11.12.2017  |  Kommunikation

Indspark: De tre nye p’er - People, Purpose, Planet

Et af de store spørgsmål forud for COP23 i Bonn i sidste måned var amerikanernes tilgang til klimatopmødet. Spørgsmålet har presset sig på siden Præsident Donald Trump meddelte, at USA overvejer at melde sig ud af klimaaftalen fra Paris. Med først Nicaraguas og så Syriens accept af Parisaftalen, er USA nu det eneste land, som ikke vil være med.

Det mest positive ved COP23 set mine øjne er, at det globale erhvervsliv nu har påtaget sig en ledende rolle i processen. Dermed ikke sagt, at erhvervslivet på den anden side af Atlanten er uenige med præsidenten, da der her er en udbredt forundring over, at Kina og andre udviklingslandene får lov til at spille efter et andet sæt regler end USA og andre økonomisk avancerede lande. Amerikanerne selv omtalte dette problem som ”bifurkation”, og det kommer vi nok til at høre mere om.

Uenigheden kunne man dog ikke mærke under COP23-forhandlingerne. Jeg noterede mig derimod, at den amerikanske delegation fungerede som formænd sammen med Kina i arbejdsgruppen om nationalt fastsatte bidrag eller landstilsagn med angivelig stor succes. Dermed ikke sagt, at USA bliver i Parisaftalen uden nogen form for kamp. Hvis ikke USA forlader Parisaftalen, vil man formentlig se Præsident Trumps modstand i arbejdsgrupper og forhandlinger om “loss and damage” og finansiering.

Det bliver interessant at se, om Kina kan og vil overtage amerikanernes ledende rolle i forhandlingerne. Forudsætningerne er alt andet lige gode. Kinas CO2-udledninger synes at være toppet, og den løbende reduktion i kulanvendelsen vil formentlig få stor betydning for de samlede drivhusgasemissioner, der kun viser en mindre stigning i perioden 2015-2030.

Imens vi venter på USA og Kina, glæder jeg mig over, at der her to år efter den historiske Parisaftale er opmuntrende tegn på fremskridt fra især det amerikanske erhvervsliv, der har indset, at en succesfuld forretningsstrategi kræver fokus på de tre nye p’er - People, Purpose, Planet. Det er nemlig som om Præsident Trumps modstand har virket som en katalysator for de amerikanske virksomheder, og til alles glæde blev der vedtaget en stribe ambitiøse forpligtelser under COP23.

Microsoft var en af de virksomheder, der under COP23 forpligtede sig til at reducere CO2-udledningen med 75% inden 2030. CEO Brad Smith talte om forudsigeligheden ved grøn energi og kaldte beslutningen ”godt for miljøet, vores kunder og vores forretning”.

Europa er også med, og indtil videre er tre europæiske virksomheder, British Telecom, Tesco og Carlsberg-gruppen, ifølge rådgivningsvirksomheden Carbon Trust nu mere ambitiøse end Parisaftalens målsætning om, at kloden skal holde den globale opvarmning under 2°C.

Hos Carlsberg begyndte den store omstilling under COP23 i sidste måned, da vores Falkenberg bryggeri i Sverige konverterede til fuldt vedvarende energikilder. Helt konkret blev bryggeriet i Falkenberg det første store bryggeri i Europa, der nu brygger på 100% grøn energi.

Ambitionen for Carlsberg-gruppen er at opnå en 30% reduktion i emissionerne i den fulde værdikæde.

Som bestyrelsesformand blander jeg mig ikke i detaljerne i, hvordan Carlsberg når de meget ambitiøse mål, men om man når målene. Men Carlsberg har sagt, at Gruppen vil benytte de bedst tilgængelige muligheder for at udvikle og købe bæredygtig energi for hvert bryggeri i hvert marked. Det kan være etablering af solpaneler eller indkøb af vedvarende energi, hvor det er muligt. 

De strategiske overvejelser vi havde i bestyrelsen var meget lig de overvejelser, som andre virksomheder gør sig i øjeblikket. Hvordan kombinerer vi det traditionelle P – Profit – værdiskabelse til aktionærerne, med det, som jeg kalder de tre nye P’er: People, Purpose, Planet?

Alle toneangivende virksomheder ved i dag, at hvad der er godt for miljøet, er også godt kunderne og forretningen. Filantropi og forretning går hånd i hånd i dag. Alle har opdaget, at en succesfuld forretningsstrategi kræver fokus på de tre nye p’er - People, Purpose, Planet.

Lad mig kort gennemgå de tre nye P’er nedenfor:

People: Erhvervslivet og virksomhedslederne er på vej væk fra de kortsigtede profithensyn, og fokuserer i stedet mere langsigtet. Arbejdskraft, uddannelse og forskning er fundamentalt for at sikre og styrke danske virksomheder i fremtiden. En massiv satsning på uddannelse er altafgørende for, hvem der bliver blandt vinderne i denne fjerde industrielle revolution, som jeg kalder det. Kompleksiteten i produktionen vil vokse enormt, og produktionsprocesser, der hidtil har været begrænset til en fabrik, vil helt ophøre med at eksistere, og i stedet blive løftet til flere fabrikker eller endda til andre geografiske regioner til gavn for kunderne. Den fjerde industrielle revolution kræver industrimedarbejdere, der kan bestride og udnytte de nye produktionsteknologier, automatiseringen og digitaliseringen. Det kræver ”People”, der har og kan tilegne sig ny viden og teknologi og dermed medvirke til at præge udviklingen – teknologien skal ikke styre os. 

Purpose: Som professor er man vant til at skulle sikre et knivskarpt formål med sin forskning, og jeg er sikker på, at det er en fornuftig investering at bruge tid og ressourcer på at genfinde virksomhedernes DNA og sikre et klart ”Purpose”, som alle kan genkende. Jeg anerkender, at øvelsen kan være sværere for andre end eksempelvis Carlsberg. Vores stiftere, både den gamle brygger J.C. Jacobsen og sønnen Carl, var ikke udelukkende drevet af kortsigtede profithensyn. De havde også nogle overordnede etiske mål om at brygge for en bedre dag i morgen. Især brygger J.C. Jacobsen var en person, som satte sig selv i spil i rigtig mange sammenhænge; han var medlem af Rigsdagen, han var med til at opbygge en vandforsyning i København, og han var med til at introducere et offentligt brandvæsen i København. Andre skal lede længe eller dybere for at finde eller genfinde virksomhedens formål. Hos Carlsberg ligger det nok i vores DNA og det illustreres af, at Carlsbergfondet fortsat ejer 30% af Carlsberg-gruppen, og giver vores aktieafkast tilbage til samfundet.

Planet: Den fjerde industrielle revolution medfører, at produktionen styres af internetforbundne kommunikations- og styringskomponenter. Nogle af de alvorlige klimaspørgsmål, vi prøver at imødekomme, vil derfor blive besvaret af udviklingen. De cyber-fysiske systemer overflødiggør f.eks. traditionel transport og reducerer dermed CO2-udledning m.v. Men det er ikke nok, hvis vi vil nå FN’s 17 verdensmål inden 2030 og opfylde ambitionerne i Parisaftalen. Nye innovative partnerskaber er nødvendige, og de vil blive den drivende kraft bag verdensmålenes opfyldelse. Først når vi samarbejder, begynder tingene at rykke, så verden kan forandre sig i en mere bæredygtig retning for at bevare vores ”Planet”.

Mere fra Flemming

Flemming Besenbacher

Bestyrelsesformand for Carlsberg og Carlsbergfondet

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere