligger i en anden kommune? Problemstillinger som denne kan afhjælpes med ens sorteringskriterier, der betyder, at kommunerne bliver enige om en fælles definition af 12 fraktioner af husholdningsaffaldet. Således vil vi på tværs af landet mene det samme, når vi siger ’pap’, ’metal’ eller ’glas’.  

Det er meningen, at de fælles sorteringskriterier skal fungere uafhængigt af kildeopdelingen, således at definitionen af f.eks. metal er den samme, uanset om metalaffaldet skal i den samme beholder som glas, eller om det skal sorteres for sig selv. Kommunernes metodefrihed i planlægning af indsamlingsordninger kan dermed fastholdes.

Større og mere ensartede affaldsmængder

Udover at imødekomme borgernes behov for nemmere affaldssortering, er en del af formålet med projektet også at skabe større, mere ensartede affaldsmængder. Med fælles sorteringskriterier på plads vil der blive indsamlet ens mængder fra samtlige kommuner, som vil medføre højere kvalitet i genanvendelsen:

”Fælles sorteringskriterier, som er udarbejdet i samarbejde med de virksomheder, som skal aftage og behandle affaldet, vil øge genanvendelsesandelen af det indsamlede affald, da det, der indsamles, efterspørges af behandlingsvirksomhederne. Desuden vil selve afsætningsprocessen blive væsentlig lettere og mere gennemsigtig for både kommunerne, affaldsselskaberne og indsamlerne,” siger Jacob Nordqvist fra Halsnæs Forsyning.

98 sorteringsvejledninger kortlagt

Projektet tager udgangspunkt i en omfattende kortlægning af samtlige 98 kommuners sorteringsvejledninger til borgerne. Gennem kortlægningen er der identificeret en række specifikke typer af affald (f.eks. drikkeglas, gavepapir og sort plastik), som sorteres forskelligt fra kommune til kommune.

I løbet af 2018 faciliterer Dansk Affaldsforening en række workshops om de forskellige fraktioner, og her skal disse forskelle diskuteres. På hver workshop deltager et bredt udvalg af fagfolk fra kommuner, affaldsselskaber og de pågældende industrier som i samarbejde skal sikre, at de nye, fælles kriterier bliver defineret på et så velinformeret grundlag som muligt. Samtidigt skal samarbejdet mellem de forskellige parter sikre, at de fælles sorteringskriterier på længere sigt kan udbygges, i takt med at vi med innovation og ny teknologi bliver i stand til at genanvende mere af vores affald.

”Fælles sorteringskriterier vil medvirke til at få affaldssortering til hurtigere og mere smidigt at blive en vane for borgerne. Jo hurtigere vi kan få gjort det til en vane, jo hurtigere får vi en bedre sortering og et mere effektivt affaldssystem,” mener Jacob Nordqvist.

Implementering og udvikling

Det er vigtigt for projektets succes, at de fælles sorteringskriterier rent faktisk også vil blive brugt i kommunerne. Derfor kan det være en mulighed at de fælles sorteringskriterier indgår i den kommende nationale affaldsplan, så de på sigt implementeres over hele landet.

Den konkrete model for implementering, kommunikation samt ikke mindst videreudvikling, så kriterierne udvides i takt med ny teknologi, skal afklares i samarbejde med kommuner, affaldsselskaber, stat og industri.

Nedenstående 12 fraktioner af husholdningsaffaldet skal der i løbet af 2018 fastlægges fælles sorteringskriterier for. Fastlæggelsen af kriterierne sker med udgangspunkt i henteordninger - og altså ikke genbrugspladsen. 

  • Papir
  • Pap
  • Hård plast
  • Blød plast
  • Glas
  • Metal
  • Elektronik
  • Farligt affald
  • Batterier
  • Tekstiler
  • Madaffald
  • Restaffald

Denne artikel er en del af temaet Tema om affald

Mere fra Dansk Affaldsforening

Dansk Affaldsforening

www.danskaffaldsforening.dk

Dansk Affaldsforenings mission er at skabe værdi for medlemmerne ved at arbejde for bedre, enklere og mere miljø-, klima- og ressourcerigtig affaldshåndtering, så vi får optimeret den samfundsmæssige udnyttelse af ressourcerne i affaldet.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere