Danske dagligvarekæder godt på vej til kun at bruge ansvarligt produceret palmeolie

Den konventionelle palmeolieproduktion har store konsekvenser for mennesker, miljø og dyreliv i producentlandene. Derfor tog danske dagligvarekæder i 2014 fælles initiativ til at arbejde for en mere bæredygtig omstilling. To år efter er de godt på vej.

I 2014 samledes en lang række danske dagligvarekæder om et initiativ for at fremme anvendelsen af bæredygtigt palmeolie i egne produkter, da den konventionelle produktion af palmeolie medfører store konsekvenser for både mennesker, miljø og dyreliv i producentlandene. Ambitionen er på tværs af kæderne, at egne produkter kun indeholder ansvarligt produceret palmeolie, så forbrugerne med god samvittighed kan lægge produkterne i indkøbskurven.

Positiv udvikling
Dansk Erhverv har gennemgået dagligvarekædernes indsatser i 2015, og gennegangen viser, at det går i den rigtige retning i forhold til at sikre bæredygtigt palmeolie i egne private label produkter. Flere dagligvarekæder anvender allerede nu stort set kun den internationalt anerkendte standard for certificeret palmeolie, Roundtable of Sustainable Palm Oil (RSPO) i egne produkter.

Dagligvarehandlen endnu ikke helt i mål
Men gennemgangen viser også, at den danske dagligvarehandel samlet set endnu ikke er helt i mål, da en total omstilling af samtlige varer er en meget kompliceret og tidskrævende proces.

Med initiativet er den danske dagligvarehandel også godt med i den internationale udvikling, hvor store internationale virksomheder de seneste år har arbejdet for at omstille produktionen i en mere bæredygtig retning i forhold palmeolie, hvilket Verdensnaturfondens for nyligt offentliggjorte palmeolieanalyse også viser.

Detailhandlens initiativ er også på forkant med den danske regering, som i 2015 tilsluttede sig Amsterdam-erklæringen om at arbejde for en ren anvendelse af bæredygtigt produceret palmeolie fra og med 2020.

Alle større butikskæder bakker op om indsatsen
I dag bakker alle større dagligvarekæder i den danske dagligvarehandel op om at fremme anvendelsen af bæredygtigt produceret palmeolie, men det er virksomhederne selv, der fastlægger deres individuelle strategier og mål for at omstille til bæredygtigt produceret palmeolie.

Dansk Erhverv faciliterer løbende dialog og inspiration mellem virksomhederne og andre samarbejdspartnere i hele værdikæden. Derudover foretager Dansk Erhverv en årlig gennemgang af fremdriften.

Oversigt over virksomheder
•    Dansk Erhverv
•    Dansk Supermarked
•    De Samvirkende Købmænd
•    Coop
•    Dagrofa
•    Reitan Distribution
•    Aldi
•    Lidl

Ønsker du mere information om, hvor langt de enkelte virksomheder er i forhold til anvendelsen af bæredygtigt produceret palmeolie, kan du finde mere information på virksomhedernes hjemmesider.

06.03.2024Dansk Erhverv

Sponseret

Få overblikket: Det kan din virksomhed i første omgang udelade i bæredygtighedsrapporteringen

23.02.2024Dansk Erhverv

Sponseret

Virksomhederne, der rammes af gigantiske økonomiske konsekvenser fra CSRD, har brug for mere hjælp

16.02.2024Dansk Erhverv

Sponseret

Ny analyse: Bæredygtighed accelererer bredt i dansk erhvervsliv

28.11.2023Dansk Erhverv

Sponseret

Ny rapport: Stigende antal danske virksomheder sætter SBTi mål

23.11.2023Dansk Erhverv

Sponseret

Biodiversitet på Børsen - Fremtidens forretningsgrundlag

14.11.2023Dansk Erhverv

Sponseret

SBTN – kortlæg og sæt videnskabelige mål for din biodiversitets- og naturindsats