Dansk frisør skal uddanne unge i Cambodja

Den 27-årige frisør Maria Lysebjerg skal til Cambodja med Wella og UNICEF for at lære udsatte unge frisørhåndværket.

Making Waves er et partnerskab mellem Wella og UNICEF, som giver udsatte unge en uddannelse.

Den 27-årige frisør Maria Lysebjerg skal til Cambodja med Wella og UNICEF for at lære udsatte unge frisørhåndværket.

Hvert år giver WELLA-UNICEF Making Waves programmet frisører mulighed for at give deres frisørekspertise og lidenskab videre til udsatte unge verden over, så de kan skabe sig en bedre fremtid. Siden 2011 har vi hjulpet mere end 44.800 unge, og i år går turen til Cambodja.

Udvalgt blandt flere hundrede

Wella og UNICEF har udvalgt 10 frisører fra hele verden ud fra flere hundrede ansøgere. I Danmark er Wella og UNICEF stolte af, at den danske kandidat Maria Lysebjerg er blevet udvalgt til at rejse til Cambodja. Med sin enorme personlige styrke vil hun kunne bringe håb og støtte til de unge mennesker, der er en del af UNICEFs program.

”Da vi mødte Maria Lysebjerg til selve udvælgelsesdagen var vi ikke et sekund i tvivl om, at hun er den rette at sende til Cambodja. Hendes passion for frisørfaget og ikke mindst ønsket om at hjælpe andre og give denne passion videre gjorde, at valget meget hurtigt faldt på Maria. Hos Wella er vi meget stolte over at have Maria som repræsentant for vores firma og frisørfaget i Cambodja i dette samarbejde med UNICEF”, udtaler Camilla Solveig Markussen, Trade Marketing Manager i Wella.

Uddannelse er den bedste investering

”Alle unge skal have mulighed for at dygtiggøre sig i et trygt og støttende miljø. Uddannelse er den bedste investering, vi kan foretage i børnenes fremtid. For det giver dem styrke til at løfte sig selv ud af fattigdom. Det er det Making Waves programmet går ud på, og med Maria Lysebjerg har vi valgt en stærk og inspirerende mentor, som vil kunne gøre en enorm forskel for de udsatte unge, hun skal undervise i Cambodja”, siger Christina Laursen, Senior Corporate Relations Manager i UNICEF Danmark.

I løbet af to uger skal Maria Lysebjerg fungere som mentor og lærer for 20 af de unge mellem 15 og 20 år, der deltager i programmet. Derudover skal hun undervise seks lokale frisør-lærere, så de får løftet deres kompetencer. Undervisningen foregår i særligt oprettede træningsfaciliteter i hovedstaden Phnom Penh.

”Jeg glæder mig helt vanvittigt meget til det her projekt med Wella og UNICEF. Og jeg er så stolt af at være blevet udvalgt blandt så mange frisører fra hele verden. Jeg får en kæmpe mulighed for at give de her svært udsatte, unge mennesker i Cambodja en identitet igennem mit håndværk. Det er en stor ære for mig, og jeg kan slet ikke vente med at engagere mig i de unge og give min passion videre”, siger Maria Lysebjerg.

Maria Lysebjerg er den første og indtil videre eneste danske frisør, der skal til Cambodja med Making Waves programmet. Tidligere har to andre danske frisører deltaget som mentorer i hhv. Brasilien og Rumænien. Maria ankommer til Cambodja den 25. august og rejser hjem den 9. september. 

Om WELLA-UNICEF MAKING WAVES

MAKING WAVES er et innovativt partnerskab, som forener Wella’s passion for uddannelse af frisører med UNICEFs opgave med at hjælpe og styrke udsatte børn og unge i verdens fattigste lande.

Partnerskabets formål er at forandre livet for udsatte unge ved at lære dem frisørhåndværket og give dem livsfærdigheder, som de kan bruge til at skabe sig en bedre fremtid.

MAKING WAVES:

  • giver uddannelse i livsfærdigheder og håndværk til udsatte unge fra de fattigste lokalsamfund
  • støtter tiltag, der beskytter udsatte unge mod vold og misbrug
  • giver Wella frisører mulighed for at dele deres passion og viden til gavn for udsatte unge
  • opfordrer unge med interesse for frisørhåndværket til at udvikle deres evner med støtte og opmuntring fra nogle af Wella Professionals dygtigste frisører  

Siden 2011 har MAKING WAVES partnerskabet hjulpet og styrket mere end 44.800 unge mennesker og deres familier i Rumænien, Brasilien og Vietnam.  

Novo Nordisk og UNICEF indgår globalt samarbejde om forebyggelse af overvægt og fedme blandt børn

20.11.2019UNICEF Danmark

Sponseret

09.04.2019UNICEF Danmark

Sponseret

Børnehaver er afgørende for børns muligheder

28.03.2019UNICEF Danmark

Sponseret

Lions katastrofehjælp støtter cyklonramte børn i Mozambique

27.03.2019UNICEF Danmark

Sponseret

Førstehjælp fra fonde redder liv!

05.03.2019UNICEF Danmark

Sponseret

World Diabetes Foundation og UNICEF går sammen om at bekæmpe diabetes

18.12.2018UNICEF Danmark

Sponseret

Fantasidyr giver danske skolebørn en bedre hverdag