Dansk bioethanolprojekt i verdensklasse
Maabjerg Energy Concept er ét af få projekter på verdensplan, som satser på produktion af 2. generations biobrændstof. Teknologien er på plads, og nu venter projektet på, at en hjælpende hånd fra EU vil danne grundlag for et fremtidigt marked.
I over ti år har biogasanlægget Maabjerg Bioenergy været undervejs, og efter indvielsen af anlægget sidste år har folkene bag kæmpet for at få produktion af 2. generations bioethanol i gang. Det ambitiøse projekt hedder Maabjerg Energy Concept (MEC), og med hjælp fra Dongs Inbicon-teknologi, som omdanner restprodukter fra landbruget til brændstof, vil der efter planen blive produceret bioethnanol på ved Måbjerg mellem Holstebro og Randers i 2016.
Afventer politiske tiltag
Projektet er inde i sidste og afgørende fase, hvor det primært drejer sig om at skaffe de sidste penge gennem investorer og lånekapital.
Hvis EU bakker op om brugen af 2. generations bioethanol, er der skabt grundlag for et marked og dermed en god forretning for investorer.
Læs også: Lugerobotter kan minimere brugen af sprøjtegifte
I maj blev projektet godkendt af Miljøstyrelsen, og 11. september nåede man i EU Parlamentet (EUP) frem til, at 2,5 procent af vejtransportens fremtidige brændstofforbrug skal komme fra 2. generations biobrændsler med virkning fra 2020. Nu er det op til Ministerrådet at gå videre med sagen.
Selvom man i øjeblikket afventer Ministerrådet, er projektudviklingschef fra medejervirksomheden Vestforsyning Søren Holm Pedersen forhåbningsfuld.
Inbicon-teknologien
- Inbicon-teknologien omdanner restprodukter fra landbruget til brændstof.
- Bioethanolen blandes med benzin og bliver i dag solgt hos over 100 Statoil-benzinstationer rundt om i landet.
- Dong Energy åbnede i 2009 i Kalundborg verdens største biomasseraffinaderi til at demonstrere Inbicon-teknologien.
- I processen anvendes enzymer, vand og gær.
Det vil komme før eller siden. Prognoserne for 1. generationsbiobrændsler er dårlige, og der er en stærk bevægelse mod dem, siger projektudviklingschefen til Erhvervsmagasinet CSR.
Der hviler ifølge Søren Holm Pedersen et pres på ministrene, fordi vedtægten i EUP nu foreligger. Han tror på, at presset vil rykke sagen i den rigtige retning inden for en pæn tidshorisont.
Læs også: Biobrændstof til festlige lejligheder
Vi står klar til at stikke spaden i jorden, siger Søren Holm Pedersen og fortæller, at der helst ikke skal gå mere end et år før produktionen af bioethanol skal være i gang, hvis ikke MEC skal overhales af amerikanerne, som også har et bioethanolanlæg undervejs.
En projekt bliver formet
En rapport fra Miljøstyrelsen påpegede i starten af nullerne, at stor fosforbelastning i Nissumfjord og i Limfjorden truede den omkringliggende landbrugsproduktion.
Det var nødvendigt at reducere 25 procent af den daværende landbrugsproduktion for at nedbringe mængden af fosfor i fjordene. Det lagde grunden for Maabjerg Bioenergy, som i dag producerer biogas af spildevandsslam og husdyrsgødning. Biogasanlægget sparer årligt miljøet for 600 tons kvælstof og fosfor.
Det var dog ikke nok for konsortiet bag Maabjerg Bioenergy at have et biogasanlæg og et biomassebaseret kraftværk. Der skulle også investeres i 2. generations bioethanol.
Dong Energy er medejer af MEC og har investeret store summer i energiteknologi. Det er årsagen til, at virksomheden har den førende teknologi inden for produktionen af 2. generationsbioethanol.
Bioethanol af fødevare viste sig at have alvorlige følger
Problematikken omkring 1. generations biobrændsel har været med til at sætte skub i udviklingen af 2. generationsbioethanol.
Om Maabjerg Energy Concept
- Et konsortium bestående af Vestforsyning, Struer Forsyning, Nomi ejer 50 procent af MEC - og den resterende halvdel ejes af DONG Energy og Novozymes.
- MEC vil opføre 2. generations bioethanolfabrik og et affaldsbehandlingsanlæg i Maabjerg mellem Holstebro og Struer.
- Produktionen af biogas hos Maabjerg BioEnergy skal øges kraftigt, og det biomassefyrede kraftvarmeværk Måbjergværket skal ombygges.
Umiddelbart var biobrændslet løsningen på de begrænsede olie-resurser, også selvom kritikken var stor. Men da USA, som har satset enormt på biobrændsel, oplevede en alvorlig fejlslåen høst sidste år grundet ekstrem tørke, begyndte man for alvor at få øjnene op for alternativer.
1. generations biobrændsel fremstilles primært af hvede, majs, sukkerør og sukkerroer. FNs rapportør Jean Ziegler påpegede i 2007, at produktion af denne biobrændsel på grund af prisstigningen har frataget fattige livsnødvendig mad.
Desuden sparer biobrændslet ikke det CO2-udslip, man først antog. Det vurderede nobelpristager i kemi Paul Crutzen i en rapport fra samme år.
De konsekvenser, madbenzinen har ført med sig, bliver forhåbentlig mindsket med de 2,5 procent 2. generations biobrændsel, som nu bliver diskuteret som et potentielt krav i EU.
Hvis vedtægten bliver til en reel lov i EU, så er 2,5 procent af den samlede benzinbrug i EU-medlemslande et potentielt stort marked for os, siger Søren Holm Pedersen.