07.09.2017  |  Samfund

Dansk Industri møder de unge til ungdommens eget folkemøde

Indhold fra partner Hvad er dette?

Torsdag og fredag deltager Dansk Industri (DI) ved Ungdommens Folkemøde. Formålet er at vise de unge, hvorfor en erhvervsorganisation er vigtig for deres hverdag.

Hvad laver DI? Og hvorfor er det arbejde vigtigt for de kommende generationer? 

DI-medarbejdere smider torsdag og fredag jakkesættet og møder de unge til Ungdommens Folkemøde for at besvare netop de spørgsmål. 

Arrangementet foregår i Søndermarken i København. Her deltager 40 forskellige organisationer og over 10.000 unge mennesker i alderen 15-20 år. 

Tanken bag Ungdommens Folkemøde er at skabe de samme rammer som ved det store folkemøde på Bornholm – blot for unge. 

På de to dage skal de unge blive klogere på den måde, samfundet er indrettet på ved at møde meningsdannere og beslutningstagere ansigt til ansigt.  

Danske virksomheders ve og vel er vigtigt

Begge dage står DI-medarbejdere klar til at snakke med de unge om, hvorfor det er vigtigt, at danske virksomheder har de bedst mulige vilkår for at drive forretning. 

Men også hvorfor DI beskæftiger sig med alt fra uddannelse og arbejdspladser til miljø, FN´s verdensmål, den danske model og nye digitale muligheder.

- Vi vil gerne give de unge en forståelse af, hvorfor DI’s arbejde er vigtigt for det danske velfærdssamfund. De unge skal opleve, at når virksomheder vinder, så vinder hele Danmark – og så vinder de også selv, siger Marion Hannerup, kommunikationsdirektør i DI. 

Udover DI-medarbejdere kan de unge møde medlemsvirksomhederne Terma og IBM, som står klar med virtual reality-briller og en F-16 flysimulator. Og så skal en 2.g-klasse fra Gefion Gymnasium interviewe DI’s administrerende direktør Karsten Dybvad.

Se video og hør, hvad de unge siger om DI.

Mere fra Dansk Industri

Dansk Industri

www.di.dk

  • di@di.dk
  • 3377 3377
  • H. C. Andersens Boulevard 18, 1787 København V

DI arbejder for at sikre de bedst mulige rammer for virksomhedernes CSR-arbejde på såvel dansk, europæisk og globalt plan.DI's indsats spænder bredt, da CSR-arbejdet ofte baseres på globale principper såsom FN’s konventioner og OECD retningslinjer og udmønter sig i såvel EU som national lovgivning.CSR adresserer globale udfordringer, hvorfor de fleste virksomheder refererer til globale princip…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere