15.02.2018 | Navnenyt

Dansker bliver præsident for europæisk miljøorganisation

Energi- og transportmedarbejder, Det Økologiske Råd, præsident, Transport and Environment

Energi- og transportmedarbejder i Det Økologiske Råd Jeppe Juul er valgt til præsident for den europæiske miljøorganisation Transport & Environment.

Jeppe Juul har været energi- og transportmedarbejder i den uafhængige miljøorganisation Det Økologiske Råd siden 2009. Nu skal han samtidig være præsident for den europæiske paraplyorganisation Transport & Environment (T&E) i Bruxelles. Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse

Transport & Environment arbejder for at skabe fokus på miljø og klima i den europæiske transportpolitik. Organisationen repræsenterer 53 medlemmer fra 26 europæiske lande, heriblandt Det Økologiske Råd.

“Transport & Environment har på mange måder den samme tilgang til at skabe forandring, som vi har i Det Økologiske Råd; faktabaseret og med fokus på, hvad der er nødvendigt og politisk muligt at realisere,” siger Jeppe Juul ifølge Det Økologiske Råd.Transport & Environment blev stiftet i 1990. Juul har fungeret som organisationens revisor siden 2012 og har siddet i bestyrelsen siden 2016. Juul sidder ligeledes i bestyrelsen for Forbrugerrådet Tænk. Jeppe Juul afløser portugiseren João Vieira, som bliver vicepræsident i Transport & Environment.

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med magasinet CSR Quarterly.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere