Dansk firma hjælper indiske kvinder med børnepasning og selvforsvar

På Danfoss’ fabrik i Indien får medarbejderne tilbudt transport, børnepasning på arbejdspladsen og selvforsvarskurser for kvinder. Det handler om at skabe sikkerhed og tryghed for medarbejdere, lyder det fra virksomheden.

Saumay (rød trøje i midten) går jævnligt til selvforsvarskurser på Danfoss' fabrik i Indien. Foto: Stine Heilmann / DI .

29.02.2016

Sponseret

Henrik Schramm Rasmussen og Niels Brandt Petersen , Dansk Industri

Dette er den tredje ud af en række artikler om den kommende fotoudstilling, som Dansk Industri (DI) med støtte fra Danida til maj præsenterer i forbindelse med den internationale konference Women Deliver i Bella Center. Udstillingen vil vise, hvordan otte danske virksomheder arbejder med at fremme kvinders rettigheder, uddannelse og sundhed rundt om i verden.

29-årige Saumay har et arbejde og en hverdag, der er unik i forhold til mange andre kvinder i Indien.

Når Saumay tager på arbejde fra sit hjem i millionbyen Chennai i det østlige Indien, er det med en medarbejderbus og med sin treårige datter, Anaya, i hånden.

Anaya bliver nemlig afleveret i børnehave få meter fra Saumays arbejdsplads, som står for driften af daginstitutionen.

Over for børnehaven ligger en lille lægeklinik, som Saumay og datteren kan benytte, og på en græsplæne ikke langt derfra tilbydes der selvforsvarskurser til de kvindeligt ansatte.

Trygt for mor og datter

Saumay har de seneste to og et halvt år arbejdet som back-officer på Danfoss Indias fabrik, der ligger lidt uden for Chennai og blandt andet producerer ventiler og dele til køleanlæg.

Da Saumay hørte om den danske virksomhed var hun ikke i tvivl om, at det var et sted, hun gerne ville arbejde.

Læs mere om DI's rejse rundt til de danske virksomheder i udlandet her

- Danfoss er et rigtig godt sted at arbejde. Jeg tager Anaya med på arbejde hver dag, hvor hun trives i børnehaven. Jeg ser til hende flere gange om dagen, og hvis hun bliver ked af det, så ringer personalet efter mig. Det er meget trygt for både mig og hende, fortæller Saumay, mens hun sidder på gulvet i børnehaven og leger med sin datter.

Danfoss’ lægeklinik har egen læge og sygeplejerske, og der er adgang til klinikken for hele personalet og deres børn.

- Anaya blev sløj en dag og kastede op, og straks var der en læge, der kunne se til hende, siger Saumay.

Læs også: Rejer med ren samvitiighed

Store kontraster

Saumays hverdag er med til at illustrere et Indien fyldt af kontraster og et sted, hvor kvinder ofte må kæmpe ekstra for at være på arbejdsmarkedet.

Flere kvinder må ofte droppe at gå på arbejde, da det i Indien traditionelt er kvindens ansvar at sørge for børnene. Derfor er børnehaver på arbejdspladsen med til at, at kvinderne kan passe både arbejde og familie.

Handler om at gøre en forskel

Men i Chennai findes der under ti virksomheder, der giver ansatte denne mulighed.

En af dem er danske Danfoss.

For Saumay er det nu fyraften. Men i dag må hun vente lidt med at tage bussen hjem med sin datter, da hun skal træne selvforsvar på græsset foran Danfoss’ bygninger.

Selvforsvarskurserne skal øge sikkerheden for de kvindeligt ansatte, fortæller Anju Mary Kuruvilla, CSR- og kommunikationsansvarlig for Danfoss India.

Læs også: Fotoudstilling viser virksomheders arbejde for kvinders rettigheder

Årsagen er, at Indien i takt med, at flere kvinder er kommet ud på arbejdsmarkedet har oplevet stigende problemer med vold og overfald på kvinder.

- For os handler det om at skabe størst mulig social og økonomisk sikkerhed og tryghed for vores medarbejdere. For kvinderne kræver det en ekstraordinær indsats på grund af den måde vi, har indrettet vores samfund på. Vi ønsker at tage hånd om hinanden og skabe en god og loyal kultur, og det synes jeg, vi er lykkedes med, siger Anju Mary Kuruvilla.

Du kan frem til maj her på dibusiness.dk løbende læse om de danske virksomheders måder at fremme kvinders rettigheder i udviklingslande. Følg også med på de sociale medier via #dkaid, #womendeliver #Ideliver og #wd2016

Du kan følge Henrik Schramm Rasmussens rejse på Facebook og Twitter og via Dansk Industris facebook-side.

07.02.2024Dansk Industri

Sponseret

Har du styr på ESG, CSRD og ESRS?

12.01.2024Dansk Industri

Sponseret

Ny ESG & Bæredygtighedsportal hos Dansk Industri (DI)

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

Danske produktionsvirksomheder skaber konkurrencefordele gennem Klimaklar Produktionsvirksomhed

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

CO2-regnskab, bæredygtig produktion, klimaklar.

21.06.2023Dansk Industri

Sponseret

Organisering af Bæredygtighed og ESG er et ledelsesansvar

15.06.2023Dansk Industri

Sponseret

Rådgiverne er afgørende for deres kunders bæredygtige og ansvarlige forretning