Dansk rapportering fortæller rigeligt, forklarer for lidt
Hvis arbejdet med samfundsansvar skal være en del af vurderingen af virksomhedens værdi, så skal de store danske virksomheder oppe sig på, hvad de gør med tallene i deres rapportering.
I en analyse af børsnoterede virksomheders rapportering af samfundsansvar, lanceret den 26. oktober 2017, forklarer revisorernes forening (FSR), at rapporterne selskaberne udgiver fungerer rigtig godt som fortælling, men mildt sagt knap så godt, hvis de skal betragtes som regnskab.
Måske tænker du, at det da vist også kun er revisorer, der går op i det. Problemet er bare, hvis man spørger Birgitte Mogensen, som er formand for CSR-udvalget i FSR, at virksomhederne så risikerer at gå glip af ganske meget.
”FSR vil gerne have, at virksomheder der rapporterer om samfundsansvar får højst mulig nytteværdi ud af det arbejde. Det handler f.eks. om, at rapporten bidrager til, at investorer mener, at virksomheden er mere værd, fordi der er styr på de ikke-finansielle faktorer. Det er derfor vi har lavet analysen, så vi kan se, om de danske virksomheder får nok ud af deres indsats,” siger hun.
Mangel på stringens og forklaring
Konklusionen i analysen er helt overordnet, at der er ret meget mere at komme efter, hvis investorerne skal kunne bruge oplysningerne i sådan en rapport til noget. Det går rigtig fint med at fortælle, hvad virksomheden gør, det går nogenlunde med at forholde sig til risikobilledet, men det med tallene – det Birgitte Mogensen kalder ”forståelsens magi” – der mangler noget stringens og forklaring.
Det ses f.eks. ved, at det ikke engang er halvdelen af virksomhederne, der forklarer, hvilke dele af virksomheden er omfattet af rapporteringen. Kun 38 procent forklarer, hvordan de opgør nøgletallene, kun 18 procent fortæller, om de har interne kontroller til at sikre pålidelig rapportering og kun 11 procent sammenligner deres performance med andres.
”Virksomhederne redegør i kun ringe grad for deres anvendte regnskabspraksis og principper, når det handler om de tal, de rapporterer for samfundsansvar. Det betyder, at man ikke helt kan vide, hvad tallene betyder,” siger Birgitte Mogensen.
Hun forklarer videre, at det svarer til et udsagn om at en person vejer 60 kg og er 180 cm høj. Om det er godt eller skidt, det kan man kun vurdere ved at vide noget om f.eks. køn og alder, om de er topatleter eller lige har været syge. Uden de supplerende oplysninger er oplysningen mindre værd og kan ikke bruges til at vurdere data.
Kan ikke bruges til vurdering
Det der netop det med at kunne vurdere, som er essentielt for FSR. For det er det, analytikere gør og dermed påvirker virksomhedens skæbne på aktiemarkedet.
Læs også: Behov for skærpet indsats om samfundsansvar
”De analyserer virksomhedens udvikling, og hvis den rapportering man laver ikke forklarer det klart og tydeligt, så kommer det ikke med i vurderingen,” understreger Birgitte Mogensen.
”FSR så virkelig gerne, at rapporteringen på samfundsansvar kom på niveau med den finansielle rapportering, så virksomhederne, investorerne og samfundet fik et mere komplet grundlag at vurdere virksomhedernes værdi ud fra. Det er dét vi gerne vil,” siger hun.