s Dansk Retursystem har formået at udlede mindre CO2 – og samler samtidig flere emballager ind. | CSR.dk

17.11.2016  |  Klima, miljø og energi

Dansk Retursystem har formået at udlede mindre CO2 – og samler samtidig flere emballager ind

Indhold fra partner Hvad er dette?

Når danskerne afleverer dåser og flasker i returautomaten, gør de en forskel for klimaet. For når brugte emballager bliver til nye, spares råstoffer, og der udledes mindre CO2 – også selvom de tomme dåser og flasker skal samles ind, sorteres og smeltes om. Det kræver nemlig mere energi at udvinde helt nye råstoffer fra jorden end at genanvendte de brugte. Og hver en dåse og flaske tæller, når det gælder klima og miljø.

Som miljøvirksomhed ønsker Dansk Retursystem at minimere klimaaftrykket. Derfor har virksomheden en målsætning om at udlede 33 procent mindre CO2 i 2020 sammenlignet med niveauet i 2014.

”Det er afgørende for os, at vi begrænser vores eget CO2-aftryk, så de samlede gevinster ved retursystemet bliver så store som muligt. Derfor er det også glædeligt, at vi her første år udleder 12 % mindre CO2 pr. emballage. Det skyldes bl.a., at vi får leveret certificeret vindmøllestrøm, og at vi har sparet brændstof på dele af vores kørsler”, siger Hanne Svenningsen, der er miljøchef i Dansk Retursystem.

Udover fortsat brug af vindstrøm og optimering af kørslerne, er vedvarende energikilder til de lastbiler, der indsamler emballager fra markedet, noget af det virksomheden vil arbejde videre med på vejen mod at nå målet om 33 % mindre CO2-udledning.

”Over halvdelen af vores CO2-udledning stammer fra vores transport, og derfor er det især hér, vi skal sætte ind. Blandt andet ved at optimere ruterne yderligere men også ved at fremme brugen af biler, der kører på vedvarende energikilder, ligesom den biogaslastbil vi har i forvejen”, siger Hanne Svenningsen.

Hvert år indsamler Dansk Retursystem mere end 1 mia. tomme flasker og dåser, som smeltes om til nye flasker og dåser eller andre emballager til fødevarer. På den måde bevares råstoffernes kvalitet, så de kan genanvendes igen og igen i tråd med principperne i cirkulær økonomi. 

BAG OM TALLENE

Klimaregnskabet omfatter virksomhedens forbrug af el, vand og varme på fabrikker og kontorer samt brændsler til personrelaterede firmakørsler og fragt af emballager fra returmodtagere til fabrikker og den efterfølgende transport til genanvendelsesanlæg.

Siden 2002 har Dansk Retursystem haft eneret på at drive det danske pantsystem, hvor man henter, tæller og sorterer tomme dåser og flasker og sender dem til genanvendelse. Med eneretten følger derfor en forpligtelse til altid at være effektiv og sørge for, at udgifterne er så lave som muligt.

Mere fra Dansk Retursystem

Dansk Retursystem

https://www.dansk-retursystem.dk/

Dansk Retursystem er en non-profit miljøvirksomhed, som ud fra en cirkulær økonomisk forretningsmodel driver det danske pantsystem. Hvert år afleverer danskerne over 1 milliard engangsflasker og dåser med pant. Det svarer til godt 3,5 millioner om dagen.90 procent af alle pantflasker og dåser afleveres tilbage. Vi sørger for, at de bliver genanvendt og er førende, når det gælder genanvendelse af m…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere