Debat: Lærlinge – også for vores egen skyld

Claus Fibiger, adm. direktør i Lindpro, Glostrup, skriver om virksomhedens 116 lærlinge og det ansvar, der følger med.

adm. direktør i Lindpro, Claus Fibiger, skriver om virksomheders ansvar for at uddanne fremtidens arbejdskraft.

Med prognoser, der spår om mangel på 32.000 erhvervsuddannede i 2020, har vi et akut behov for at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne. Det er et fælles ansvar politikere, erhvervsskoler og virksomheder imellem – derfor kan virksomhederne ikke læne sig tilbage og vente på politiske initiativer.


Virksomhederne kan gøre en forskel ved at hjælpe de unge til en god start på arbejdslivet. I Lindpro giver vi vores 116 lærlinge afvekslende arbejdsopgaver, ansvar og et godt kollegialt samvær, så de trives på arbejdspladsen. De er nye i deres fag og på arbejdsmarkedet i det hele taget, så vi skal lære dem at gå på arbejde ved at møde dem i øjenhøjde. I stedet for at lade os irritere af mobiltelefoner, der er klistret til hænderne, skal vi værdsætte, at de unge bidrager med nye syn på teknologien i faget.

Når det kommer til samarbejdet med erhvervsskolerne, har vi som virksomheder et fælles ansvar for at stå sammen – eksempelvis ved at støtte op om aktiviteter men også ved at turde tage dialogen på de områder, hvor skoleopholdet kan forbedres.

Sidst men ikke mindst skal vi også sætte fokus på de mange fordele ved at tage en erhvervsuddannelse, som f.eks. gode jobmuligheder, forskellige karriereveje og en livsløn, der ligger væsentligt over mange akademikeres.

Vi kan alle blive bedre til at tage ansvar, invitere til dialog – også med de unge, så de bliver opmærksomme på de attraktive erhvervsuddannelser og vi dermed får bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Læs også: Lærlinge er den halve virksomhed

Fakta

Velkommen til DI Debat

Med DI Debat ønsker vi at give vores medlemmer plads til selv at komme til orde med synspunkter om temaer med betydning for jeres virksomhed.

Debatindlæg kan blive bragt her eller i magasinet DI Business. Vi forbeholder os retten til at udvælge og beskære indlæg i forhold til pladshensyn og relevans. Du kan sende dit indlæg til redaktør Uffe Hansen ufha@di.dk. Og ringe for yderligere info på: 33773888

Synspunkter på DI Debat er ikke nødvendigvis udtryk for DI’s holdning.

07.02.2024Dansk Industri

Sponseret

Har du styr på ESG, CSRD og ESRS?

12.01.2024Dansk Industri

Sponseret

Ny ESG & Bæredygtighedsportal hos Dansk Industri (DI)

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

Danske produktionsvirksomheder skaber konkurrencefordele gennem Klimaklar Produktionsvirksomhed

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

CO2-regnskab, bæredygtig produktion, klimaklar.

21.06.2023Dansk Industri

Sponseret

Organisering af Bæredygtighed og ESG er et ledelsesansvar

15.06.2023Dansk Industri

Sponseret

Rådgiverne er afgørende for deres kunders bæredygtige og ansvarlige forretning