s Dansk cleantech-virksomhed i spidsen for workshop i Korea | CSR.dk

06.11.2013  |  Klima, miljø og energi

Dansk cleantech-virksomhed i spidsen for workshop i Korea

Danske forskere fra Danish Power Systems og DTU går sammen med koreanske kolleger, for at udvikle teknologien inden for brændselsceller.

Danske og koreanske forskere mødes til workshop i Korea og deler viden omkring brændselsceller. Foto: Danish Power Systems

Danish Power Systems og DTU i Lyngby afholder workshop i Korea om brændselsceller sammen med koreansk samarbejdspartner.

Begge lande er anerkendt verden over i forbindelse med forskning inden for nye energiteknologier som fx polymere brændselsceller (PEM brændselsceller). Derfor samarbejder de to lande nu om en workshop, der sætter fokus på netop brændselsceller.

Læs også: Ny forskning lover billigere brintbiler

Formålet for PEM brændselscelle-workshoppen bliver at samle forskere og forretningsudviklere fra de to lande til et to-dages arrangement i Seoul, hvor de kan blive opdateret på al den nyeste forskning, skabe nye kontakter eller styrke og udvide de netværk, der allerede er etableret.  Sektionsleder ved DTU Jens Oluf Jensen ser frem til workshoppen.

Læs også: Forskningsprojekt om elbiler vinder grøn pris

”Workshoppen i Korea vil udbygge de gode forskningsmæssige relationer, vi allerede har samtidig med, at jeg forventer, at nye muligheder vil dukke op. Desuden er vi blevet mødt med utrolig stor interesse både i Danmark og i Korea”.

Workshoppen finansieres af Forskningsrådene i Danmark og støttes af den danske ambassade i Seoul.

Den dansk-koreanske workhop afholdes i Seoul den 18-19. november 2013.

Workshoppen arrangeres af DTU Energikonvertering og Dansk Power Systems i Lyngby i samarbejde med KIST (Korean Institut for Science and Technology) og Sangmyung University.

-KK

Mere fra

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere